Socialistisk Arbejderavis
Nr. 291 – 18. september 2009 – side 10
20 teser imod grøn kapitalisme (uddrag)
Alexis Passadakis + Tadzio Müller
En »Green New Deal« lyder hyggelig og smertefri, men den lever ikke op til dens udfordringer. I det nuværende klima er det muligt at udfordre kapitalismens fundament og vi skal have modet til gøre det. Lad os være realistiske og kræve det mulige: Stop den globale kapitalisme, fossilistisk eller grønvasket!
Af pladshensyn er teserne kun bragt i uddrag. Hele teksten kan læses på Modkraft.dk
1. Den nuværende økonomiske krise markerer afslutningen på den neoliberale fase af kapitalismen. “Business as usual“, deregulering, privatisering er ikke længere en mulighed: Der er behov for nye områder for akkumulation, og nye typer af politisk regulering skal frembringes af regeringer og selskaber for at holde kapitalismen kørende.
3. Biokrisen er en overhængende fare for vores kollektive overlevelse, men, som alle andre kriser, præsenterer den os – de sociale bevægelser – for en historisk mulighed: At kunne gå direkte efter kapitalismens akilleshæl, dens behov for uophørlig, destruktiv, vanvittig vækst.
4. Af de forslag som er opstået fra globale eliter, er det eneste som lover at adressere alle disse kriser “the Green New Deal“. Dette er ikke en nuttet økologisk landbrug og gør-det-selv-vindmøller kapitalisme 1.0, men et forslag til en ny »grøn« fase af kapitalismen ...
7. Grøn Kapitalisme vil ikke udfordre dem, som producere flest drivhusgasser: Energiselskaberne, flyindustrien, bilproducenterne, det industrielle landbrug og disses enorme politiske og økonomiske magt, men simpelthen smide flere penge efter dem ...
8. Fordi arbejdere, globalt set, har mistet deres magt til at forhandle og forlange rettigheder og anstændige lønninger, vil et grønt, kapitalistisk »set-up« formentligt betyde, at lønningerne stagnere eller falder, for at kompensere for stigende udgifter til »økologisk modernisering«.
9. Den »grønne kapitalistiske stat« vil være en autoritær en af slagsen. Retfærdiggjort af truslen om økologiske krise vil den »administrere« den sociale uro, der nødvendigvis vil vokse fra den forarmelse, som ligger på lur ved stigende leveomkostninger (mad, energi osv.) og faldende lønninger.
12. I grøn kapitalisme findes en fare for at etablerede mainstream miljø-grupper vil spille den rolle, som fagforeningerne spillede i den fordistiske æra: Som sikkerhedsventiler således at kravet om social forandringer og vores kollektive vrede, forbliver indenfor de grænser, som er defineret af kapitalens og regeringernes behov.
15. For mange samfund i det Globale Syd er falske løsninger (agrobrændstoffer, »grønne ørkener«, CDM-projekter) i dag en større trussel, end konsekvenserne af klimaets destabilisering.
16. Rigtige klimaløsninger opfindes ikke af regeringer eller profitfokuserede selskaber. De kan udelukkende opstå nedefra, fra globalt forbundne sociale bevægelser for klimaretfærdighed.
18. Som en spirende global bevægelse for klimaretfærdighed må vi bekæmpe to fjender: På den ene side klimaforandringer og den fossile kapitalisme som forårsager den. På den anden side har vi en grøn kapitalisme under opbygning, som ikke vil stoppe klimakrisen, men begrænse vores muligheder for det samme.
20. Chancen for at regeringerne vil komme frem til en “good deal“ i København er ikke-eksisterende. Vores mål må derfor være at kræve aftaler omkring rigtige løsninger. Så glem Kyoto og luk København ned!
Teksten er oversat af Sofie Boel (KlimaX).
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed