Socialistisk Arbejderavis
Nr. 297 – 30. april 2010 – side 2
Exit Afghanistan
Carsten Andersen
Efter mere end 8 års krig har alle, måske på nær Søren Espersen, erkendt, at krigen i Afghanistan ikke kan vindes, og alle taler om en exitstrategi, men det er kun fredsbevægelsen, der har en strategi, som reelt kan få de danske soldater hjem.
Danmark fik sidste år en ny Afghanistan-strategi, som tilfældigvis minder meget om USA nye strategi.
Strategien er i hovedpunkter:
1. Vi kan ikke vinde krigen med militære midler.
2. Vi må sikre, at Kabul-regeringen kan føre kampen selv ved at opbygge deres hær og politi.
3. Vi må vinde befolkningen over på vores side ved at øge hjælpen til genopbygning mv.
4. For at vi kan gennemføre dette, må vi først sikre ro og orden ved at øge den militære indsats.
Den indbyggede selvmodsigelse er slående.
Da vi ikke kan sejre militært, må vi gøre noget andet, men først skal vi alligevel lige sejre militært.
Det er denne selvmodsigelse, der gør, at krigspolitikerne hverken kan pege på, hvordan de kan sejre, eller hvordan de kan komme ud.
At krigspolitikerne i Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative fastholder en strategi, der bygger på militære midler, og på at vi er med i krigen, så længe amerikanerne ønsker det, er ikke overraskende, men det er bekymrende, at oppositionen, ikke har et bud på at ændre krigspolitikken.
Alle oppositionspartier fra de Radikale til Enhedslisten, ønsker at trække militæret ud og overgå til civilt hjælpearbejde, men det skal først sikres, at afghanerne selv kan tage vare på sikkerheden, så de ikke havner i en borgerkrig.
De mener, vi svigter afghanerne, hvis vi trækker os ud uden at sikre afghanernes sikkerhed og fremtid. De mener, vi så blot vil overlade afghanerne til borgerkrig, nød og elendighed.
Det er en grotesk overvurdering af Danmarks betydning. Det vil reelt ikke gøre nogen forskel i Afghanistan, at Danmark trækker sine trods alt få soldater hjem. Amerikanerne eller Nato-tropperne vil overtage de danske stillinger.
Der, hvor det vil gøre en forskel, er på Danmarks sikkerhedssituation og Danmarks anseelse og muligheder.
Når vi trækker soldaterne ud, vil Danmark ikke længere være en krigsførende besættelsesmagt. Det vil umiddelbart reducere terrortruslen mod Danmark væsentligt. Før Danmark for 8 år siden blev en aggressiv krigsmagt var et terrorangreb i Danmark eller mod en dansk ambassade fuldstændig usandsynligt. Nu og så længe vi er i krig, er et terrorangreb sandsynligt. Så krigen i Afghanistan skader Danmarks sikkerhed.
Hvis en ny regering så oven i købet kunne frigøre sig fra Pia Kjærsgaard og begynde at behandle flygtninge anstændigt, så havde man fjernet enhver grund til terrortruslen mod Danmark.
Oppositionen kunne således, hvis de turde, tilbyde danskerne en langt større sikkerhed end regeringen gør med overvågning og terrorlovgivning.
Når vi ikke længere er en krigsførende besættelsesmagt, har vi langt større mulighed for at yde humanitær hjælp. Sammenkædningen mellem militær og nødhjælp gør nødhjælpsarbejderne til angrebsmål. Danske hjælpeorganisationer og NGO’ere ville få lagt større muligheder for at hjælpe afghanerne, når deres indsats ikke længere er en integreret del af den militære strategi.
Oppositionens fejl, inklusive SF og Enhedslisten, er ikke, at de vedkender sig Danmarks ansvar, men at de gør hjemtrækning af soldaterne afhængig af militær og politisk succes i Afghanistan. Dermed hænger de fast så længe amerikanerne bliver ved med at føre krig.
Oppositionen har ikke rigtigt taget konsekvensen af, at militæret ikke er en del af løsningen, men lige som i Irak er blevet en del af problemet.
Når vore venner i SF og Enhedslisten siger, vi svigter afghanerne og vores forpligtelse ved at trække os ud nu, så modbeviser erfaringerne med tilbagetrækning dette.
Hollænderne trækker sig ud næste år uafhængigt af situationen i Afghanistan. Canadierne vil også ud. Der er ingen, der kan påstå, det skader afghanerne, men det skader USA og NATO, og det øger presset på de krigsførende regeringer for også at trække deres tropper ud.
Fogh trak de danske soldater ud af Irak på en løgn om, at der nu var sikkert i Irak. Der er ingen, der kræver, at vi skal sende soldaterne tilbage og gøre arbejdet færdigt.
Det er altså ikke farligt at trække soldaterne hjem. Vi skal bare turde kræve det.
Hvordan kommer vi så ud?
1. Stop ulykken. Træk soldaterne ud.
2. Send massiv hjælp til genopbygning, hjælp til at starte produktion, udviklingsbistand.
3. Støt de demokratiske kræfter i Afghanistan. De er svækkede, men de findes.
4. Støt fredsbevægelsen i USA, læg pres på USA for at få stoppet krigen.
Carsten Andersen er med i Nej til Krig og Terror, Århus
Billedtekst:
Krigspolitikerne i Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative fastholder en strategi, der bygger på militære midler og på at vi er med i krigen, så længe amerikanerne ønsker det
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed