Socialistisk Arbejderavis
Nr. 300 – 12. august 2010 – side 1
Fælles kamp for velfærd
Lad de rige betale
Krisen er ikke ovre. Arbejdsløsheden stiger stadig både i Danmark og USA. Samtidig mister de statslige hjælpepakker deres effekt. Nu skal regningen betales. Velfærdskampen handler om hvem der skal betale.
Dette nummer af Socialistisk Arbejderavis fortæller, hvordan direktørerne bliver rigere og får kæmpe bonusser – selv når de bliver fyret efter at have kostet deres virksomheder milliarder.
Og hvordan arbejdsløse ydmyges på jobcentrene, selvom de gør alt for at finde de jobs, der ikke er der.
Vi fortæller, hvordan vores modstand før har vundet og argumenterer imod magthavernes syndebukke-politik.
Det er ikke dovne hjemmehjælpere, dyre indvandrere eller socialt bedrageri, der er problemet. Det er et samfund, der kun kan fungere, hvis de rige bliver rigere.
Derfor skal vi stå sammen i kampen mod nedskæringerne. Vi skal kræve, at det er de rige, der betaler for deres krise.
Næste slag i kampen om hvem der skal betale for krisen står 5. oktober ved folketingets åbning. Hvis vi skal vinde dette slag, kræver det sammenhold og gode argumenter. Socialistisk Arbejderavis forsøger at levere argumenterne til dem, der vil kæmpe.
Læs mere på siderne 2, 3, 4, 5, 6 & 7
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe