Socialistisk Arbejderavis
Nr. 303 – 4. november 2010 – side 7
Afghanistan
Interview med Nagieb Khaja
Peter Schjerning
Socialistisk Arbejderavis har talt med den dansk-afghanske freelancejournalist Nagieb Khaja. Han har for nyligt været i Afghanistan som led i et projekt om civic journalism for Danmarks Radio, der indebærer en gruppe lokale landsbyboere i Helmand-provinsen, som udstyret med mobile videokameraer, kan fortælle om deres hverdag.
Han tegner her et billede af medierne og situationen i Afghanistan.
Medierne
”80 procent af den afghanske befolkning bor i landsbyerne og vi vil give dem en stemme. Hele konceptet er at være dér, hvor tingene foregår” lyder det fra Nagieb. De danske og vestlige medier har hidtil primært brugt hovedstaden Kabul, som base og opereret i sikre områder, ofte med militæropbakning i ryggen og anvendt metoden Embedded Journalism.
”I det billede der er blevet givet af medierne, har det været mere reglen end undtagelsen, at det har været misvisende,” udtaler Khaja og fortsætter: ”Både Irak- og Afghanistan-krigen har været et nederlag for journalistikken. Vi har givet et misvisende billede.” WikiLeaks er en at de få undtagelser i mediebilledet.
WikiLeaks nyeste afsløringer af bl.a. danske troppers udlevering af tilfangetagne oprørere til irakiske tropper er efter Nagieb Khajas mening ikke langt fra, hvad man kunne forestille sig ske i Afghanistan. Den irakiske og afghanske efterretningstjeneste og voldsmagt ligner hinanden og er præget af at være meget voldelige.
I forhold til WikiLeaks arbejde mener Khaja dog, de drager nogle konklusioner i forhold til Afghanistan, som ikke er dokumenteret. F.eks. at Irak i langt højere grad skulle være et blodbad. ”Afghanistan er ikke et register-samfund som Irak, og mange ting bliver der slet ikke holdt styr på,” siger han som begrundelse for, at Afghanistan kan være lige så blodigt som Irak.
Situationen i Afghanistan nu
Ifølge Nagieb Khaja er situationen i Afghanistan den, at man opererer med 2 verdener. Den ene verden er de sikre byer i det sydlige og nordlige Afghanistan, for eliten og med forholdsvis vækst, men med en økonomi fuldstændig afhængig af udenlandsk investering og tilskud. Den anden verden, den langt de fleste afghanere lever i, er et stagneret samfund uden infrastruktur, elektricitet, rent drikkevand og frem for alt sikkerhed. ”Alle de ting der skal til for udvikling er mange steder besværliggjorte eller umulige at gennemføre.”
Ifølge Nagieb har oprørsgrupper mange steder grebet til våben og kontrollerer nu reelt hele landsbyer. ”De her mennesker har ikke tillid til hverken den afghanske regering eller internationale organisationer – enten er de ikke interesserede eller også plyndrer de projekterne – nogle steder er det simpelthen blevet for sent at yde en genopbygning.”
Er der overhovedet en løsning?
Billedet, Nagieb Khaja tegner af Afghanistan, ser unægteligt håbløst ud. Man har fra Karzai-regeringens og de udenlandske styrkers side gennem den senere tid haft en dialog i gang med den langtfra homogene oprørsbevægelse.
Forhandlinger med Taliban er han dog mere i tvivl om: ”Det kan godt være, der er forhandlinger om forhandlinger,” siger Nagieb og fortsætter: ”Oprørerne og Taliban ved jo også godt, at det er dem der har teten, og at der er udsigt til at de kan vinde.”
Til spørgsmålet om hvad der vil ske hvis NATO og ISAF-styrken trækker sig ud, forestiller Nagieb Khaja sig, at tingene måske vil komme til at ligne situationen i pre-taliban tiden. ”Det vil være Taliban og deres nye allierede som får overtaget, men det kommer også an på hvordan man trækker sig tilbage – og det handler om økonomi, dvs. om en tilstedeværelse er en god investering.
Det bedste for alle parter og en oplagt løsning på konflikten er fredsforhandlinger. Det gik desværre først op for Nato og Karzai, at det var den eneste realistiske løsning på konflikten på et tidspunkt, hvor muligheden var forpasset. Nu er det ikke sikkert, at Taliban og deres allierede vil gå med til forhandlinger, fordi de står så stærkt,” afslutter Nagieb Khaja.
Se også:
SAA 303: Afghanistan: Krigsmagerne må tabe, hvis freden skal have en chance
SAA 303: WikiLeaks: Fogh og Løkke accepterede tortur
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed