Socialistisk Arbejderavis
Nr. 306 – 13. februar 2011 (Kun online)
Egypterne har ændret historiens gang
Anne Alexander
Da protesterne startede, var der nogle der spurgte: Hvordan kunne det egyptiske folk så meget som drømme om at kæmpe imod den stærkeste, ældste og mest brutale stat i den arabiske verden?
Tre uger senere er den gamle diktator væk, knust af den største folkelige opstand i 30 år.
Det startede med protester organiseret af undergrunds-oppositions-netværk, bloggere og demokrati-aktivister, fagforeningsfolk og socialister.
Hundreder af tusinder af almindelige egyptere havde holdt vejret, mens demonstrationer og strejker rystede Tunesien, og fejret det i smug, da diktatoren blev væltet. Pludselig begyndte de at tro på, at også de kunne forandre Egypten nedefra.
Lige før demonstrationerne sagde Det Muslimske Broderskab, Egyptens største oppositionsgruppe, at det ville kalde sine medlemmer på gaden.
Demonstrerede
I hovedstaden Cairo og i Mansoura demonstrerede de i titusindvis. I Nasr City. I Giza, i Shubra. I Alexandria og Suez og Luxor.
Pludselig indså politiet, at de ikke stod over for hundredvis af demonstranter, som de forventede, men titusinder i hver eneste by.
I løbet af de næste par dage voksede protesterne, men det første virkelige vendepunkt kom fredag den 28. januar. Regimet afbrød telefonerne, blokerede internettet og sendte titusinder af urobetjente ud for at stoppe demonstrationerne.
Prædikanter i moskeerne fik at vide, at de skulle indordne sig under regimets linie i deres prædikener. Men titusinder, og siden hundredtusinder, samlede sig, bad og demonstrerede. De kæmpede mod politiet om hvert gadehjørne i det centrale Cairo, de var oppe mod tåregas, gummikugler og skarp ammunition, men de vandt Tahrir-pladsen tilbage.
Befrielsen af Tahrir fra politiet var en anden milepæl. Over hele landet blev politistationer brændt ned til jorden, og deres torturkamre blev raseret.
Sikkerhedsstyrkerne forsvandt og efterlod byerne i hænderne på folket. Det var på det tidspunkt, at hærens tanks rullede ind og blev hilst velkommen som befriere af jublende folkemængder.
Men det var ikke tanksene, der knækkede Mubarak. Det var de hundredtusinder, og senere millioner, der blev ved med at være i gaderne.
De kæmpede mod regeringens bøller, der forsøgte at tage kontrollen over gaderne med brandbomber, knive og sten. De holdt Tahrir Square, holdt gaderne i Alexandria og i byer over hele landet.
De byggede barrikader, bevæbnede sig med knækkede fortovsfliser og viste, at de hellere vil dø end bøje nakken igen.
Men selv de millioner på gaden ville måske ikke have været nok uden endnu et skift i kampen.
Da regimet begyndte at tilbyde indrømmelser og forsøgte at tage en ny maske på som ”liberale politikere”, der ville forhandle og lave aftaler bag lukkede døre, da stod millionerne i gaderne fast.
Det endelige skub nedefra kom med en enorm bølge af strejker og arbejderprotester, der splittede generalerne fra præsidenten og så ud til at true med at slå sprækker i hæren selv, da soldater begyndte at slutte sig til revolutionen.
Så det var op til generalerne at sende Mubarak på flyet i huj og hast. Men det var folket, der gjorde ham til fortid.
Rabab, der har været på Tahrir-pladsen, fortalte mig: ”Revolutionsprocessen har forandret ting for mig som en kvinde.”
”Jeg har været på gaden 24/7 i to uger og har aldrig været udsat for én sexistisk kommentar.”
”Noget har virkelig flyttet sig i den kollektive hukommelse, og alle har bemærket det.”
Oversat fra Socialist Worker (UK), særnummer 2238a, 12. feb 2011:
http://www.socialistworker.co.uk/art.php?id=23880
Se også:
SAA 306: Mubarak er gået – tvunget væk af folkeligt oprør. Men Mubaraks regime er stadig ved magten
SAA 306: Diktatoren, som revolutionen væltede
SAA 306: Stemmer fra Egypten
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed