Socialistisk Arbejderavis
Nr. 308 – 8. april 2011 – side 3
Blokader på KUA
4 timers undervisning om ugen er alt hvad mange studerende på humaniora på KU får. Den manglende undervisning er et produkt af mange års uafbrudte nedskæringer.
De fire første dage i uge 11 blokerede de studerende fra fire institutter administrationen en dag hver.
De protesterende organiserede ikke kun blokaderne, men også fælles stormøder, hvor de diskuterede problemerne på KU. Her deltog også flere underviser, fordi de er ramt af ekstremt overarbejde og også er imod nedskæringerne.
I forbindelse med blokaderne, blev der også organiseret debatter og møder. Tirsdag den 15 marts havde de studerende inviteret videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.
Hun lagde på trods af de massive nedskæring på universiteterne de sidste 15 år, hele skylden for den manglende undervisning på universitetsledelsen og undlod at love flere penge.
Demokrati ikke kun i Nordafrika
Debatterne udviklede sig, så kravet om reel medbestemmelse på universiteterne blev tilføjet kravet om mere undervisning.
I en af debatterne lovede repræsentanten fra Frit Forum, Socialdemokratiets studenterorganisation, at en ny regering hurtigt ville se på mulighederne for at sikre mere undervisning.
Derimod afviste han at ændre på ledelsen, så det igen blev de studerende og ansatte, der havde flertal i ledelsen i stedet for repræsentanter fra erhvervslivet.
Det fik Henrik Olsen historiestuderende til at konstatere ”I går stærkt ind for demokrati i Nordafrika, men åbenbart ikke her.”
Studenterrådet savnet
Det var de studerende på de frie institutter, der selv havde der organiseret blokaderne. De havde ogs inviteret repræsentanter fra studenterrådet både fra KUA, fra RUC og fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF).
I deres taler støttede studenterrådsrepræsentanter 100 % op om blokaderne og de andre aktioner, men støtten blev aldrig omsat til andet end ord. Hvis studenterrådene og DSF aktivt havde støtte og arbejdet for, at aktivere deres netværk på de andre fakulteter og universiteter kunne kampene have spredt sig i stedet for at gå i sig selv.
Mange studerende havde med rette forventet støtte fra DSF. Derfor brugte vi også en del at tid på at presse studenterrådet til at gøre mere.
Det var helt rigtigt, men det er en vigtigt lære af de fire blokader, at vi ikke kan vente på at studenterrådet aktivt støtter, men selv skal arbejde for at sprede protesterne, samtidig med, at vi presser studenterrådet.
Spred kampen
Der har været en række protester imod nedskæringerne. Undervisere og studerende på Zahles seminarium har strejket, og Professionshøjskolen Metropol var blokeret i november og december.
På Sociologi, Geocenteret og LIFE på Københavns Universitet har studerende blokeret inden for de sidste år, ligesom der har været en række gymnasiestrejker og demonstrationer.
Hvis blokaderne var blevet udvidet, kunne det have inspireret andre ansatte og brugere i den offentlige sektor, der også bliver ramt at nedskæringerne.
I november og december demonstrerede over 100.000 studerende i England. Det var medvirkende til, at det britiske LO har indkaldt til demonstrationen den 26. marts. Demonstrationen, hvor ½ million deltog, ser ud til at have inspireret til strejker.
Hvis dette skete i Danmark kunne det for alvor have presset VKO og skabt det pres, der ville kunne sikre at R – S og SF reelt førte en politik med forbedringer i stedet for nedskæringer.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe