Socialistisk Arbejderavis
Nr. 298 – 2. juni 2010 – side 15
På kanten
De forkælede danskere
Anders Schou
“Mange års offentligt overforbrug medfører nu smertefulde besparelser. Derfor kan danskernes vrede virke uforståelig set med sydeuropæiske øjne“ Athens News 28. maj
I Grækenlands ældste engelsksprogede avis ironiserer en kommentator over, hvordan danskerne nu er blevet så vrede over, at Danmark skal spare på “Europas mest gavmilde arbejdsløshedsunderstøttelse“, at det har skabt et politisk jordskælv i meningsmålingerne. Når danskerne også har og fortsat kræver andre “eksotiske goder som offentligt støttet børnepasning til over 90 % af alle børn“ og samtidig i årevis har “hyldet et skattestop“, så ligger de nu, som de har redt, mener kommentatoren. Han opfordrer den danske regering til at stå fast overfor en befolkning, “der tydeligvis aldrig mentalt er vokset ud af den børnehave, hvor de stort set alle har trådt deres barnesko.“ Kommentaren sammenligner til slut den tragikomiske situation i Danmark med de langt mere reelle og forståelige bekymringer i den græske befolkning, hvor en stor del i forvejen slås med fattigdom.
Det indledende citat stammer ikke fra en græsk, men en dansk avis, nemlig Information, 5. maj. Oprindeligt var ordene ikke “danskernes“ og “sydeuropæiske“, men “grækernes“ og “nordeuropæiske“. Citatet er ikke enkeltstående, men afspejler meget godt tonen i danske mediers analyser, når de beskæftiger sig med situationen i Grækenland.
Det bemærkelsesværdige er her, hvor let den slags analyser overser de store ligheder mellem situationerne i de forskellige europæiske lande, og hvor hurtigt de fokuserer på mindre betydningsfulde forskelle.
Det er ellers ret indlysende, at alle europæiske stater har store underskud, fordi de har reddet bankerne og derved gjort spekulanternes gæld til skatteydernes gæld. Derudover har de forskellige lande ganske vist forskellige velfærdsordninger, men de har det til fælles, at pengemændene og de politiske eliter har angrebet ordningerne i de sidste mange år, og derfor er de ikke blevet flere, bedre og dyrere, men det modsatte. Det er derfor ikke en masse alt for dyre velfærdsordninger, der har fået alle europæiske staters underskud til pludseligt at vokse voldsomt, som man ellers kunne fristes til at tro, når man læser mediernes analyser af især de sydeuropæiske økonomier.
En krølle på historien er, at euroen overalt bliver brugt som argument for, at staterne med en naturlovs nødvendighed må skære i deres velfærdsordninger. Det er interessant, fordi det altid har været et centralt argument for at indføre euroen i Danmark, at det ville give danskerne større indflydelse på samfundsøkonomien, fordi kronen under alle omstændigheder er bundet til euroen. Men nu siger magthaverne over hele Europa altså, at euroen fratager befolkningerne muligheden for at træffe reelle samfundsøkonomiske valg, da et forsvar for euroen kræver massive nedskæringer.
Derfor kan danskere glæde sig over, at de ikke har euro, selvom kronen er bundet til den fælleseuropæiske valuta. Det er trods alt lettere at droppe dette bånd end at skifte valuta, og det er åbenbart nødvendigt at skrotte euroen, hvis befolkningerne skal have blot en smule indflydelse på den økonomiske politik i landene.
Se også:
SAA 298: Lukker Grækenland ned?
SAA 298: Fakta: Grækenland
SAA 298: Lånepakken til Grækenland går til bankerne
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed