Socialistisk Arbejderavis

Nr. 291 – 18. september 2009 – side 6

Historien om skraldemandsmodellen

Job til flere – tid til mere

Hans Erik Madsen

Ingen snakker i dag om skraldemandsmodellen. Men historien om de århusianske skraldemænds solidariske arbejdsfordeling tilbage i 1994-95 er ikke desto mindre vigtig at hente frem i den aktuelle situation, hvor arbejdsløsheden igen viser sit grimme fjæs.

Skraldemandsmodellen gik i al sin enkelthed ud på, at de ca. 100 skraldemænd i Århus, som deltog i ordningen, tog en arbejdsløs kollega ind på en skraldevogn, således at de tre faste mand på skift holdt fri på understøttelse hver fjerde uge, således at der var plads til den arbejdsløse.

26 arbejdsløse blev på den måde ansat midlertidigt i et år. For de faste skraldemænd betød ordningen, at de netto gik ned i løn med 10-12.000 kr.

‘Det var utrolig dejligt at få tid til mere – til ungerne, konen og kæresten, til vennerne, til at dyrke fritidsinteresser. For skraldemandsmodellerne, som vi kaldte de arbejdsløse, havde det også godt. De fik et rigtigt job, modsat alt det lort man sætter folk til på diverse aktiveringsordninger. De fik samme løn som os, de blev en del af vores fællesskab, og selvom ordningen kun var midlertidig, genoptjente de retten til dagpenge.’ (Citeret fra bogen ‘Vi tog skraldet – historien om de rigtige skraldemænd i Århus’ af Hans Erik Madsen).

Succes hos folket

Skraldemandsmodellen blev en kæmpe succes blandt ansatte og arbejdsløse. Og den havde folkelig opbakning. Greens Analyseinstitut spurgte i en opinionsundersøgelse umiddelbart efter at modellen blev lanceret om: ‘Er De parat til at dele Deres arbejde med andre?‘ 71 procent sagde ja, 24 procent nej.

I 1994 undersøgte professor Jørgen Goul Andersen, som en del af en større undersøgelse om danskernes trivsel, holdninger, og selvansvarlighed under ‘opsvinget’, hvilken tiltro der var til forskellige arbejdsløshedsstrategier: ‘Det eneste forslag vælgerne virkelig har tiltro til, er skraldemandsmodellen. Det er iøjnefaldende, at det eneste forslag til bekæmpelse af ledigheden, der kommer fra ‘folket’, og det eneste, som stort set al økonomisk ekspertise er enig om at afvise, samtidig er det eneste forslag vælgerne i almindelighed har stor tiltro til.’

Forhadt i toppen

Arbejdsgiverforeningen var meget åbenmundende med deres argumenter mod skraldemandsmodellen. ‘Vi er nødt til at have en relativ høj arbejdsløshed for at undgå, vi får et lønpres. ... Høj arbejdsløshed garanterer konkurrenceevnen.’ (Niels L. Thygesen, formand for Dansk Arbejdsgiverforening i Børsen 24. november 1994.)

Ja, så kyniske er folk i toppen. De har deres på det tørre!

Et andet problem, som folk i ‘toppen af samfundet’ kunne se, hvis skraldemandsmodellen blev indført, var, at dagpengene lige pludselig blev vedkommende i dagligdagen for langt, langt flere. I dag tumler de arbejdsløse selv rundt med, at dagpengene er blevet udhulet langt mere end lønningerne og reglerne strammet vanvittigt op. Blev dagpengene en del af årsindkomsten for det store flertal på arbejdsmarkedet, ville dagpengene også blive genstand for stor opmærksomhed, akkurat ligesom lønforhandlingerne er det i dag.

Dagpengene ville blive en slags ‘borgerløn’ for det store flertal, som ville deles om arbejdet. Både for dem, der har arbejde, de arbejdsløse, dem på efterløn, og selvfølgelig alle dem, der er på sygedagpenge og førtidspension, fordi de ikke har kunne holde til arbejdspresset hver dag år efter år.

Skraldemandsmodellen blev skudt ned. Skytten var daværende arbejdsminister Jytte Andersen i den socialdemokratiske Nyrup-regering. Hun fjernede muligheden for at daværende sabbatorlov kunne deles op i enkelt uger. Senere fjernede de helt denne orlov.

Kynisk system

Skraldemandsmodellen udstillede – og gør det stadig – på en enkel måde, at det samfund, vi lever i, er skingrende skørt indrettet!

Det kan være svært at forstå, at nogle skal arbejde meget og andre slet ikke, og at det er et problem, hvis ledigheden forsvinder. Bag denne logik ligger et system, som fx i den aktuelle situation både skriger på, at vi skal arbejde mere, at efterlønnen skal afskaffes, og samtidig godt ved, at flere og flere nedslides fysisk og ikke mindst psykisk på arbejdsmarkedet, og samtidig er godt tilfreds med, at den hurtige stigning i arbejdsløsheden efter højkonjunkturen lægger en dæmper på lønpres, sygefravær og viljen til at gå til modstand.

Kamp nedefra

Skraldemandsmodellen var et solidarisk svar fra arbejderside på at bekæmpe arbejdsløsheden. De århusianske skraldemænd var en af de arbejdergrupper, som var helt i front i 80-erne og 90-erne, når det handlede om at forsvare deres rettigheder og goder som skraldemænd. De havde opbygget en demokratisk og stærk faglig klub. Men de var også helt i front, når det handlede om at vise solidaritet ud over deres egne arbejdsplads. Og det uanset om støtten skulle gives til de seje Ri-bus chaufførers kamp mod privatisering, fyringer og en uhæmmet politibrutalitet, eller det handlede om at støtte pædagoger og forældre i deres kamp for bedre normeringer.

Mens skraldemandsmodellen kørte i praksis, forsøgte en stadig mere aggressiv arbejdsgiver at smadre skraldemændenes faglige klub og deres stærke sammenhold. To gange blev de kollektivt fyret i løbet af 1995. Men begge gange svarede de igen med strejker og fik stoppet arbejdsgiveren.

Tredje gang blev deres tillidsmand først fyret, hvorefter samtlige gik i strejke. Og under den 111 dage lange konflikt havde arbejdsgiveren fuld støtte oppefra. Der blev hyret skruebrækkere fra hele landet. Fagbevægelsens top så passivt til. Og på trods af blokader og omfattende solidaritet fra fagbevægelsens græsrødder, måtte skraldemændene midt i maj måned 1996 opgive kampen.

Men skraldemandsmodellen fortjener at blive taget op igen!

Hans Erik Madsen er forfatter til bogen “Vi tog skraldet – historien om de rigtige skraldemænd i Århus“ om skraldemændenes kamp

Billedtekst:
Skraldekonflikten i Århus varede 111 dage

Se også:
SAA 291: Masser af skjult arbejdsløshed
SAA 291: Arbejdsløsheden betyder færre strejker og lønnedgang

Flere artikler fra nr. 291

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 1991-2000
Faglig kamp (DK): Skraldemænd/renovation

Se flere artikler af forfatter:
Hans Erik Madsen

Siden er vist 2849 gange.

Redirect = 0