Socialistisk Arbejderavis
Nr. 293 – 8. december 2009 – side 12
Finanslov 2010
Kapitalens husholdning
Jakob Nerup
Hvert år vedtager det danske Folketing en finanslov. Det er statens budget, som regulerer udgifter for 670 milliarder kroner og indtægter for 576 milliarder kroner. Pengene fordeles efter et større forhandlingscirkus, hvor teatertorden og Dansk Folkepartis rituelle islamofobi fylder det meste. For realiteten er, at kun meget få penge aftales ved selve finanslovforhandlingerne. I år kun 16,5 milliarder kroner, hvilket svarer til 2,5 pct. af finansloven.
Langt størsteparten af pengene på finansloven er allerede aftalt i flerårige forlig, som efterhånden alle partier deltager i. Det gælder forsvaret, politiet, uddannelse, dagpenge, pension, efterløn, klima og trafik. Disse aftaler indeholder den enighed om at understøtte kapitalismen, der er mellem partierne i det danske politiske system. Disse flerårige aftaler sikrer det danske erhvervsliv en rolig nattesøvn, fordi de ikke behøver at frygte hverken valg eller akutte bevægelser udenfor Christiansborg. Sådan har det ikke altid været. Det er en tendens, som er blevet stærkere og stærkere op gennem 1990‘erne og dette årti. Forklaringen er desværre den enkle, at nyliberalismen som politisk forudsætning er blevet Christiansborgs grundlov. Det er grundlov for kapitalismens husholdningsregnskab, socialister ikke kan acceptere.
Staten sørger for kapitalismens husholdning. Hver fjerde krone bliver brugt på kollektiv reproduktion (børnehaver og skoler). Fire ud af ti kroner bruges på vedligeholdelse af arbejdskraften (dagpenge, pension, bistandshjælp) og hver femte krone prioriteres til opretholdelsen af magtapparatet (politi, militær, domstole, fængsler).
Finansloven er ikke blot et regnskab over udgifterne, men også indtægterne. Det vil sige omfordeling af værdier i det danske samfund. Langt de fleste penge, som staten får ind, kommer fra de almindelige danske lønmodtagere. Personskatten udgør 42 pct., hvoraf kun en brøkdel kommer fra de rigeste. Moms og afgifter leverer 46 pct., og det er igen almindelige mennesker som betaler moms for madvarer og afgifter for øl/tobak. Erhvervsskatten udgør 7 pct.
At stemme ja til finansloven, er at stemme ja til penge til et militær, som fører krig i Afghanistan og til finansiering af diskrimination af indvandrere. Disse principielle spørgsmål burde i sig selv sikre et nej. Selv om en finanslov måtte indeholde mindre forbedringer til nogle grupper, så vil det store regnskab altid være til fordel for de rige og erhvervslivet. Derfor kan socialister aldrig stemme for en finanslov og dermed være medansvarlige for krig, diskrimination og omfordeling til de rige.
Se også:
SAA 293: Finanslov 2010: Nyliberalistisk krisepolitik kørt fast
SAA 293: Krisen er ikke forbi
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed