Socialistisk Arbejderavis
Nr. 305 – 17. januar 2011 (Kun online)
Oprør ryster nordafrikanske regimer
Siân Ruddick
Opstande ryster de autoritære regimer i Tunesien og Algeriet i Nordafrika.
Demonstrationer har hærget Tunesien i mere end tre uger.
Høj ungdomsarbejdsløshed, fattigdom og stigende leveomkostninger – kombineret med elitens uanstændige rigdom og korruption – har dette ført til raseri.
Præsident Ben Ali har mistet meget af sin troværdighed – demonstranter har brændt regeringspartiets kontorer af.
Hans regerings svar har været modbydeligt.
Politiet dræbte mindst 14 demonstranter i løbet af weekenden. De dræbte mindst to andre i de foregående uger og to demonstranter har dræbt hinanden under demonstrationerne.
Ben Ali påstod, at politiet kun åbnede ild, fordi deres advarselsskud blev ignoreret.
Tusinder har fyldt gaderne i protest mod statens undertrykkelse.
Dåse
Ben Ali har sat skruetvinger på internettet og de uafhængige medier.
På trods af dette er videoer der viser politiet affyre tåregas ind blandt grupper af unge og fagforeningsfolk kommet ud på internettet. En demonstrant samler en dåse op – på den er trykt: “Må kun bruges mod dyr og i krig.”
I Thala, hvor politiet dræbte seks i weekenden, patruljeres gaderne af militærkøretøjer.
Politiet har skudt mod begravelsesoptog for dem, der er blevet dræbt under opstanden.
Størstedelen af landets 8000 advokater strejkede torsdag i sidste uge og sluttede sig til demonstrationer i byer i hele landet, inklusive hovedstaden Tunis, hvor politiet angreb dem.
De fleste af skolerne i regionen Sidi Bouzid, hvor demonstrationerne startede, strejkede samme dag.
Algeriet
Samtidig har kraftige demonstrationer spredt sig i Algeriet.
Unge og fagforeningsfolk har kæmpet mod politiet, de har kastet fyrværkeri og brandbomber efter dem, og har brændt biler og bildæk af i gaderne.
Det er regeringens påtvingelse af dramatiske prisstigninger på fødevarer, især sukker, mel og mælk, der har fremprovokeret oprøret.
Demonstranterne råbte: “Vi vil have sukker,” mens de viftede med brød, præcis som andre demonstranter har gjort i Tunesien.
Algeriet er olierigt land, men det store flertal af befolkningen får aldrig del i profitten.
De lever i fattige slumkvarterer. Deres eneste håb om frihed og arbejde er at udvandre.
En demonstrant udtalte til et kamera: “Vi gør oprør fordi vi ikke stoler på regeringen. De næste ti år vil være det samme som de sidste ti.”
“Vores valg står mellem at flytte til Europa eller komme i fængsel”
Politiet har ifølge reporter dræbt fem demonstranter indtil videre og mere end tusind er blevet anholdt.
Den første der blev blev dræbt var den kun 18-årige Azzedine Lebza.
Både Tunesien og Algeriets regering er afhængige af mangel på demokrati og politibrutalitet.
Ben Ali overtog præsidentembedet efter et kup i 1987.
Og i Algeriet spiller militæret stadig en dominerede rolle.
Begge regimer er skruppelløse – men både intern konkurrence i samfundets top og pres nedefra udfordrer deres styre.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed