Socialistisk Arbejderavis
Nr. 293 – 8. december 2009 – side 11
Nok er nok!
Jakob L. Krogh
50 skraldemænd fra firmaet H.C. Svendsen (HCS) blev i midten af oktober fyret efter tre ugers strejke, fordi de krævede ordentlige arbejdsforhold.
HCS direktør Sten Rügge sagde tydeligt på TV hvorfor. “Betydningen for os, hvis vi skulle implementere de vilkår (sikre arbejdsforhold, red.), det ville være, så er vi ikke konkurrencedygtige.“
Strejken var den femte på tre måneder. Det var utilfredshed over mangel på ordentligt udstyr til at rengøre skraldebilerne indvendig, sikkerheds sko og andet arbejdstøj, der udløste dem. Men det var ledelsen forsøg på at gå bagom sikkerhedsrepræsentant og talsmand, der udløste den sidste strejke. Som skraldemændene skrev da de begyndte strejken:
“Virksomheden har igen brudt tilliden ved at ringe til medarbejderne og fortalt dem at der forelå en aftale mellem virksomheden, medarbejdernes talsmand og sikkerhedsrepræsentant om, at de skulle foretage tømninger, der måtte være i strid med Arbejdstilsynets foreskrifter og derved tilsidesætte deres egen sikkerhed.“
En sådan aftale forelå selvfølgelig ikke, derfor indkaldte skraldemændene til fagligt møde for at få en dialog med ledelsen. Men ledelsen ønskede konflikt for at slippe af med de nyorganiserede skraldemænd, og ansætte nogle, der accepteret dårlige sikkerhed. I stedet for dialog kontaktede ledelsen i HCS Dansk Industri (DI) og fik opbakning til at tage konflikten i arbejdsretten og efter tre uger fyre skraldemændene.
Politiet spiller arbejdsgivernes spil
Da skraldemændene blev fyret forsøgte de at blokere Amager- og Vestforbrænding. Dette lykkes ikke, fordi blokaden flere gange blev brudt af politiet med hunde, peberspray og stave. Skraldemændene var ikke forberedte på politiets adfærd, de havde som mange andre en forventning om at politiets primære opgave er at bekæmpe kriminalitet. “Brug jeres kræfter på at stoppe skyderierne“ Lød råbene da politiet begyndte at bryde blokaden.
Fagforeningsledere og venstrefløj fraværende
50 skraldemænd kan ikke vinde en konflikt med DI og politiet alene. Derfor havde de brug for støtte. Efter fyringerne holdt skraldemændene i storbyerne fagligt møde, flere steder endte det med solidaritets-strejker. Næsten alt andet støtte var fraværende. På det første strejkestøtte-møde var den eneste fagforeningsleder, der dukkede op næstformanden i Norsk Transportarbejderforbund. De havde sendt en delegation for at støtte de danske skraldemænd. Den Danske fagbevægelse og venstrefløj var fraværende. Kun enkelte fra Enhedslisten, SUF og den yderste venstrefløj støttede strejken.
Nederlag demoraliserer
Under strejken fremhævede skraldemændene, at hvis ikke HSC blev stoppet ville også andre arbejdere blive udsat for samme behandling, og derfor var kampen nødvendig. Efter nederlaget stod det klart at konklusionen var en anden. En af skraldemændene sagde, at han aldrig ville lade sig fritstille igen. Det er værd at huske.
Når en arbejdergruppe er villige til at tage kampen skal de støttes, ikke kun fordi deres kamp er rimelig, men også, fordi andre arbejder følger med i konflikten. Når dem der kæmper taber tør andre ikke tage kampen. I den nuværende krise er HCS ikke den eneste virksomhed, der forsøger at presse arbejderne for at opnå en konkurrencefordel. Derfor er der brug for en venstrefløj, der prioriterer strejkestøtte-arbejde, dvs. at opbygge solidaritet med de strejkende på andre arbejdspladser og uddannelsessteder. Det kan bedst gøres, hvis venstrefløjen er organiseret. På sidste årsmøde vedtog Enhedslisten, at begynde opbygningen af faglige netværk blandt sine medlemmer. Velfungerende faglige netværk i Enhedslisten kunne have skabt et bedre udgangspunkt for strejkestøtte-arbejdet. Derfor er det nødvendigt, at være med til at opbygge Enhedslistens faglige netværk.
Se også:
SAA 293: Pædagoger i kamp mod nedskæringer
SAA 293: Angreb på fagligt aktive
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe