Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 298 – 2. juni 2010 – side 7

Strejker & fagligt nyt

Poul Erik Kristensen

Mulig Falck-strejke

Selvom OK 2010 blev en jammerdal for arbejderklassen på grund af de uretfærdige ammenkædningsregler er der fortsat mulighed for, at en enkelt faggruppe kommer i konflikt.

Landets godt 4000 Falckreddere har nemlig stemt nej til deres ny overenskomst. 1400 stemte nej til aftalen, mens 863 sagde ja. Redderne har især været utilfredse med, at forhandlerne ville flytte overenskomstperioden fra 1. maj til 1. marts.

De frygter, at det vil betyde sammenkædning med det øvrige private arbejdsmarked. – Vi frygter at miste indflydelse, at give køb på strejkeretten og chancen for at sige nej. Om så alle 4000 reddere stemmer, vil det ingen indflydelse få, hvis vi skal kædes sammen med andre, har Orla Aagaard, brancheformand for Redderklubben i Århus og omegn, for nylig udtalt til Arbejderen.
I 2000 og 2007 vragede falckredderne også deres overenskomster. Strejken kunne være startet d. 22. maj, men er foreløbig blevet udsat 14 dage af forligsmand Asbjørn Jensen.

Sygeplejersker i strejke

Det er desværre ikke kun manglende ligeløn, der præger de offentligt ansattes hverdag. Det samme gør den kommunale og regionale økonomi.
16 sygeplejersker i hjemmeplejen i Odder nedlagde således arbejdet, da halvdelen af deres kolleger fik en fyreseddel som konsekvens af byrådets beslutning om at spare 50 millioner kroner. Det skete midt i maj.
Blandt de fyrede var både deres tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentanten. Også lærerne har fået en tillidsmand fyret.

Carlsberg-strejke slut

Efter to ugers strejke om lønnen er bryggeriarbejderne på Carlsberg atter gået i arbejde. Det skete efter lovning på, at der igen kom gang i de lønforhandlinger, der udløste arbejdsnedlæggelsen.
Strejken begyndte på bryggeriet og lageret i Fredericia, men bredte sig efter nogle dage til hele virksomheden, fordi ledelsen forsøgte at få funktionærer til at læsse ølbilerne.
Baggrunden for strejken var ledelsens udspil om en nulløsning i år og 1,25 procent på lønnen til næste år.

Taxa-konflikt i Svendborg

I ni uger har en gruppe chauffører hos Svendborg Taxa været i strejke. Konflikten, der startede d. 29. marts, startede i forbindelse med udløb af en lokal overenskomst. Arbejdsgiveren, Peter Kjærgaard, har forlangt, at de sydfynske chauffører kommer under samme overenskomst som chaufførerne i Odense.
Men problemet er, at Svendborgchaufførerne mister en garantibetaling på 125 kroner i timen de dage, hvor der ikke er så meget at lave. Det svarer til en lønnedgang på 20-30 procent.

De strejkende reagerer ikke alene på udsigten til den voldsomme lønnedgang.

I den nye overenskomst er der ikke noget opsigelsesvarsel, og arbejdsgiveren kræver, at haufførerne skriver under på, at de ikke snakker løn- og arbejdsforhold med hinanden. Du kan støtte de strejkende chauffører på konto 0815- 0000693332. Læs mere på www.facebook.dk/ taxastrejke.

Flere artikler fra nr. 298

Flere numre fra 2010

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 2001-2010

Se flere artikler af forfatter:
Poul Erik Kristensen

Siden er vist 2446 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside