Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 299 – 15. juli 2010 – side 13

Nydansk grundlovsdag

Jens Andersen

Grundlovsdag blev fejret i Vollsmose den 5. juni, hvor flere børn, unge og ældre mødte op for at
fejre Vollsmoses første Nudansk Grundlovsdag.

Socialistisk Arbejderavis har derfor talt med en af deltagerne, Sally Issaoui.

Hvordan var grundlovsdag i Vollsmose?
Udover at dagen var solskinsrig og fyldt med glæde fra børn og voksne, var arrangementet vellykket, spændende og fyldt med overraskelser igennem hele programmet. Man kan se, at arrangørerne har lagt et godt stykke arbejde i at arrangere dagen. Hvorfor er det vigtigt at fejre grundloven i dag? Det er vigtigt, fordi man skal værne om vores frihedsrettigheder og de nye muligheder, man har fået, efter grundlovens indførelse. Her bliver man hele tiden mindet om, at Danmark er et demokratisk samfund, og hermed har man en masse rettigheder, som man skal stå fast ved, da de stille og roligt bliver overset og afskaffet af den nuværende regering, hvilket man blandt andet kan se ved masseanholdelserne under klimatopmødet.

Synes du, det har været en god ide at fejre dagen i Vollsmose?
Jeg synes, det har været en kanon ide at lave den lige præcis i Vollsmose, da det er et sted flere
etniske minoriteter mødes. Det viser, at alle kan fejre den danske grundlov, ligegyldigt hvor man
oprindeligt kommer fra. Da vi lever i Danmark, betragter vi os selv som danskere, og derfor
spiller grundloven også en stor rolle i vores liv og hverdag.

Flere artikler fra nr. 299

Flere numre fra 2010

Se flere artikler af forfatter:
Jens Andersen

Siden er vist 2099 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside