Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 300 – 12. august 2010 – side 12

WikiLeaks afslører magthavernes spin

Lene Junker

Med WikiLeaks’ offentliggørelse af 90.000 hemmeligstemplede dokumenter fra Pentagon kan hverken de mest uvidende eller løgnagtige politikere og medier fortsætte deres spin om Afghanistan-krigen. Respekt for den amerikanske soldat, som har lækket dokumenterne!

Godt nok er der ikke meget nyt for de eksperter og journalister, som har fulgt Afghanistan-krigen tæt og benyttet sig af uafhængige kilder. Men det nye er, at kilden er Pentagon selv, og at alle de 90.000 sider viser et samlet billede, som ikke kan affejes som enkeltstående fejltagelser.

Først og fremmest viser dokumenterne en uhyggelig foragt for almindelige afghaneres liv, ære og velfærd. Skønt hverken USA eller NATO har ønsket at gøre rede for, hvor mange civile afghanere de har dræbt, så viser dokumenterne, at det er langt flere, end man hidtil har skønnet.

Det er da ikke svært at forstå, at de fleste afghanere ønsker besættelsesmagternes exit hurtigst muligt.

Dernæst viser dokumenterne, at Taleban står langt stærkere, end nogen har turdet sige højt. Selv de ekstra 30.000 soldater, som Obama lige har sendt til Afghanistan, kan ikke bringe USA og NATO i offensiven.

Juni blev den hidtil blodigste måned for USA og NATO med over 100 dræbte soldater. Tabte afghanske liv ved vi ikke noget sikkert om, men for to uger siden blev 45 civile dræbt under et NATO-luftangreb. Luftangrebene går rigtigt hårdt ud over civile afghanere. Jo mere presset USA og NATO-soldaterne er på landjorden, desto mere tilkalder de luftstøtte.

Den 1. august trak Holland sine soldater hjem fra Afghanistan. Og snart vil Canada og Polen gøre det samme. Det har svækket USA og NATO politisk. I USA og de store NATO-lande som England, Tyskland og Frankrig er et markant flertal af befolkninger imod krigen.

Danmark skal trække sine soldater hjem fra Afghanistan hurtigst muligt. Vi må sammen skabe en bevægelse, som er synlig, aktiv og stærk nok til at sikre dette.

Se dokumenterne på: www.wikileaks.org

Se også:
SAA 302: WikiLeaks: Irak-krigen: Tortur, dræbte civile, private lejesoldater
SAA 300: Afghanistan: Flertal mod krigen
SAA 300: Støt vores soldater – træk dem hjem!

Flere artikler fra nr. 300

Flere numre fra 2010

Se flere artikler om emnet:
WikiLeaks

Se flere artikler af forfatter:
Lene Junker

Siden er vist 2689 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside