Socialistisk Arbejderavis
Nr. 306 – 10. februar 2011 – side 2
Det mener vi
Når masserne skriver historie
”Det mest afgørende træk ved en revolution er massernes direkte indgriben i de historiske begivenheder. I almindelige tider hæver staten – uanset om det er et monarki eller et demokrati – sig over nationen, og historien bliver skabt af specialister i den slags – konger, ministre, bureaukrater, parlamentsmedlemmer eller journalister.
Men i disse afgørende øjeblikke, hvor den gamle orden bliver uudholdelig for masserne, bryder de gennem de barrierer, der udelukker dem fra den politiske scene (...) En revolutions historie er for os først og fremmest historien om, at masserne med magt gør sin entré på magtens scene for at tage herredømmet over sin egen skæbne.”
Sådan beskrev den russiske revolutionære Leon Trotskij en revolution i forordet til ”Den russiske revolutions historie”.
Det der sker i Egypten og Tunesien viser, at revolutionernes tid ikke er forbi.
Efterhånden som kampen spreder sig, og de arabiske masser træder ind på magtens scene for at tage herredømmet over deres egen skæbne, kan de skrive historie.
Verdens ledere frygter for deres magt. I Kina gør styret alt hvad det kan for at lukke for adgangen til nyheder fra Egypten. De vestlige lederes løgne er blevet afsløret: De bomber civile for demokrati, men støtter samtidig diktatorer.
Revolutionen handler ikke kun om demokrati, men også om et opgør med fattigdom og arbejdsløshed. Også i de borgerlige demokratier vokser arbejdsløshedskøerne, og fattigdommen stiger.
Arbejdere i alle lande
De vigtigste kampe i Egypten er kampene på arbejdspladserne i Cairo, Suez, Alexandria og i Nil-deltaet, hvor arbejderne strejker og nogle steder har smidt direktørerne ud. I Tunesien var det, da arbejderklassen kom på banen, at Ben Ali blev slået af banen.
Arbejderklassens kampe kan sprede sig
Da skraldemændene i Danmark sammen med mange andre strejkede 3. februar for at bevare efterlønnen, forklarede deres talsperson Ole Skrald Rasmussen, på TV2 News, at de lige som demonstranterne i Egypten blot kræver deres ret.
Et nederlag til Mubarak vil være et nederlag til Lars Løkke og en sejr for arbejdere i Danmark og Egypten. Den bedste måde, vi kan støtte den egyptiske revolution, er at følge skraldemændenes eksempel og gå til kamp for vores ret.
Der har været strejker og protester i de fleste store europæiske lande, med Grækenland og Frankrig som de vigtigste. Men indtil videre er det kun i Island, at det er lykkedes at vælte en regering. Det langvarige oprør i Egypten kan blive et eksempel til efterfølgelse for Europas arbejdere.
Sejr til den egyptiske revolution – vælt Lars Løkke!
Se også:
SAA 306: Mubarak er gået – tvunget væk af folkeligt oprør. Men Mubaraks regime er stadig ved magten
SAA 306: Erklæring fra Revolutionære Socialister i Egypten
SAA 306: Egyptens strejkebølge breder sig
SAA 306: Revolution i Tunesien
SAA 306: Egypten: Pas på hæren
SAA 306: Egypten: Er Det Muslimske Broderskab en trussel mod revolutionen?
SAA 306: Interview med Hossam el-Hamalawy: Egypten: Oprør har ligget i luften
SAA 306: Egypten: Støttedemonstrationer i Danmark
SAA 306: Hykleri og demokrati
SAA 306: Tunesien, Egypten ..: Protesterne spreder sig
SAA 306: Efter den første Golfkrig: Amerikansk ”demokrati”
SAA 306: Egyptisk revolutionær: ‘Vi er forandret for altid’
SAA 306: Introduktion til socialisme: Permanent revolution i Egypten
SAA 306: Høje fødevarepriser giver appetit på forandring
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed