Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 301 – 18. september 2010 – side 2

Erfaringer fra Holland

Regningen Retur

Anne A. Lange

Interview med Maina van der Zwan fra Internationale Socialister i Holland og med i initiativet Regningen Retur.

Over hele Europa er der udsigt til nedskæringer på velfærdsområdet. Over hele Europa tales der om “konkurrenceevne“, “økonomisk genopretning“ og “solidaritet“ – ikke med de svageste, men med erhvervslivet, der er i dyb krise. Kun ganske få steder møder man argumenter, der peger i en anden retning. Man har over hele linjen købt løgnen om, at det er almindelige mennesker, der skal betale regningen.

I Holland forsøger Regningen Retur at sætte en dagsorden om at det er de riges krise og derfor dem, der skal betale for den.

Nedskæringer

Hvorfor valgte I at starte initiativet?

“Efter regeringen valgte at poste 97 milliarder Euro (ca. 722 milliarder kroner) ud til IMG og AVN , der er nogle af de største banker i verden, peger de nu på velfærdsstaten og de offentligt ansatte til at betale regningen.

Bankpakkerne har efterladt et enormt hul i statskassen, så der er udsigt til gennemgribende nedskæringer, fyringer og lønnedgang. Der er endda nedsat en komite til at undersøge den offentlige sektor og finde frem til, hvordan der kan skæres 20% i budgettet.“

“En anden vigtig grund er, at ligesom i resten af Europa, var der ingen, der argumenterede for at man skulle lade erhvervslivet betale regningen. De organisationer og partier, der normalt ses som dem, der står til forsvar for arbejderklassen, taler i stedet med bossernes organisationer og de liberale partier om, hvordan man kan undgå at nedskæringerne bliver alt for slemme. De konkurrerer om hvordan der skal skæres, når spørgsmålet burde være om der skal skæres, og disse grupper burde svare klart NEJ.“

Modstand

Hvordan startede I?
Helt konkret startede vi med at omringe centralbanken. Det var en lille demonstration med ca 500 deltagere, men mediedækningen gjorde, at vi kom ud til mange, og flere mindre aktioner med stor mediebevågenhed fulgte.“

“Det der for alvor satte skub i bevægelsen var det solidaritetsarbejde der blev organiseret i forbindelse med en strejke blandt rengøringsassistenter. Solidaritetsarbejdet startede blandt grupper af socialister, unge socialdemokrater, antikrigsaktivister og “de grønne“. Det var de strejkende arbejderes udholdenhed, der var grund til en sejr de fik igennem, men solidaritetsbevægelsen hjalp til at holde modet oppe og Regningen Retur er klart blevet båret frem af denne bevægelse.

Racisme

Hvad er næste skridt?

“Vi bevæger os langsomt men sikkert fremad. Der er blevet vedtaget en national demonstration i oktober, og nu mobiliserer vi til den. Der er en noget blandet modtagelse på gaden, men mange er vrede. Folk mener, der i forvejen har været for mange nedskæringer og kan ikke se, hvordan det skal kunne lade sig gøre at gennemføre flere. De er samtidig frustrerede over den politiske scene og Geert Wilders’ indflydelse på hollandsk politik“

Hvordan forholder Regningen Retur sig til islamofobi og racisme?

“Vi blev hurtigt enige om, at bevægelsen ikke kan være udelukkende orienteret mod den økonomiske kamp. Den hadefulde politik som føres skal ikke have held til at splitte vores kamp. Desuden er mange arbejdere vrede over racismen.

Det ville simpelthen være at skyde sig selv i foden, hvis man ikke argumenterede for solidaritet med immigranter og mod diskrimination. Derfor er det nu også en del af vores “program“ at kæmpe mod racisme. Højrefløjen skal ikke have held til at splitte vores kamp.“

Antikapitalisme

Hvad er jeres endelige mål?

“Vores endelige mål er jo selvfølgelig at få stoppet nedskæringerne. Kampen om velfærden er et langt træk, men arbejderklassen har både styrken og vreden til at vinde den. Måden vi gør det på er medvirkende til at styrke venstrefløjen og det er et andet mål. Der er brug for en stærkere aktivistisk venstrefløj, der kan give kampen et antikapitalistisk perspektiv“

Flere artikler fra nr. 301

Flere numre fra 2010

Se flere artikler om emnet:
Holland
Krise og modstand (internat.)

Se flere artikler af forfatter:
Anne A. Lange

Siden er vist 2299 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside