Socialistisk Arbejderavis
Nr. 305 – 13. januar 2011 – side 11
Fabriksbesættelser
En inspiration for alle der vil slås
Helle S Nielsen
Helle Svinth Nielsen argumenter i artiklen for, at besættelser igen kan og bør blive en del af arbejderklassens kamp også i Danmark.
Besættelser af arbejdspladser, der blandt andet var en udbredt kampform i 1970’erne, har inden for de seneste år igen vundet frem. Specielt i 2009, efter krisen brød igennem, har verden været vidne til en lang række eksempler på, at frustrerede arbejdere tager sagen i egen hånd og tager kontrol over deres arbejdsplads.
Besættelser har gennem tiden været et effektivt middel til at bekæmpe fyringer, lønnedgang eller lukning af arbejdspladser – og er det til stadighed. Kampen vindes ikke hver gang en arbejdsplads besættes, men det er med til at vise arbejderklassens styrke og potentiale, når den står sammen.
Eksempler som Vestas på Isle of Wight, der fik en del opmærksomhed herhjemme, og Visteon i England og Nordirland, hvor 600 fyrede medarbejdere vandt retten til fratrædelsesgodtgørelse, er vigtige kampe at kunne vise tilbage til.
Det er eksempler, der kan tjene som inspiration for andre. For de arbejdere, der deltager i en strejke eller besættelse, giver det selvtillid og en bevidsthed om, at det er muligt at kæmpe imod – og nogen gange vinde. I Argentina var der i 2000-01 en bølge af blokader og besættelser, bl.a. med det resultat at 160 af arbejdspladserne stadig er under arbejderkontrol.
Besættelser er en effektiv kampform, fordi de giver arbejderne den fulde kontrol over arbejdspladsen, f.eks. til at sikre at al produktion eller levering reelt står stille. Samtidig er arbejdsgiveren mindre tilbøjelig til hurtigt at gribe ind og forsøge at bryde strejken, når arbejderne er i besiddelse af virksomhedens materiel.
Det er desuden en meget synlig form for protest, hvor andre har mulighed for at møde op og vise deres solidaritet, og hvor arbejdspladsen tjener som base for en samlet kamp. Derudover sætter det et meget relevant spørgsmålstegn ved, hvem der reelt har magten over virksomheden – arbejderne eller kapitalisten.
Det allerstørste potentiale ligger dog i at kunne vinde solidaritet og sprede kampen. Én besættelse kan inspirere andre og sprede sig fra en lokal aktion, til en større offensiv mod arbejdsgiverne og systemet, med en reel mulighed for at skubbe til magtbalancen. Og inspirationen kan også komme fra mere uerfarne arbejdere uden tradition for kamp, der opdager, at de kan ændre noget.
Arbejderklassen i dag er meget forskelligartet, men har også udvist en stigende militans.
Magthaverne har længe kørt kampagne for at overbevise os om, at vi må acceptere beskæringer af løn og efterløn, længere arbejdstider og privatiseringer. Men kapitalismen viser stadig tydeligere, at den ikke fungerer. Med krise, krige og den generelle slagtning af velfærden skærpes klassekampen og det bliver mere og mere synligt, at det er nødvendigt at kæmpe imod.
Socialister har spillet en stor rolle i forhold til at forme disse kampe – og har en stor rolle at spille i dag, hvis der skal bygge bro mellem arbejdernes militans og socialismen. Politisk diskussion, organisering og ledelse på arbejdspladsen er afgørende for, hvilken retning kampen tager. Det er vigtigt, at den bygger på demokrati fra neden, at det er arbejderne der ejer kampen og at den ikke begrænses af f.eks. en bureaukratisk fagtop.
Samtidig er det vigtigt, at arbejdsgiverne ikke får muligheden for at splitte arbejderne – at de står sammen og ikke f.eks. vender sig mod indvandrere eller udenlandsk arbejdskraft. Kapitalismen har skylden alene og det er derfor også den kampene skal rettes imod.
Den seneste tids besættelser viser, at det er muligt at kæmpe imod. De er bevis på, at arbejderne har magten til at ændre verden – og kun arbejderne kan befri sig selv.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed