Socialistisk Arbejderavis
Nr. 296 – 25. marts 2010 – side 15
Boganmeldelse
Eliternes triumf
Jens Andersen
Hvis man har en tendens til at skælde sit fjernsyn ud på grund af dumme journalister og politikere, kan det være en god ide at læse ’Eliternes triumf’ af Lars Olsen.
Den giver nemlig en god forklaring på, hvorfor disse kan have en tendens til at være verdensfjerne.
Lars Olsen beskriver, hvordan politik i stigende grad har fjernet sig fra almindelige menneskers problemer og i stedet tager sig af elitens dagsordner. Grunden til dette er, ifølge Lars Olsen, ikke alene at det er den borgerlige fløj, der er ved magten, men at politikere fra alle partier i stigende grad rekrutteres fra akademiske kredse, og i stigende grad også er omgivet af akademikere og andre dele af eliten.
På Christiansborg i form af spindoktorer og deslignende, men også privat i deres boligområder, hvilket blandt andet de høje boligpriser har hjulpet med til, da de har forhindret lavtlønnede i at bosætte sig visse steder. Konsekvensen af denne indelukkethed omkring eliten er, at politikere ikke i samme grad som tidligere deler hverdagserfaringer med almindelige mennesker, og at den førte politik former sig derefter.
Et par eksempler på dette er kommunalreformen og politireformen, som er udtryk for en centralisering af den offentlige administration. Denne centralisering ser fin ud på papiret (i akademikerens verden), men opleves af almindelige mennesker som velfærdsforringelser; især i udkantsområder, da disse rammes hårdest, når der centraliseres.
Lars Olsen inddeler samfundets elite i tre grupper: en økonomisk elite, som er toppen af erhvervslivet, en bureaukratisk elite, som består af toppen af den offentlige administration, primært advokater, embedsmænd og jurister og til sidst en kulturel elite, som består af meningsdannere som avisredaktører, forfattere, folk fra Cepos osv.
Som man kan se, udgør de tilsammen en magtfaktor i både folks arbejdsliv og fritid. At meningsdannere, som f.eks. mediefolk, er en del af eliten, ser han som et problem, da de har stor indflydelse på, hvad den offentlige debat handler om, og hvordan det bliver debatteret.
Følgende citat fra bogen beskriver det kort: “Når der diskuteres ulighed, handler det om små marginalgrupper – hjemløse, marginaliserede indvandrere eller økonomisk fattige, som udgør få procent af befolkningen.
Men det er netop små marginalgrupper, ikke brede samfundsklasser.“ Generelt stiller bogen overbevisende skarpt på en lang række problemer, som tilsammen skaber et alarmerende billede af Danmark, hvor skellet mellem top og bund bliver større.
Men når det kommer til hvad man kan gøre ved disse problemer, er buddene desværre ret vage. Bogen ender ret selvmodsigende med, at folk bare må håbe på at politikere og medier ser lyset og af egen kraft ændrer sig til det bedre. Dette virker ulogisk, da en stor del af bogens pointe er, at eliten bliver mere elitær og indelukket af at være overladt til sig selv.
Hvis man skulle følge bogens generelle logik, ville svaret nok nærmere være, at arbejdere enten skulle få eliten til at omgås almindelige mennesker til dagligt og dele deres erfaringer, eller at arbejderne igen skulle blive det bærende element i venstrefløjspartiernes medlemmer og dermed også blive repræsenteret i politik.
Der er endnu problem i bogen. Lars Olesen argumenterer også for, at Dansk Folkepartis succes kan tilskrives, at eliten er blind for de reelle integrationsproblemer, som den brede befolkning oplever. Dette virker usandsynligt, eftersom Dansk Folkeparti får flere stemmer i kommuner med få indvandrere end i kommuner med mange indvandrere. Derfor ville det styrke Lars Olesen glimrende argumentation, hvis han også tilskrev den hårde tone i indvandrerdebatten elitens manglede føling med befolkningen.
Dermed ville han også kunne forklare Villy Søvndals udfald mod det kønsopdelte møde på Holbergskolen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed