Socialistisk Arbejderavis
Nr. 305 – 13. januar 2011 – side 15
Interview med Ali Sufi
- Hvordan virkeligheden i virkeligheden hænger sammen
Lisa M. Ødegaard
Du har næsten garanteret set ham før. Højst sandsynligt på scenen, hvad enten det er til en demo mod krigen i Afghanistan, fredsfestival på Operaen eller til støtteaften for dødsdømte på Støberiet.
Ali Sufi har formået at blive et kendt ansigt inden for det politiske og musikalske miljø, uden opbakning fra store pladeselskaber eller den øvrige profitbaserede musikindustri.
Han rapper om ting, der ligger hans hjerte nært, og har for vane at stille op til arrangementer, han mener fortjener opmærksomhed. Han sætter ord på følelser, vi alle kan genkende, hvad enten det handler om hverdagen og kærligheden, eller om krig og fremmedfrygt.
Han spytter konstant nye tracks ud, og bruger internetmedier som Youtube og Myspace, og sit eget uafhængige pladeselskab Rap Moves, til at selv publicere og opreklamere dem.
Med knivskarpe ordkløverier foreviget i rap’ens klare verbale udtryk stræber han efter at være en stemme for dem i Danmark, der normalt ikke bliver hørt, og at skabe et andet billede af hvem disse mennesker er, end de stereotyper vi får præsenteret i massemedierne.
Kan du fortælle lidt om din baggrund?
Jeg er født i Iran, mine forældre var med i en modstandsbevægelse der var imod styret. De flygtede til Irak, da det var for risikabelt for dem at blive i Iran. Under den 1. Golfkrig i 1991 sendte de alle børn til udlandet. Jeg kom til Danmark hvor jeg boede hos en plejefamilie. Jeg var da 9 år gammel. Min mor døde to år efter at jeg var taget af sted, og min far kom til Danmark efter yderligere to år.
Jeg har gået i folkeskole og gymnasium i Århus, og efter et mislykket forsøg på at læse økonomi på Århus Universitet, startede jeg på RUC (Roskilde Universitetscenter), hvor jeg pt. er i gang med at skrive speciale om dannelse af medborgere blandt etniske minoritetsdrenge, i faget Forvaltning.
I tracket ’Vores kultur’ siger du ”rap – det er vores medie”. Kan du uddybe betydningen af hiphop som medie i vores tid?
Jamen, historisk set brugte sorte mennesker hiphop og rap til at tale med hinanden og få nogen ting på dagsorden, uden at det skulle være igennem de etablerede nyhedsmedier der havde patent på at påvirke folk.
Det er også et medie, hvor man kan give udtryk for sin egen situation og på den måde få en positiv selvopfattelse. Der er mange følelser folk opfatter som individuelle, men ved at give udtryk for dem igennem musikken skaber man et billede af, at man ikke står alene med sine tanker.
Hiphop er for mig, som så mange andre, en alternativ måde at forny og vedligeholde mit verdenssyn, i ly for mainstream mediers overfladiske og forvrængede billede af, hvordan virkeligheden i virkeligheden hænger sammen. Det er derudover et godt middel for mange til at ”tale” sammen, og fastholde vores kultur.
Det er et godt middel til at skabe en kollektiv bevidsthed om mange af de samfundsmæssige problemer, vi alle har svært ved at fortolke i hverdagen.
Hvad er Rap Moves?
Rap Moves startede med at være et projekt, der med (rap)musikken, forsøgte at skabe et talerør for unge. Det udviklede sig så til også at være en gruppe og et uafhængigt pladeselskab. Så det er en kombination af socialt arbejde og entertainment. En familiepakke om man vil.
'Uniform' – et af dine tracks der snart kommer ud – hvad handler den om?
Min sang ”Uniform”, handler netop om den ovenfor nævnte kollektive bevidsthed. Sangen handler om hiphop-uniformen, perker-uniformen, som den også bliver kaldt af mange. Mange etniske minoritets(drenge) går med baggie bukser der hænger, hættetrøjer, caps, store jakker. Ofte fordi rap og hiphop er deres kultur. Men det gør dem også mere synlige, nemmere at spotte, nemmere ofre for diskrimination i gadelivet.
Derfor har jeg lavet sangen, fordi jeg mener, at uniformerne, er med til at give dem en kollektiv bevidsthed. De kan identificere hinanden gennem uniformen, samtidig med at de kan være sikre på, at den anden person der bærer uniformen, sikkert også gennemgår mange af de samme kampe i hverdagen.
Hvordan oplever du at leve i DK med muslimsk baggrund? Hvorfor tror du danskere har så nemt ved at hoppe på racismetoget i disse tider?
Jeg oplever at mange muslimer føler, at de ikke er velkomne. At være muslim, eller ligne en muslim, betyder mange gange, at folk kigger skævt til dig på gaden. Eller du skal stå op til avisartikler der omtaler dig som et problem, næsten på daglig basis.
Men jeg tror at det handler om ressourcer. Hvis du har ressourcer, og ikke er marginaliseret, har du også ofte det mentale overskud til at kunne se bort fra at der rent faktisk findes så meget diskrimination i Danmark. Men at have ressourcer er jo ikke en absolut ting. Så hvis dit liv kommer på slingrekurs, kan du hurtigt finde dig i en position, hvor du bliver irriteret og frustreret over konstant at blive udråbt til samfundets største problem.
Jeg tror at det er nemt at udpege nogen til syndebuk, i Danmarks tilfælde muslimerne, når det politiske landskab er sådan indrettet, at en reel løsning af samfundets strukturelle problemer, aldrig nogensinde er på løsningsbordet.
Men den samfundsstruktur vi har i dag, er det helt umuligt overhovedet at sætte spørgsmålstegn ved de strukturelle problemer, som gør at vores liv f.eks. skal afhænge af konjunktursvingninger etc.
Og når man ikke kan løse problemerne, er det mere tiltalende at hoppe på den populistiske vogn, og råbe og spytte af de syndebukke der skabes, frem for at gøre modstand og kræve at vi sætter samfundets grundlæggende uligheder og årsager til tilbagevendende problemer, til debat.
Ali Sufi er aktuel med nye tracks stort set hele tiden. Du kan høre dem alle her:
http://www.bandbase.dk/alisufi
– eller følge ham på Facebook:
http://facebook.com/alisufifan
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed