Socialistisk Arbejderavis
Nr. 308 – 8. april 2011 – side 6
Oprøret i Bahrain, kvalt og mørkelagt
Osama Hamza
I begyndelsen var Al-Khalifa-styret i Bahrain i gang med den sidste fase i sin kampagne for at kvæle det oprør som startede d.14. februar, og dermed sikre det over 250 år gamle monarkis overlevelse.
I disse dage oplever bahrainerne, og især politiske aktivister og demokratiforkæmpere en kalkuleret og systematisk kampagne af arrestationer midt om natten, checkpoints hvor unge risikerer at bliver slået og tilbageholdt uden anklage, forsvindinger og bliver nægtet medicinsk behandling af skader påført ved demonstrationer eller ved checkpoints.
Det, der fulgte invasionen af de Saudiske styrker d.14. marts, var en ren terrorkampagne mod alle fremtrædende aktivister, der har taget del i protesterne. En kampagne som startede med at rydde Lulu rundkørslen og rive den 35m høje statue i midten af rundkørslen ned af frygt for, at den vil udvikle sig til et symbol på protesterne i Bahrain.
De efterfølgende uger gik mange af de ledende oppositionsfolk under jorden, mens civilklædte maskerede mænd fra de Bahrainske sikkerhedsstyrker gik fra hus til hus for at arrestere folk under mistanke for politisk aktivitet, deltagelse i organiseringen af demonstrationerne eller menneskerettighedsaktivister, som led i en systematisk kampagne for at kue protesterne og indgyde frygt i alle, der forsøger at mobilisere folkemasser i mod Al-Kahlifa-styret igen. Alt i mens saudiske styrker sikrer lov og orden i gaderne i mange byer og landsbyer.
”Vi føler os som gidsler,” siger Iman, en ung mor, som var aktiv i protesterne i starten. ”Jeg er bange for, hvad mine børn vil se, hvis vi bliver stoppet ved et checkpoint”.
”Jeg vil ikke gå ud mere. Jeg bliver herhjemme ... Der er ingen sikkerhed,” siger Ibrahim, en studerende, som blev slået ved et checkpoint og tilbageholdt i 36 timer, bundet i håndjern.
“De lagde mit ansigt på jorden og bad mig tale, mens de sparkede jord i munden på mig” siger han.
Selvom hans ansigt og øre bærer tydelige tegn på vold, tør han ikke gå på hospitalet af frygt for at blive tilbageholdt igen. Militæret har nemlig taget kontrol over flere af landets hospitaler og tilbageholder alle, der henvender sig med skader, der mistænkes for at være pådraget under demonstrationer.
En mønsterpartner
Udover nabolandende, har både USA og andre vestlige lande lagt deres støtte bag Al-Khalifa familien i stedet for at støtte oprørets krav om demokratiske reformer som tilfældet er med Libyen. ”Det er den situation vi er i,” siger Nabeel Rajab, leder for Bahrain Center for Menneskerettigheder.
”Vi står ikke kun overfor regimet og nabostaterne, men også den amerikanske indflydelse. Enhver kan se USA’s dobbeltmoral nu. De ser Gadaffi angribe folk, og USA slår tilbage. Men her, henter de endda militær fra lande, der ikke har demokrati for at slå folk ihjel på gaden og USA gør intet”, siger han.
Hvis USA alligevel besluttede sig at for at intervenere som i Libyen, ville den ikke have lang vej til øen. Bahrain huser nemlig USA’s femte flåde med op mod 5.000 ansatte, med ansvaret for den Persiske golf, det Røde hav, det Arabiske hav og Aden bugten.
Derfor er Bahrain en vigtig amerikansk allieret, som i 2003 blev kaldt en stor ikke-NATO allieret af W. Bush, mens USA’s udenrigsminister Hilary Clinton så sent som december 2010 besøgte den 5. flådes vært, Konge Al-Kahlifa, og kaldte landet en "mønsterpartner”, ikke kun for USA, men for hele regionen.
”Jeg er imponeret over det engagement, regeringen har vist til den demokratiske vej som Bahrain følger,” sagde Clinton i december. ”Det tager tid, ved vi fra vores erfaringer. Der er forhindringer og vanskeligheder undervejs, men USA vil fortsætte med at arbejde sammen med jer for at fremme et stærkt civilsamfund og for at sikre demokrati, menneskerettigheder, og at borgerrettigheder beskyttes af retsstaten.”
Imens har USA’s eneste reaktion på protesterne som startede i februar og styrets hårdhændede behandling, været at kalde til tilbageholdenhed på begge sider.
Et mørkelagt oprør
Ud over Golf-staterne og USA kan det bahrainske oprør heller ikke regne med medierne som tuneserne, ægypterne og libyerne i dag kan.
Mens de store af amerikanske medier undlader at fortælle om situationen i den strategisk vigtige østat, så undlader også den Qatar finansierede Al-Jazeera konsekvent at nævne Bahrain med et ord i disse dage, mens en anden stor nyhedskanal, den Saudisk finansierede Al-Arabiya omtaler demonstrationerne som sekterisk motiverede ballademagere.
”Ærligt talt, så har Al-Jazeera ikke ringet til mig en eneste gang. Jeg har talt med alle andre. De bringer kun ikke-statslige folk, som er accepterede af staten,” siger Nabeel Rajab.
Generelt har interessen for det bahrainske folks kamp været begrænset til de første uger af oprøret. “Det, jeg er sikker på, er, at folk kom ud med må..., de havde klager, de havde legitime krav. Man kan lukke munden på dem i en kort stund, men man kan ikke gøre det for altid,” siger Rajab.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed