Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 288 – 30. april 2009 – side 11

WWW – Fundet på nettet

Lenin’s Tomb – Socialist Worker – Karl Marx’ Kapitalen

Lenin’s Tomb

Lenin’s Tomb er en af de mest kendte politiske blogs i Storbritannien. Den har eksisteret siden juni 2003, og kom i 2005 ind på en 21. plads over de mest populære blogs i landet. Bloggen har været citeret i flere medier, bl.a. BBC, The Guardian og Private Eye.
Bloggen skrives af Richard Seymour, som er medlem af Socialist Workers Party. Blandt emnerne er imperialisme, zionisme, islamofobi og antikapitalisme. Det er et af de bedste steder at finde information og nyheder om kampe og politiske spørgsmål. Bloggen opdateres næsten dagligt med meget indsigtsfulde og velskrevne kommentarer.

http://leninology.blogspot.com/

Socialist Worker

Hver tirsdag aften lægges det nyeste nummer af den engelske avis Socialist Worker på nettet. Det er et godt sted at holde sig opdateret om finanskrisen og politiske spørgsmål verden over. Avisen indeholder også lidt længere teoretiske eller historiske artikler. Af og til tages større spørgsmål op i en artikelserie, fx serien “Capitalism isn’t working“ (i nr. 2140-2146). Artiklerne på hjemmesiden er tit forsynet med gode links til længere artikler eller til bøger om emnet.

I tilknytning til denne side findes også Socialist Review og International Socialism Journal. Review er et månedligt magasin, hvor man finder grundige artikler om økonomi, politik og kultur. Specielt skal fremhæves interviews med forfattere og andre personligheder, fx skuespilleren Julie Christie, filosoffen István Mészáros og forfatteren Tariq Ali. IS Journal er et teoretisk tidsskrift, som udkommer hver tredje måned med teoretiske artikler om især økonomi og politisk strategi. Et vigtigt tema er diskussionen på den europæiske venstrefløj om opbygningen af et revolutionært parti.

Fælles for alle tre hjemmesider er, at det fulde indhold af de respektive udgivelser lægges på nettet uden begrænsning, så snart de er klar til tryk. Fælles er desværre også, at de mangler et ordentligt index ,og at det er svært at foretage præcise søgninger.

www.socialistworker.co.uk
www.socialistreview.org.uk
www.isj.org.uk

Karl Marx’ Kapitalen

Går du og tænker på at læse “Kapitalen“, men savner lidt vejledning, fx et kursus på det lokale universitet? Så besøg økonomen David Harveys hjemmeside. Her finder du 13 videolektioner, hvor han gennemgår hele bind 1 af Kapitalen. Siden har ikke overraskende vist sig at være blevet meget populær. David Harvey har undervist i bl.a. marxistisk økonomi i de sidste 40 år, så han er en rutineret underviser.

Se i øvrigt interviewet med Harvey om at udforske kapitalens logik i april-nummeret af Socialist Review.

www.davidharvey.org

Flere artikler fra nr. 288

Flere numre fra 2009

Siden er vist 2294 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside