Socialistisk Arbejderavis
Nr. 290 – 28. august 2009 – side 8
Arbejdsmarkedskommissionen
Ineffektivt og skævt SU-forslag
Henrik Herløv Lund
Resume: Arbejdsmarkedskommissionen foreslår, at studerende, der senest 3 år efter adgangsgivende eksamen består først års eksamener på en kompetencegivende uddannelse, skal have en skattefri bonus på 10.000 kr. Endvidere foreslår kommissionen, at unge, der starter senere end to år efter adgangsgivende eksamen, skal have begrænset deres SU til normeret studietid. Arbejdsmarkedskommissionen angiver, at forslaget kan nedbringe det ekstra tidsforbrug i uddannelsessystemet med mellem ¼ og ½ år og øge beskæftigelsen med 4-8.000 personer og styrke de offentlige finanser med 1-2 mia. kr.
Men der er tværtimod udsigt til, at Arbejdsmarkedskommissionens bonusforslag vil føre til uoverlagte og forhastede studievalg og dermed forøge risikoen for studieskift og studietidsforlængelse. Ligesom kommissionens forslag om begrænsning af SU perioden for studerende, der påbegynder et studium senere end to år efter afslutning af kompetencegivende uddannelse formentlig vil tvinge studerende til øget erhvervsarbejde og dermed tværtimod vil modvirke målsætningen om at øge andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en videregående uddannelse.
Arbejdsmarkedskommissionens forslag om SU
I sin netop udgivne afsluttende redegørelse har Arbejdsmarkedskommissionen ikke blot kastet sig over arbejdsmarkeds- og socialpolitikkens område, men har også “kloget sig“ på SU – og uddannelsespolitikkens område. Desværre er disse sidste forslag ikke bedre end de arbejdsmarkeds- og socialpolitiske, der i forvejen i bund og grund er malplacerede og fejlagtige.
Uanset udsigten til dyb og langvarig krise og stor og stigende arbejdsløshed de næste 3 til 5 år ser Arbejdsmarkedskommissionen det som sin primære opgave at anvise, hvorledes forsyningen med arbejdskraft kan øges. Hermed mener kommissionen at kunne styrke de offentlige finanser. Det bekymrer i den forbindelse ikke kommissionen, at dens forslag så langt vi økonomisk kan se fremad skal realiseres under stor og stigende arbejdsløsheden og derfor i stedet blot vil skabe øget arbejdsløshed.
Hvorfor de på ingen måde vil bidrage til øgede indtægter for staten, tværtimod.
Øget arbejdskraftforsyning skal ifølge kommissionens grundlæggende set opnås ved: 1) At danskerne tvinges til at arbejde længere (gennem efterlønsindgreb), 2) Gennem at personer udenfor arbejdsmarkedet, herunder med reduceret arbejdsevne, presses tilbage på dette arbejdsmarked og 3) Gennem at uddannelsessøgende kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet og dermed hurtigere ud på arbejdsmarkedet.
Vedrørende det sidste fremfører kommissionen, at danske studerende er for længe om dette – i gennemsnit 4,6 år i forhold til gennemførelsestiden, hvis de var gået den lige vej fra 9. klasse (se fig. 1)
Kommissionen stiller derfor to uddannelsespolitiske hovedforslag:
A) Studerende, der senest 3 år efter adgangsgivende eksamen består først års eksamener på en kompetencegivende uddannelse, skal have en skattefri bonus på 10.000 kr.
B) Unge, der starter senere end to år efter adgangsgivende eksamen, skal have begrænset deres SU til normeret studietid.
Utilstrækkelig tilgang til ungdoms- og videregående uddannelser
Der har i VK-regeringens tid været betydelige problemer med at opnå regeringens ellers i forbindelse med dens “globaliseringsprogram“ højt opreklamerede mål om “verdens bedste uddannelser“.
I denne forbindelse har regeringen et mål for de videregående uddannelser, der angiver at 50 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal tage en videregående uddannelse. Også her er der langt til opfyldelsen af målet. (se fig.2)
Tal for 2007 repræsenterer Arbejdsmarkedskommissionens skøn.
Der er således i forvejen betydelige problemer i uddannelsessystemet, som kalder på handling, hvis Danmark skal opnå det generelt højere uddannelsesniveau, som er forudsætningen for bevarelsen af den samfundsøkonomiske konkurrenceevne på længere sigt. Ikke mindst handler det tydeligvis om at få “intelligensreserverne“ med.
Begge Arbejdsmarkedskommissionens forslag vil imidlertid her ikke blot være ineffektive, både i forhold til kommissionens egen målsætning om hurtigere generelt hurtigere studieforløb og i forhold til målet om større uddannelsestilgang. Dette hænger sammen med, at også Arbejdsmarkedskommissionens SU og uddannelsespolitiske forslag er socialt og uddannelsespolitisk skæve.
Og man må spørge sig selv, om dette skyldes at kommissionen reelt ikke har haft dyberegående viden på uddannelsesområdet?
Skattefri bonus: præmiering af de i forvejen velfungerende
Forslaget om en skattefri bonus på 10.000 kr for studerende, der senest 3 år efter adgangsgivende eksamen består først års eksamener på en kompetencegivende uddannelse, skal angiveligt tjene til at belønne de unge, “... som vælger de mest samfundsgavnlige veje“.
Spørgsmålet er imidlertid, hvor indsatsen skal koncentreres, hvis vi vil øge andelen af unge, der tager en videregående uddannelse såvel som få de unge bedre igennem?
Den reelle effekt af kommissionens forslag om skattefri bonus vil formentlig være at belønne de, der i forvejen er følger den slagne vej gennem uddannelsessystem: Typisk de unge, som kommer fra hjem, hvor forældrene har videregående uddannelse og er økonomisk velstillede. Her får de unge få økonomisk, moralsk og uddannelsesmæssig støtte hjemmefra og har dermed gode betingelser for at gå den lige vej og køre lige igennem.
Men det må vurderes i betydelig udstrækning allerede at være tilfældet, hvad angår disse unge, hvorfor Arbejdsmarkedskommissionens forslag altså vil belønne de i forvejen velfungerende og velkørende i uddannelsessystemet.
Dem, som vi skal have fat i, er tværtimod som nævnt “intelligensreserven“ – de unge, som kommer fra hjem uden videregående uddannelse og med ringere økonomisk støtteformåen til de unge. Det vil imidlertid ofte være disse unge, som enten helt opgiver videregående uddannelse eller i givet tilfælde behøver længere tilløb og afklaring før studiepåbegyndelse og tilmed behøver tid til at prøve sig frem og skifte studium.
Det er over for “reserverne“, at kræfterne og de økonomiske midler skal sættes ind, hvis vi øge tilgangen til videregående studier. At give den ovennævnte præmie vil imidlertid næppe spille nogen særlig rolle for denne type unge: Her vil det afhænge af modenhed, afklaring og en vis forudgående egen indtjening, der vil være bestemmende for om og hvor hurtigt man starter på studie og hvor meget man skifter. En evt. bonus kommer i anden række.
Disse unge hjælper Arbejdsmarkedskommissionens forslag således næppe. Tværtimod er der betydelig risiko for, at man herved presser unge til at foretage uovervejede og forhastede uddannelsesvalg med efterfølgende risiko for studieskift og/eller studiestop. Forslaget må i henseende hertil kalde uddannelsespolitisk fejlagtigt og skævt.
Begrænsning af SU til normeret studietid ved senere studiestart
Samme gælder forslaget om, at unge, der starter senere end to år efter adgangsgivende eksamen, skal have begrænset deres SU til normeret studietid. Kan de ikke overholde studietiden, kan de tage lån.
Her gælder i endnu større udstrækning, at forslaget er uddannelsespolitisk og socialt skævt.
Igen må der tages udgangspunkt i, at det er de unge med dårligst uddannelsesforudsætninger hjemmefra, som ofte både vil have et langt tilløb til at studere, men som herefter nok også ofte vil have et mere vanskeligt studieforløb med mere erhvervsarbejde, længere studietider, evt. studieskift og senere afslutning.
Her er forslagets socialt og uddannelsespolitisk skæve karakter endnu tydeligere. I dag har studerende muligheden for at opnå SU et år efter normeret tid. Ved at fratage unge med senere påbegyndelse af studier denne mulighed, vil man efter al sandsynlighed tvinge dem til en større grad af erhvervsarbejde og dermed alene opnå studietidsforlængelse og ikke forkortelse i forhold til i dag.
Ligesom risikoen for, at flere af disse unge slet ikke går i gang eller dropper ud til sidst ikke kan afvises.
Positive effekter i den tomme luft
Arbejdsmarkedskommissionen har angivet, at forslaget kan nedbringe det ekstra tidsforbrug i uddannelsessystemet med mellem ¼ og ½ år og øge beskæftigelsen med 4-8.000 personer og styrke de offentlige finanser med 1-2 mia. kr.
Som det er fremgået er der imidlertid i allerhøjeste grad grund til at tage disse skøn med mere end et gran salt. Der er næppe reelt udsigt til sådanne effekter.
Hvad værre er, er der tværtimod udsigt til, at Arbejdsmarkedskommissionens bonusforslag vil føre til uoverlagte og forhastede studievalg og dermed forøge risikoen for studieskift og studietidsforlængelse.
Ligesom kommissionens forslag om begrænsning af SU perioden for studerende, der påbegynder et studium senere end to år efter afslutning af kompetencegivende uddannelse formentlig formentlig vil tvinge studerende til øget erhvervsarbejde og dermed tværtimod vil modvirke målsætningen om at øge andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en videregående uddannelse.
(se flere analyser på: www.henrikherloevlund.dk)
Se også:
SAA 290: Arbejdsmarkedskommissionen: Regeringen er bange
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed