Socialistisk Arbejderavis
Nr. 290 – 28. august 2009 – side 10
Ny strejkebølge ryster Egypten
Anne Alexander
Atter fyldtes gader over hele Egyptens med demonstranter, da tjenestemænd, tekstil- og postarbejdere i august gik ud i en strejkebølge. Anne Alexander rapporterer om, hvordan deres krav hurtigt forøgede den politiske spænding.
Skatteopkrævere (opkræver ejendomsskat) fra hele Egypten samledes på Hussein Hegazy-gaden i det centrale Cairo den 11. august for at strejke i protest mod, at finansministeren nægtede at respektere en nyligt indgået aftale om at oprette en velfærdsfond.
Omkring 2.000 strejkende skatteopkrævere fyldte gaden – med råb, viftende skilte og med trommer. Kvindelige aktivister, hvoraf nogle bar niqab-slør for ansigtet, ledede råbene. Mange, som Madeeha fra Cairo, havde taget deres børn med til demonstrationen. “De skal vide, at deres mor sveder for at skaffe mad på bordet,“ fortalte hun til avisen Al-Masry al-Youm.
I slutningen af juli indvilgede ministeren i at betale de ansatte i ejendomsskatte-departementet en samlet pensionssum svarende til 110 måneders løn. Denne velfærdsfond skulle administreres af den uafhængige fagforening, RETA, som repræsenterer flertallet af skatteopkrævere.
Men få dage senere løb finansminister Yusuf Butrus Ghali fra aftalen og satte i stedet den korrupte, regeringsstøttede fagforening for bank-, forsikrings- og finans-arbejdere til at administrere fonden. Uafhængige fagforeningsaktivister reagerede hurtigt med at organisere nationale protester, og 11. august var de i strejke.
De uafhængige fagforeninger har dybe rødder i kampen. I december 2007 besatte strejkende skatteopkrævere Hussein Hegazy-gaden i 12 dage og vandt en lønstigning på 325 pct.
Deres strejkekomiteer blev grundstenen til Egyptens første uafhængige fagforening siden 1950erne. Fagforeningen har nu opbakning fra 40.000 ud af 55.000 ansatte ved ejendomsskatte-departementet – på trods af en ondskabsfuld skræmmekampagne fra de regeringsstøttede fagforeninger.
De strejkende i Hussein Hegazy-gaden stemte for at hæve deres aktion sent om aftenen tirsdag den 11. august, mens ledende fagforeningsaktivister påbegyndte forhandlinger med regeringen, men kampagnen vil fortsætte.
Åbne konfrontationer
Skatteopkræverne er ikke alene. Gennem de seneste uger har tusindvis af arbejderes ulmende vrede endnu en gang udviklet sig til åbne konfrontationer med staten og arbejdsgiverne.
Postarbejdernes konflikt om løn og nye arbejdsforhold tog et skridt fremad den 20/7 med en stor protest foran det nationale postvæsens hovedkvarter i Cairo.
Samtidig er tekstil-branchen “i brand“ med strejker, ifølge bloggeren og aktivisten, Hossam el-Hamalawy. Selv eksperter ansat i justitsministeriet har taget taktikker som sit-ins og strejker i brug. Tidligere i august måned har 1.500 af dem været samlet foran ministeriets bygninger for at kræve jobsikkerhed.
Stigende arbejdsløshed i den private sektor pga. den økonomiske verdenskrise er en del af forklaringen på den seneste bølge af strejker, ifølge en rapport fra Center for Trade Union and Workers Services (CTUWS).
Arbejdere i den private sektor er lettere at slippe af med end deres kolleger i den offentlige sektor, da færre af dem har kontrakter eller nogen form for formel jobsikkerhed. QIZ-eksport-zonerne er særligt berygtede for deres horrible arbejdsforhold og mangel på arbejderbeskyttelse. Fabrikker i disse zoner kan eksportere til USA uden at betale told – så længe deres slutprodukter indeholder mindst 10,5 pct. israelske materialer.
Den lange strejke på Tanta Flax and Oil kan måske vise sig at være en ny taktik fra de regerings-kontrollerede officielle fagforeningers side, som rejser nye udfordringer for arbejderbevægelsen.
Selskabet blev privatiseret i 2005 og solgt til en saudisk investor. Siden da er arbejdsforholdene ifølge arbejderne blevet forværret, lønnen bliver udbetalt meget sent og ni fagforeningsaktivister er blevet fyret.
Opbakning
For første gang under den nuværende strejkebølge – og stort set første gang siden 1950erne –støttede General Union of Textile Workers (GUTW) i starten officielt arbejdernes aktion og udbetalte endda strejkeunderstøttelse.
Den regerings-kontrollerede fagforening har voldsomt modsat sig næsten enhver anden strejke fra tekstilarbejdernes side, hvilket provokerede arbejderne på Indorama-fabrikken i Shibin al-Kom til at gå i parade med en kiste med GUTW-formandens navn under strejken i 2007. Tusinder meldte sig ud af GUTW i Mahalla al-Kubra.
Hisham Fu’ad fra Center for Socialistiske Studier mener imidlertid, at ingen skal bilde sig ind, at formanden for GUTW, Sa’id al-Gohary, pludselig har skiftet holdning.“Skruebrækker-fagforeningen ønsker blot at kontrollere arbejderne ved at lade, som om de leder bevægelsen, eller de håber at forbedre deres image i og uden for Egypten,“ siger han.
Efter over 70 dages strejke instruerede Al-Gohary den 9. august den lokale fagforeningskomité om at stoppe sin aktion efter mindre indrømmelser vedrørende udbetaling af tillæg.
Aktivister på fabrikken afviste dette ultimatum og svor at forsætte. De organiserede en blokade, som udviklede sig til en blokade af den nærliggende motorvej, da uropolitiet provokerede de forsamlede.
For Hisham Fu’ad er Tanta Flax and Oil dobbelt vigtig, fordi arbejderne er gået “fra delvist økonomiske krav til det meget politiske spørgsmål om at opfordre til nationalisering af deres virksomhed. Arbejderne er således gået fra at have båret billeder af Mubarak til at angribe regeringen.“
Arbejdernes villighed til at sætte sig op mod funktionærerne fra de regerings-kontrollerede fagforeninger og fortsætte strejken er også et vigtigt eksempel, fordi det fastslår, at det er gulvplans-aktivisterne, der står i spidsen for konflikten.
Forsøg fra fagforeningsbureaukraterne på at afspore strejker ved at tilbyde “støtte“ kan imidlertid blive mere almindeligt fremover.
Arbejder-advokaten Haitham Muhammadain fortalte tilbage i maj journalister, at lederne af den officielle Egyptian Trade Union Federation har vedtaget en ny politik, som handler om at bakke op om mindre strejker.
Undertrykkelse
Uafhængige fagforeningsaktivister er gennem de seneste to uger kommet under et intenst pres fra statens, arbejdsgivernes og de regeringskontrollerede fagforeningers side. To arbejdere fra Abul Sabae tekstilfabrikken i Mahalla al-Kubra blev arresteret 2. august på, hvad uafhængige fagforeningsaktivister kalder opdigtede anklager.
Kilder tæt på Fælleskomiteen til Forsvar for Postarbejdernes Rettigheder, som har ledet postarbejdernes kampagne for bedre løn- og arbejdsforhold, siger, at én af komiteens centrale aktivister for nylig er blevet arresteret efter anklager om at “ophidse til strejker“.
En strejke blandt arbejderne på en kunstgødningsfabrik i Suez blev suspenderet 2. august efter pres fra politiet. Ifølge en protest-erklæring udsendt af Center for Socialistiske Studier i Cairo bestormede vogne med uropoliti fabrikken for at bane vej gennem blokadevagterne ved porten for en håndfuld skruebrækkere.
Trods denne undertrykkelse har arbejderne styrket forbindelserne mellem deres kampe. Postarbejderne forsøger at sprede succesen for skatteopkrævernes fagforening til nye områder. International solidaritet har også spillet en vigtig rolle ved at opmuntre strejkende arbejdere til at fortsætte kampen for at opbygge uafhængige fagforeninger.
Oversat fra Socialist Worker (UK) nr. 2165
Støttemeddelelser til skatteopkræverne sendes hurtigst muligt til: reta.union@gmail.com
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed