Socialistisk Arbejderavis
Nr. 304 – 2. december 2010 – side 10
Pakistan
Krig, naturkatastrofer, fattigdom og politisk kaos
Lene Junker
Da Obama i 2009 optrappede sin ”nødvendige” krig og sendte flere soldater til Afghanistan, skete der samtidig en optrapning af angrebene ind i Pakistan med de fjernstyrede droner.
Det har kostet tusinder af civile pakistanere livet, forøget de politiske spændinger i landet og øget vreden mod USA. Når USA angriber Pakistan, er det fordi, det ikke er lykkedes den pakistansk hær at knække Talibans positioner i det nordvestlige Pakistan, som grænser op til Afghanistan.
Forargelsen over at USA dræber tusindvis af sagesløse civile under dække af at ville likvidere Taliban-ledere, har ikke nået de store højder i Vesten.
Årsagen er nok, at der er skabt et billede af Pakistan, hvor islamisterne vokser i styrke og antal og hvis de ikke stoppes, vil de om kort tid kontrollere atommagten Pakistan.
Pakistan er en tidligere engelsk koloni. Landet er et resultat af en blodig del og hersk politik. Pakistans landområde kom til at omfatte muslimerne, og Indiens landområde, hinduerne i 1947, da begge lande fik deres uafhængighed. Pakistan var fra starten en kunstig nation med masser af indbyggede modsætninger. Det var et sekulært samfund, hvor muslimerne praktiserede deres religion og traditioner.
Under Den Kolde Krig var Pakistan USA´s allierede. Det modtog massiv økonomisk og militær støtte. Da den ene supermagt, USSR, i 1979 besatte Afghanistan, blev Pakistan den anden supermagt, USA´s, redskab til at bekæmpe USSR. Den pakistanske hær og efterretningstjeneste organiserede uddannelse og træning af afghanske oprørere, finansieret af USA og Saudi Arabien. I 1989 måtte USSR erkende sit nederlag og forlade Afghanistan. Under den efterfølgende borgerkrig i Afghanistan opstod Taliban med udgangspunkt i afghanske flygtninge i Pakistan og pashtunere fra den nordvestlige del af Pakistan. Taliban blev støttet af Pakistan trods det nære venskab med USA.
Som alle andre lande i verden oplevede Pakistan efterkrigstidens lange økonomiske boom, der betød en generel forbedring af levestandarden for alle, trods en enorm forskel på rig og fattig. Pakistan styres og kontrolleres af en meget lille, men meget rig elite. Den kontrollerer staten, økonomien og militæret, uanset om Pakistan ledes af en general eller en præsident. Militærkup og militærdiktatur skifter med valgte præsidenter. General Musharraf blev afløst af præsident Zardari. Begge er åbenlyst korrupte og har beriget sig selv på almindelige pakistaneres bekostning. De støttes af USA og de er loyale over for USA, som til gengæld yder massiv økonomisk og militær støtte til Pakistan.
Af Pakistans næsten 200 millioner indbyggere lever 60 pct. i fattigdom, hvor hver dag er en kamp for at overleve. Det gælder landarbejdere og småbønder på landet og det gælder arbejdere i de store industribyer.
Naturkatastrofer som jordskælv og de seneste oversvømmelser, der har oversvømmet 20 pct. af landet, rammer de fattige mest.
Dertil kommer så den pakistanske hærs gentagne forsøg på at ”rense” de nordvestlige områder for Taliban.
Millioner er blevet flygtninge og deres hjem og marker er ødelagt.
Siden 2001 har USA tvunget Pakistan til at være en aktiv del af ”krigen mod terror” trods alliancen med Taliban. USA’s besættelse af Afghanistan og den pakistanske hærs forsøg på at ”rense” de nordvestlige områder for Taliban har nok givet islamisterne medvind i Pakistan. Men egentlig kan man undres over, hvor få de er. Ifølge den pakistansk-engelsk forfatter, Tariq Ali udgør de højst 200.000 ud af 200 millioner. Altså en promille.
Krigstruslen, enorm fattigdom og korruption er de egentlige problemer i Pakistan. Det skyldes først og fremmest elitens ønske om at beholde Pakistan som deres personlige ejendom for enhver pris. Skiftende interne alliancer, undertrykkelse af deres egen befolkning og 100 pct. loyalitet overfor USA har hidtil holdt dem ved magten.
Den økonomiske krise og USA’s krav om at Pakistan skal være aktivt med i Afghanistan-krigen presser almindelige pakistanere til det yderste, og utilfredsheden med den herskende elite i Pakistan og USA vokser.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed