Socialistisk Arbejderavis
Nr. 296 – 25. marts 2010 – side 13
Fremmedgørelse
Jesper Juul Mikkelsen
Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du ikke har noget at gøre med naboen, når man nu har boet i samme opgang i 5 år? Kender du følelsen af at sidde fredag aften, med et glas rødvin, og tænke tilbage på sidste weekend, mens tiden imellem bare flyder sammen til en grå hverdag?
Eller kender du det at sidde foran fjernsynet og se nyhederne, og tænke: Det her er sku for meget, men samtidig vide, at du ikke kan gøre en skid ved det, så i stedet for at sidde og blive sur vælger du at slå over på “Vild med dans“ eller “Paradise hotel“?
Hvis du kan svare ja til bare nogle af disse scenarier, så har du oplevet fremmedgørelsen på din egen krop.
Mange vil nok mene, at eksemplerne handler om det enkelte individs manglende evner eller bare er et udtryk for en lidt deprimeret bevidsthed. Men marxismen kan forklare, hvorfor vi alle sammen kan genkende eksemplerne. De er nemlig udtryk for en systematisk fremmedgørelse, fordi vi ikke har kontrol over vores eget arbejde i det kapitalistiske system.
Det fremmedgjorte arbejde
Marx opfattede arbejdet som menneskets livsaktivitet, en aktivitet, som har været helt grundlæggende for arten Homo sapiens, siden den opstod.
Mennesket lever af naturen, mennesket forandrer naturen omkring sig, og derved forandrer mennesket sit eget livsgrundlag og forandrer derved sig selv. Det er igennem bevidst arbejde med naturen. at mennesket har udviklet sig fra at leve i jordhuler, hvor man sloges mod vilde dyr, til at leve i storbyer og kunne rejse til månen.
Men det er også i arbejdet, vi skal finde kernen til fremmedgørelsen.
Arbejdet har historisk set været det, som har kunnet åbne nye døre for mennesket. Arbejdet med det omgivende samfund og den omgivende natur har været en kreativ proces, som har skabt det samfund, vi har i dag.
Men under kapitalismen er det kreative, frigørende og livgivende ved arbejdet fjernet for hovedparten af jordens befolkning. Befolkningen er tvunget til at sælge sin arbejdskraft til den lille minoritet (kapitalistklassen), som ejer produktionsmidlerne: kontorer, fabrikker og jord.
De produkter, arbejderne producerer, tilhører ikke længere dem selv, men kapitalisterne. På den måde bliver arbejderne fremmed overfor produktet af deres arbejde, men ikke nok med det, arbejderen har også mistet kontrollen med selve arbejdsprocessen, da det er kapitalisten, som leder og fordeler arbejdet.
På den måde er en stor del af den tid, hvor arbejderen kunne bruge sin kreativitet og forandre sin omverden og dermed forandre sig selv, blevet frarøvet ham. Det, arbejderen får igen for sin spildte kreativitet, er en løn som, arbejderen kan realisere til overlevelse.
Arbejderen køber for denne løn andre arbejderes frarøvede tid. Derved bliver den kreativitet, som bliver stjålet i arbejdsprocessen, smeltet om til fremmedgjorte forhold, dels mellem arbejdernes forhold til omgivelserne, men også arbejderne imellem. Der vænner sig til at, alt kan købes og sælges.
Den ensomhed og opgivenhed, som mange kan genkende, kan spores tilbage til den manglende kontrol over vores eget arbejde og dermed vores eget liv. Det er fremmedgørelsen, som betyder, at vi får et unaturligt forhold til os selv, til andre og til naturen. Hvis vi skal ændre på dette, skal vi fratage kapitalisterne kontrollen med vores arbejde.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed