Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 302 – 22. oktober 2010 (Kun online)

Frankrig

Et afgørende øjeblik, mens fagforeninger mødes for at overveje næste træk

Charlie Kimber

Franske arbejdere og studerende fortsatte deres inspirerende strejker torsdag, mens bevægelsen har nået et kritisk punkt.

Regeringen er under pres fra strejker, gadeprotester og optøjer. Det mest centrale spørgsmål er benzinforsyningerne.

Strejkerne på alle 12 af Frankrigs raffinaderier og dets to største metan-terminaler, plus blokader af raffinaderier og depoter, har ført til lukning af omkring en tredjedel af landets benzinstationer.

Skolernes efterårsferier begynder i morgen, en tid, hvor mange franskmænd plejer at rejse på ferie, og dette vil yderligere strække forsyningerne.

Ved flere lejligheder har den højreorienterede præsident Nicolas Sarkozy sat uropoliti ind for at smadre blokader af benzindepoter, raffinaderier og lufthavne. Men aktionerne er ofte blevet genoptaget, efter at de har forladt stedet.

Noget af i går (onsdag) lukkede demonstranter Roissy og Orly lufthavnene i nærheden af Paris, og lufthavne i Nantes, Toulouse, og Clermont-Ferrand.

Politiet åbnede i dag Marseilles lufthavn, efter at hundredvis af strejkende raffinaderiarbejdere havde lukket adgangen til den tidligere i morges. Men strejkerne betyder, at havnen i byen stadig ikke er åbne for tankskibe – 52 ligger ud for kysten.

Fagforeningsledere mødes i aften for at blive enige om yderligere skridt. Inden mødet opfordrede Bernard Thibault, generalsekretær for fagforbundet CGT, til en ny protestdag i næste uge.

"Regeringen er fortsat uforsonlig. Vi er nødt til at fortsætte med massive aktioner allerede næste uge," sagde han. "Vi vil bede fagforeningerne om kraftige aktioner, der vil give folk mulighed for at nedlægge arbejdet og gå på gaden."

I går fortsatte skoleelever med at blokere over 600 gymnasier samt seks universiteter. Politivold mod skoleelever fortsatte flere steder – især i Paris og Lyon.

Det franske indenrigsministerium sagde, at 245 mennesker blev anholdt i går. Hermed er næsten 2.000 arresteret siden 12. oktober.

Staten truer med enorme sanktioner mod dem, der står i vejen for den. Arbejdsgivere truede blokerende raffinaderiarbejdere med fem års fængsel. Skoleelever, der deltager i skoler, som ikke er deres egen, har fået at vide af myndighederne, at de risikerer bøder på knapt 300.000 danske kroner og tre års fængsel.

Men undertrykkelsen er sommetider faldet tilbage på arbejdsgiverne.

Gerald Foreau, sekretær i CGT-fagforbundet, siger: "I Rennes blokerede omkring 60 studerende indgangen til STAR busterminalen en morgen tidligere i denne uge.”

"Uropolitiet ankom omkring 9:30, og selv om det var en meget rolig situation, hvor studerende og chauffører talte med hinanden, begyndt uropolitiet at bruge knipler og tåregas.”

"Chaufførerne, som var oprørte over uropolitiets vold, holdt et hasteindkaldt fællesmøde, og 95 procent stemte for at strejke øjeblikkeligt. Vi har også indsendt klager over, at 50 chauffører blev ramt af gassen.”

Strejkende på EUF, et statsligt elekticitetsværk, er begyndt at afbryde strømmen til de kommuner, hvor Sarkozys UMP parti sidder på magten. De afskærer også strømmen til regionale politihovedkvarter.

I adskillige områder, især i den sydlige del af landet, er skraldemænd, kantinepersonale og børnehavepersonale i kontinuerte strejker.

Det store spørgsmål er nu, om fagforeningslederne vil fastholde og optrappe strejkerne. De må fastholde presset på Sarkozy, ikke overgive sig.

Nogle faglige ledere har sagt, at når loven er vedtaget – det vil ske inden for de næste par dage – så vil kampen praktisk talt være ovre, da loven så vil have ”legitimitet”.

Men CPE-lovene, som angreb unge i 2006, blev ophævet flere uger efter, at de blev vedtaget i parlamentet på grund af fortsatte strejker og protester.

Stemningen for at slås er til stede. Tirsdagens demonstrationer nåede nye højder i mange byer – 240.000 i Marseille, 140.000 i Bordeaux, 50.000 i Rennes, 45.000 i Lyon.

Omkring 70 procent af befolkningen støtter protesterne og strejker, og der er en stærk entusiasme for kontinuerte strejker blandt de involverede arbejdere. Nye initiativer springer op dagligt. I Le Havre fx mødes fagforeningsfolk fra forskellige fagforeninger hver aften, diskuterer og udsender en fælles strejkebulletin.

Men fagforeningslederne opmuntrer og udvikler ikke aktionerne.

Det vil kræve et enormt pres fra neden. Men det er stadig muligt at vinde.

Charlie Kimber fra Paris, 21. okt. 2010 i Socialist Worker (UK)
http://www.socialistworker.co.uk/art.php?id=22815

Se også:
SAA 302: Charlie Kimber rapporterer fra Paris: Frankrig i oprør viser vores magt
SAA 302: 12. oktober: Højdepunkter fra strejken og protesterne i Frankrig
SAA 302: Frankrig: Millioner af arbejdere strejker og demonstrerer

Flere artikler fra nr. 302

Flere numre fra 2010

Se flere artikler om emnet:
Krise og modstand - Frankrig

Se flere artikler af forfatter:
Charlie Kimber

Siden er vist 3722 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside