Socialistisk Arbejderavis
Nr. 303 – 4. november 2010 – side 3
Det mener vi
Giv Løkke det sidste skub
VKO er i massive problemer. WikiLeaks afsløringer om Irak og skandalerne om overbetaling til privathospitalerne er i skrivende stund de mest synlige tegn på en regering, der har mistet opbakningen.
VKO’s problemer er ikke bare dårlig medieomtale, men en dybereliggende utilfredshed, med de massive nedskæringer, den stigende arbejdsløshed, krigstræthed og manglende alternativer.
Lad falde hvad ikke kan stå
S og SF vil lade VKO falde, når de nu ikke kan stå selv, men kun for at tage deres plads og fortsætte den samme politik, med enkelte symbolske forbedringer. De vil fortsætte nedskæringer, som de allerede i dag gennemfører i de kommuner, hvor de har flertal, de vil fortsætte krigen i Afghanistan og de vil fortsætte den racistiske politik.
S og SF ønsker et ghetto-forlig, der ikke inkluderer DF og EL. Ikke for at få et indhold som DF ikke kunne støtte, størstedelen af S og SF’s ghettoplan kunne være skrevet af Pia Kjærsgård, så det er rent symbolsk, at DF ikke må være med.
At Enhedslisten ikke må være med i forliget er derimod politisk bestemt, fordi de er de eneste, der peger på at problemerne ikke kan løses med mere straf og mere politi, heller ikke selv om man, som SF, kalder det lokalpoliti.
Et skrækscenarie
Hvis S og SF får magten vil mønstret gentage sig; borgerlige forlig med Venstre og Konservative, mens DF kan stå uden for og kritisere nedskæringerne og kræve mere hetz mod muslimer.
Enhedslistens folketingsmedlemmer vil så stå på den anden fløj med de bedste argumenter, som medierne sjældent vil viderebringe.
Derfor er der en enorm fare for, at dem der vinder på skuffelsen, når en ny regering ikke indfrier forventningerne, bliver Dansk Folkeparti, på samme måde som det republikanske højre i Tea Party-bevægelsen er dem, der vinder på skuffelsen over Obama.
Hvis vi skal undgå dette skrækscenarie skal vi rette blikket uden for folketinget. Det er protester som strejkerne i Frankrig, der kan sætte en anden dagsorden og skabe et alternativ til den borgerlige politik.
Det store spørgsmål er hvor initiativet skal komme fra. I Frankrig tog de faglige ledere initiativet efter massivt pres fra neden. I Danmark ser de faglige leder til, mens nedskæringerne gennemføres.
Hvis de danske faglige ledere skal presse til at tage initiativer, kræver det organisering af de fagforeningsmedlemmer, der vil slås. Det er der mange der vil, hvis de tror på, at det nytter noget. Det er socialisters opgave at pege på, at det nytter. En opgave, det bliver væsentligt nemmere at løse, hvis strejkerne vinder i Frankrig.
Se også:
SAA 303: S-SF-alternativet: Nu er det nok: VKO 9 år
SAA 303: Strejkerne i Frankrig ved en korsvej
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed