Socialistisk Arbejderavis
Nr. 30 – Juni 1987 – side 2
Leder
Ønsketænkning og virkelighed
For første gang siden påskestrejkerne i 85 var regeringen rystet under de yngre lægers fem uger lange konflikt.
Det er mange år siden, at vi sidst har set en dansk regering tøve med at gribe ind over for strejkende. Regeringen var nødt til at vente, til der igen var ro over gemytterne.
Ud over de yngre læger har de sidste par måneder været præget af en del strejkeaktiviteter. I marts og april blev godt 500 strejker indberettet til arbejdsgiverne.
Mange af strejkerne har været kortvarige og er gået ubemærket hen. Men nogle som PROSA og vagt- og sikkerhedspersonalet har været i strejke i længere tid for bedre løn- og arbejdsvilkår. Muligheden for og nødvendigheden af at vinde opbakning presser på.
I Århus og Albertslund er pædagogerne gået i strejke mod forsøg på at vælte kommunernes dårlige økonomi over på institutionerne.
Entusiasme
Vi oplever en entusiasme og aktivitet, som vi ikke har set i lang tid. Forårets strejker er dog helt forbigået på venstrefløjens politiske landsmøder.
SF satser meget på socialdemokraterne – så meget, at de opgiver alle ultimative krav. VS satser alt på at presse SD til venstre, og tror stadig på store forandringer ved et regeringsskifte.
SF’ere klagede over det faldende medlemstal og den ringe aktivitet. Problemet er ikke kun, at SF er for kedeligt. Der er ikke plads til, at alle medlemmer kan være aktive i Folketing og bystyre. SF er ikke et parti, der prøver at styrke og vinde arbejdernes kampe. De indser ikke, at den styrke, som kan presse forbedringer igennem, opbygges i disse konflikter.
Blikket rettes derimod hele tiden opad. På SF’s landsmøde blev det vedtaget, at de vil igangsætte en kampagne mod stramninger af kommunernes økonomi. “Nu må kommunerne gøre oprør mod statsmagten,” siger SF folketingsmedlem Asbjørn Agerschou.
VS siger, at de “vil arbejde for den størst mulige aktivitet uden for folketinget, og vil slås for, at arbejderflertallet bygger på bevægelsernes krav”. Men for VS er det i sidste ende arbejderflertallet, der “har chancen for at sikre, at der kommer noget godt ud af de store forandringer, som under alle omstændigheder er på vej”.
Ønsketænkning
Ønsketænkningen passer dog ikke til virkeligheden. Pædagogerne i Albertslund strejker mod et arbejderflertal. Her er det Socialdemokratiet, SF og VS, som forsøger at redde kommunens økonomi gennem nedskæringer og overbelægning.
Arbejderflertallet i Albertslund er kun starten. Lykkedes det for Socialdemokratiet og SF at danne regering med støtte fra VS eller andre, vil vi opleve flere strejker. Ikke imod arbejderregeringen, men imod den politik, den vil være tvunget til at føre.
SF og VS ønsker ikke konflikt med forskellige arbejdergrupper. Men samtidig tror både SF og VS, at de kan føre en helt anden politik end den, Schlüter-regeringen for øjeblikket fører.
Det lille forlig i Albertslund viser, at arbejderpartierne ikke kan finde en anden vej ud af krisen end de borgerlige.
Se også:
SAA 30: SF’s landsmøde: Frie hænder til udsalg
SAA 30: Efter VS’s landsmøde: VS freder SF og Socialdemokratiet
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed