Socialistisk Arbejderavis
Nr. 292 – 8. oktober 2009 – side 11
Tinariwen
Skæv og farverig ørkenblues
Jonathan Højgaard
Et af årets mest spændende udgivelser er kommet fra Tinariwen, et band bestående af beduiner fra Sahara. Deres skramlende, men stadigt forholdsvis tilgængelige lyd beskrives bedst som en blanding af beskidt blues og folkemusik som den spilles af Tuareg-folket.
Tuareg er en minoritet bosiddende i Sahara i det nordlige Mali, og flere af gruppens stiftende medlemmer var i de tidlige 80‘ere en del af den væbnede modstand mod styret i Mali, som de ønsker uafhængighed fra.
Siden da har de udgivet bunkevis af kassettebånd, der er blevet flittigt hjemmekopieret i hele Nordafrika. Fra dette ydmyge udgangspunkt har Tinariwen udviklet sig til at blive flittigt name-droppet af Coldplays Chris Martin og Led Zeppelins Robert Plant.
Hvis verdensmusik-klokkerne ringer, bedes de holde op med de samme. For denne plades kvaliteter overskygger simpelthen dette begrebs indbyggede forståelsesramme af “et eller andet der er flikket sammen uden for den vestlige verden“.
Tinariwens lyd er intet mindre end unik, melodierne er skæve og iørefaldende. Rytmikken er meget mere farverig end man normalt ser i vestlig blues, der i denne skribents ører godt kan forekomme noget triviel efter henved halvtreds år uden nogen egentlig udvikling i rytmik eller trivialitet.
Uden at have noget kendskab til hverken tamashek eller fransk fortæller lidt research hurtigt, at gruppens tekster handler om kampen for national selvstændighed og social retfærdighed.
Hvis du har den mindste forkærlighed for ørkenblues i ordets mest bogstavelige forstand, er denne plade et oplagt sted at starte.
Billedtekst:
Tinariwen: Imidiwan, Udgivet på Independiente
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe