Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 296 – 25. marts 2010 – side 4

Kritisk Pædagogisk Netværk

- Et bud på et modsvar til nyliberalismen

Jesper Juul Mikkelsen

Kritisk Pædagogisk Netværk (KPN) er en organisering af pædagogisk personale, studerende på pædagogseminarier og studerende og forskere fra det pædagogiske felt på universiteterne.

Arbejdere i velfærdsstaten mærker hver dag den brutalisering af deres arbejdsforhold, som har intensiveret de sidste 20 år, og især under den nuværende, borgerlige regering.

Det er dels en oplevelse af at skulle løbe hurtigere og af at have færre hænder til det samme arbejde. Det er samtidig en oplevelse af, at have mistet den konstruktive indflydelse på eget arbejde. Hverdagen kontrolleres med evaluering, tests og dokumentation; ledelsesredskaber fra den private sektor, som bygger på mistillid til arbejderne, og som nu ses i den offentlige sektor.

De nedskæringer som venter foran os, betyder et endnu mere brutalt arbejdsliv. Et faktum, som allerede i dag ses, ikke bare i den enkelte arbejders arbejdsliv, men også i relationen mellem velfærdsarbejderne og brugerne. Ældre, der ikke får tilfredsstillende pleje, børn, der græder mere, og som bliver skældt mere ud, elever, som i højere grad bliver tabt på gulvet og får nederlag i skolen, nederlag som vil plage dem resten af livet. Dette er konsekvensen af den nyliberale omformning af velfærdsstaten.

Modstand nytter

Da pædagoger i København i 2007 lavede en boykotaktion mod sprogtestning af alle 5årige børn, var den så effektiv, at den fik taget sprogtesten af bordet. Det var en vigtig sejer for alle, som mener, at børnehaven ikke skal ligne skolen til forveksling. Det er en sejr for alle os, som mener, at det er vigtigt, at det er de pædagogiske arbejdere og børnene, og ikke staten med dens profitorienterede rationale, der skal bestemme hvordan vores børns hverdag skal se ud i de første vigtige år af deres liv.

For at kunne fastholde værdigheden som mennesker, og for at kunne fastholde, at der også på lidt længere sigt overhovedet er noget, som hedder pædagogisk faglighed, bliver vi nødt til at organisere os. Vi bliver nødt til at samle de kritiske, pædagogiske tænkere både fra forskningsverdenen og fra praksis for at fastholde vores idealer. Pædagogikken er nemlig under pres fra mange sider.

For at kunne forsvare arbejdsforhold i det praktiske arbejde er det nødvendigt, at vi udfordrer arbejdergivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Det gør vi i de store strejker, som nogle gang fejer hen over institutionerne, men vi skal også have aktivitet imellem de store kampe.

Vi skal udnytte, at vi som netværk ikke er bundet af de samme begrænsninger som fagforeningerne er. Vi kan stå i spidsen for civile ulydighedsaktioner, vi kan kaste grus i deres test og skoletænkning. KPN er ikke en konkurrent til den faglige organisering. Vi skal tværtimod være en uddybning og et sted at gøre sig klar til den næste strejke eller blokade. Vi vil udnytte tiden imellem til at forøge chancen for, at vi vinder.

Jeg mener, at KPN er et godt bud på en moderne, faglig organisering, men vi skal hele tiden huske, at have perspektivet om sejr og vores modstanders styrke i baghovedet, når vi planlægger for fremtiden. Derfor vi skal have et mål om at bygge et netværk, der ikke begrænser sig til det pædagogiske område men søger at bygge på tværs at de traditionelle, faglige skel.

Det skal vi gøre, dels fordi alle andre faggrupper i den offentlige sektor oplever den samme ødelæggelse af deres faglighed, som pædagogfaget gør, og dels fordi vi ikke kan vinde over nyliberalismen alene.

Se også:
SAA 279: Kritisk pædagogisk netværk

Flere artikler fra nr. 296

Flere numre fra 2010

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 2001-2010

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Juul Mikkelsen

Siden er vist 2333 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside