Socialistisk Arbejderavis
Nr. 289 – 26. juni 2009 – side 13
Sri Lanka
Benhård undertrykkelse giver ikke fred
Dan Mayer
Sri Lankas hær (Sri Lankan Army, SLA) har erobret alle de områder, som hidtil har været under de Tamilske Tigres (Liberation Tigers of Tamil Eelam, LTTE) kontrol.
Sri Lankas præsident Rajapaksa har erklæret, at hans militære sejr vil indvarsle en ny æra af fred og velstand på øen. Men det sker ikke. De brutale metoder, som SLA tog i anvendelse for at vinde krigen, samt de horrible tilstande, den besejrede tamilske befolkning nu lever under, betyder brænde på bålet for den tamilske modstand.
FN vurderer, at siden januar er mindst 7.000 mennesker dræbt i SLA’s angreb på civile områder. Røde Kors beskriver situationen som et “blodbad“. Internationale journalister og de fleste hjælpearbejdere er forhindret i at besøge det nordøstlige Sri Lanka, som er domineret af tamilsk befolkning.
Selv om man fordømmer SLA’s “overgreb“, så har de fleste vestlige journalister og politikere hyldet Tigrenes nederlag, fordi man anså LTTE for at være den vigtigste hindring for fred. Men diskriminationen mod tamiler har eksisteret længe før, den nuværende krig startede i 1983.
Det britiske imperium anvendte del-og-hersk taktikken i Sri Lanka, hvor man fremelskede modsætningerne mellem det tamilske mindretal (primært hinduster) og det singalesiske flertal (primært buddhister). Straks efter uafhængigheden i 1948 fratog den herskende klasse på Sri Lanka de tamilske plantagearbejdere deres stemmeret. Disse arbejdere havde briterne hentet fra Indien omkring 100 år tidligere. Dette medvirkede til at stigmatisere de srilankanske tamiler, som har levet på øen i tusinder af år.
Den seneste fase i krigen skyldtes ikke LTTE, men den srilankanske regering. Fra 2002 til 2006 var der våbenhvile, hvor LTTE kontrollerede og fungerede som midlertidig forvaltning i store dele af Tamil Eelam, det tamilske hjemland på det nordøstlige Sri Lanka. Det var Rajapaksas regering, som ikke ville acceptere denne sameksistens og derfor brød våbenhvile – godt opmuntret af Storbritanniens Tony Blair og Gordon Brown og deres “krig mod terror“ og bevæbnet til tænderne med våben fra Storbritannien og Kina.
Der er dog et håb. Hundredtusinder af tamilske flygtninge er begyndt at kæmpe. De permanente protester i London, som ofte er endt i kampe med politiet, må være den længste illegale protest i britisk historie. Denne solidaritetsbevægelse er kommet for at blive: Næste gang situationen spidser til i Sri Lanka, vil det ikke være en isoleret militær kamp, men en politisk, verdensomspændende bevægelse.
Socialist Review 2009 (forkortet udg.)
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed