Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 307 – 7. marts 2011 – side 12

Staten er racistisk – ikke danskerne

Jesper Høi Kanne

Efter Informations afsløring i januar om, at ca. 24 statsløse palæstinensere, der er født i Danmark, ulovligt er blevet nægtet dansk statsborgerskab, er presset på integrationsminister Birthe Rønn Hornbech vokset. Nu snakkes der om en mulig rigsretssag mod hende. Regelmæssigt handler det om overtrædelse af FN’s konvention om statsløse fra 1961.

Debatten har mest handlet om jura. Integrationsministeriet har handlet ulovligt i mindst halvandet år, Rønn Hornbech har haft kendskab til det og har hemmeligholdt lovbruddet for folketinget indtil januar i år. Rønn Hornbech har overtrådt ministeransvarlighedsloven, og en rigsretssag mod hende er mulig.

Så langt det juridiske. Nu kæmper ministeren for sin taburet ved at bebrejde sine embedsmænd, selv om de siger, at de har orienteret hende om lovbruddet tre gange og blot fulgte ministerens ordrer om at fortsætte lovbruddet.

Uanset hvad, så har staten systematisk nægtet palæstinenserne deres rettigheder. En diskussion af begrundelsen for denne systematik er der desværre sjældent plads til i medierne.

Statsracisme

Siden Anders Fogh vandt valget i 2001, har det været den borgerlige regerings politik at føre en generel hetz mod indvandrere, flygtninge og i særdeleshed muslimer.

Der er stort set ikke gået en måned, hvor vi ikke har hørt om stramninger i krav til statsborgerskab, asyl, støtte til indvandrere. Man taler om andre menneskers ’tilbagestående’ kultur, der skulle retfærdiggøre alle de racistiske love osv.

Det er en systematisk og langtrækkende statsracisme. Udover politikernes diskrimination. der ligger i selve lovene, er det embedsværk, der administrerer dem også medskyldige.

Ingen embedsmænd er demokratisk valgt, de lever af at gennemføre og håndhæve regeringens love. De øverste lag af embedsmænd er en del af den herskende klasse i Danmark, der sidder i virksomhedsledergrupper, kommissioner, bestyrelser o.l. sammen med erhvervslivets top.

Embedsmændene er en absolut borgerlig konservativ kræft. De reagerer således på de borgerlige politiske vinde, der blæser inden for regering og statsapparatet, og de signaler, som regeringen sender med deres racistiske love.

Det betyder, at de siden 2001 har levet af at administrere love om indvandrere og flygtninge på kanten af flygtninge- og menneskerettigheds-konventionerne.

De har overtrådt konventionerne mange gange. Dette er blot en af de gange, hvor både politikere og embedsmænd er blevet fanget i det.

Ministeriets navn, regeringens politik og embedsmændenes administration in mente, så er det et absurd udtryk for Owellsk ny-sprog.

Tamilsagen

Tamilsagen væltede den borgerlige Schlüter-regering i 1993. I en periode under den regering var Erik Ninn-Hansen justitsminister.

Han blev af rigsretten idømt fire måneders betinget fængsel for ulovligt at have forsøgt at sende 3.000 tamilske flygtninge hjem til borgerkrigen på Sri Lanka.

Ninn-Hansens embedsmænd blev derimod ikke dømt, selv om de var i en lignende situation, som integrationsministeriets embedsmænd er i nu.

De administrerede også statens racisme, og blev fanget i det, men slap, fordi de skam havde advaret ministeren, men selv fortsatte med at undertrykke tamilernes rettigheder ved at stoppe behandlingen af deres sager.

Danskerne er ikke racister. Det er de borgerlige politikere, der vil stramme reglerne

Når de borgerlige ministre fører en udlændingepolitik, der er strammere end de i forvejen stramme regler, skyldes det, at befolkningen ikke ønsker så stramme udlændingeregler.

I januar udkom en værdiundersøgelse ”Små og store forandringer – Danskernes værdier siden 1981” fra Sociologisk institut på Københavns Universitet.

Undersøgelsen viser ifølge professor Peter Gundelach bl.a. at:

”I løbet af de sidste knapt 30 år er danskerne gradvist blevet mere tolerante over for indvandrere. Og der er ingen tegn på, at den udvikling vender foreløbigt.”

Meningsmålinger i forbindelse med indførelse af VKO’s pointsystem viste, at 63 pct. af vælgerne var imod et pointsystem.

Alligevel startede Socialdemokratiet og SF med at støtte VKO’s pointsystem, indtil de blev presset af protester til at lave en discount-udgave som et mindre racistisk alternativ.

Flere artikler fra nr. 307

Flere numre fra 2011

Se flere artikler om emnet:
Racisme

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Høi Kanne

Siden er vist 2512 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside