Socialistisk Arbejderavis
Nr. 295 – 18. marts 2010 (Kun online)
Thailand
Hundredtusinder går på gaden for at kræve demokrati
Giles Ji Ungpakorn
Hundredtusinder af thailandske, demokratitilhængere, de såkaldte “Rødskjorter”, gik på gaden i Bangkok og andre byer i løbet af weekenden. Det var et signal for at vise bevægelsens styrke og for at modbevise den royalistiske regering og mediernes løgne om, at rødskjorterne ikke repræsenterede flertallet.
Bevægelsens erklærede mål er at tvinge Abhisit Vejjajivas regering, der er indsat af militæret, til at opløse parlamentet og udskrive nyvalg.
Det er dog svært at se, hvordan Rødskjorternes ledelse skal lave dette tegn på en massiv, folkelig vrede om til en kraft, der kan konfrontere og overvinde den hær, som i 2006 iscenesatte et statskup. Det skyldes, at Rødskjorternes ledere endnu ikke er parate til at indlede et fuldt ud ideologisk angreb på militæret og monarkiet.
Et nyvalg vil ikke løse dette problem. Men det massive fremmøde af Rødskjorter fra Bangkok og provinsen er et vigtigt skridt fremad. Det store flertal af Rødskjorter er fattige folk fra byerne, såvel som fra landet, og Rødskjorternes ledere taler langt om længe åbent om klassekamp mellem folket og eliten.
Men de er nødt til at gå endnu længere og agitere blandt arbejdere fra byerne og blandt hærens nederste rækker for at opbygge et momentum, der kan føre til revolutionær forandring. Ethvert kompromis vil bevare de royalistiske eliters magt, som konstant forstyrrer demokratiet.
Den politiske krise og uro, som vi har set i Thailand siden militærkuppet mod Taksins demokratisk valgte regering den 19. september 2006, repræsenterer en voldsom klassekamp mellem de rige konservative, og de fattige fra byerne og landet. Det er ikke en ren klassekamp, og de, der deltager, har forskellige mål og forskellige opfattelser af demokrati.
På grund af det vakuum på venstrefløjen, som kommunistpartiets (Communist Party of Thailand – CPT) sammenbrud efterlod, har millionæren og populisten, Taksin Shinawatra og hans parti Thai Rak Thai, været i stand til at inspirere millioner af almindelige thaier.
På trods af at mange kommentatorer forsøger at fremstille den nuværende konflikt som en uoverenstemmelse mellem forskellige eliter (de konservative over for Taksin), og at det blot skulle være “den gamle feudale orden” der kæmper mod “den moderne, kapitalistiske klasse”, er det ikke det, som konflikten egentlig drejer sig om.
Det manglende element i de fleste analyser er millioner af almindelige menneskers aktive handlinger. Taksin opbyggede en alliance med arbejdere og bønder gennem sin politik, der tilgodeser de fattige; f.eks. oprettelsen af landets første almene sundhedsvæsen samt lokale udviklingsfonde i landområderne.
Rødskjorterne kan godt lide Taksin, men de bliver ikke blot udnyttet af ham, ligesom de heller ikke bare kæmper for hans tilbagevenden. De vil have rigtigt demokrati og social retfærdighed. Både Taksin og hans konservative modstandere er i moderne termer royalistiske, fordi begge sider forsøger at bruge den institution, som monarkiet er, til at understøtte den kapitalistiske klasses overherredømme. Feudalismen i Thailand blev afskaffet i 1870’erne.
Det, der gradvist vendte de konservative mod Taksin, var deres frygt for, at de ville tabe deres privilegier som resultat af Taksins udbredte moderniseringsprogram, der havde massiv folkelig opbakning. Tidligere kunne eliterne gennem en kombination af militær magt, royalistisk ideologi og korruption se bort fra befolkningens ønsker.
Hverken Taksin eller de konservative royalister havde i sinde, at deres stridighederne skulle blive til en kamp mellem klasserne. Men demokrati-bevægelsen er begyndt at stille spørgsmålstegn ved hele elitestrukturen, inklusiv monarkiet. Det skyldes de konservative royalisters arrogante attitude, at krisen trækker ud og sidst men ikke mindst, at millioner af Rødskjorter på grædsrodsniveau har stået for deres egen organisering og finansiering.
Denne klassekamp er i færd med at ændre politiske indstillinger og sætte alle dele af samfundet på en prøve. Men det store spørgsmål, som bevægelsen står overfor, er, hvordan man kan overtage statsmagten.
Giles Ji Ungpakorn er socialist fra Thailand, i øjeblikket er bosiddende i Storbritannien. Hans seneste bog “Thailand’s Crisis and the Fight for Democracy” udgives i april 2010.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed