Socialistisk Arbejderavis
Nr. 303 – 4. november 2010 – side 8
S-SF-alternativet
S+SF økonomiske løfter – unfair for arbejderklassen
Jakob Nerup
Ude på de danske arbejdspladser og iblandt de mange arbejdsløse er der utryghed og frustration. Bliver vi fyret, fortsætter krisen og bliver der nye jobs? Den borgerlige regering har med al tydelighed vist at den hverken garanterer mod fyringer eller hjælper de arbejdsløse.
Tværtimod så overlades alt til markedets rå brutalitet og de arbejdsløse plages af meningsløs kontrol uden udsigt til job. Derfor ønsker rigtig mange et regeringsskifte, fordi håbet om bedre tider ikke er opgivet. Og mange ønsker at tro på S+SFs løfter om socialt indstillede løsninger.
Spørgsmålet er så om S+SF vil indfri forventningerne. Rent retorisk lægger S+SF altid vægt på beskyttelse af velfærden og skabelsen af arbejdspladser. Men grundlæggende set vil de ikke fravige den nyliberale økonomiske politik.
For det første er S+SF med i alle store flerårige forlig om alt fra forsvar, klima og uddannelse og til erhvervspolitikken. Disse forlig vil vare en del år fremover og i praksis være den primære ramme for Folketingets politik. Disse forlig indebærer blandt andet en fortsat svækkelse af de faglige uddannelser, flere forurenende motorveje osv.
For det andet er S+SFs grundlæggende udgangspunkt for økonomien, at den skal styres af markedet og at erhvervslivet skal støttes, ikke tæmmes. Det betyder fx at lønmodtagerne ikke skal forvente en hjælpende hånd ved de næste overenskomstforhandlinger, tværtimod vil en ny regering ikke tøve med at gribe ind til arbejdsgivernes fordel. Det har vi set tidligere socialdemokratiske regeringer gøre, og det vil de gøre igen.
For det tredje skal vi ikke lade os nare, når S+SF snakker om vækst og offentlige investeringer, så mener de ikke at det offentlige skal vokse og producere mere. Nej det er det private erhvervsliv som skal vokse. Fx betyder en fremrykkelse af offentlige investeringer i skoler og ældreboliger, at kommunerne skal have lov til at betale penge til det private erhvervsliv som skal bygge og nogen steder drive institutionerne. Det hjælper på vores velfærdydelser, men det rykker intet ved at det er markedet som styrer.
For det fjerde er det vigtigste element i S+SF plan at arbejderne skal yde mere, de såkaldte 12 minutter om dagen. Der er lagt op til trepartsforhandlinger, hvor en ny regering vil presse fagbevægelsens top til at acceptere mere arbejde fra deres medlemmer. Og de vil sikre sig at toppen vil holde igen på protesterne. Dette er et sprængfarligt punkt, fordi de fleste lønmodtagere ikke vil arbejde mere og en stor del af de lokale fagforeningsfolk ikke støtter tanken.
For det femte er løfterne til de arbejdsløse meget kryptiske. På den ene side lover de at skaffe flere i arbejde. Men uden at igangsætte omfattende offentlige projekter i form af fx infrastruktur til vejbaner, klimabyggerier af huse og vindmøller eller seriøs opnormering af personalet i velfærdssektoren er det varm luft de sælger. Og de arbejdsløse skal ikke forvente at perioden for understøttelse igen sættes op fra 2 til 4 år. Måske kan vi håbe på at den mest hjernedøde kontrol og aktivering forsvinder.
Det vi i bedste fald kan håbe på fra en ny regering er en fortsættelse af den nyliberale politik minus 10 pct. Det er selvfølgelig bedre end at fortsætte som nu, men når krisen fortsætter og markedet fyrer, så er der brug for meget mere.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed