Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 307 – 7. marts 2011 – side 2

Store virksomheder klarer sig godt

Politiken har lavet en opgørelse over resultaterne for 2010 for de 10 største danske virksomheder. Ifølge opgørelsen er de 10 virksomheders overskud tilsammen steget fra 13 milliarder i 2009 til 57 milliarder i 2010. Samtidig er omsætningen steget med 15 % og er nu oppe på 789 milliarder kroner.

Bl.a. fremlagde A.P. Møller-Mærsk i 2010 sit bedste regnskab nogensinde. Efter skat er deres overskud på 28 milliarder kroner.

Også Danish Crown kunne i 2010 fremlægge deres bedste regnskab nogensinde, med en omsætning på 45 milliarder kroner og et overskud på 1,6 milliarder kroner efter skat (½ milliard kroner mere end sidste år). Hos Vestas endte 2010 med et overskud på 1,2 milliarder kroner efter skat, og en rekordstor efterspørgsel efter vindmøller målt i megawatt.

Det er tre af de ti firmaer, Politiken undersøgte. Som et led i besparelser for at maksimere deres profit har alle tre virksomheder brugt krise og underskud som undskyldning for at fyre, samtidig med at de har flyttet arbejdspladser hen, hvor de kan få arbejdskraften billigere.

Siden krisen startede i 2008, er der alene i den private sektor nedlagt 200.000 stillinger. De fyrede arbejdere fra Vestas, Lindø eller fra Danish Crown bliver smidt ud i arbejdsløshed, mens deres arbejdsgivere fejrer gode regnskaber.

Flere artikler fra nr. 307

Flere numre fra 2011

Siden er vist 1974 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside