Socialistisk Arbejderavis
Nr. 308 – 8. april 2011 – side 8
Valgkamp eller klassekamp
Jesper Juul Mikkelsen
2. april var der indkaldt til demonstration mod VKO-regeringen i København. Mange ville sikkert havde forventet, at oppositionspartierne ville være lykkelige for, at folk fra gulvet tog initiativ til sådan en demonstration.
Mange ville sikkert forvente, at oppositionen ville have kastet penge og aktivistiske kræfter efter sådan et arrangement og havde opfordret deres medlemmer til at komme.
1.500 gik i demo på dagen, og ca. 5.000 kom forbi Rådhuspladsen, for at høre talere og musik og diskutere med hinanden til et slags politisk karneval.
Men det var på trods af oppositionspartierne og en næsten fraværende fagbevægelse, at det lykkedes at stable et flot og vigtigt politisk arrangement på benene.
Ønske om forandring
Dagen tydeliggjorde for alle os, der ønsker forandring, at vi i stigende grad ikke har nogen, der repræsenterer os.
Men samtidig sendte demoen et andet signal, nemlig et vigtigt tegn på forår på venstrefløjen. Alle demonstranterne var mødt op for at sætte handling bag kravet om forandring. Et af råbene fra demoen var: ”Nok er Nok – afskaf VKO”.
Der var vrede, men mest følelsen af, at vi sammen må gøre noget, hvis vi vil forandring. Der var mange, der diskuterede både undervejs på demoen og på pladsen. Folk var på jagt efter at møde andre, der havde det på samme måde.
Ydermere viste dagen også tydelige samlingstendenser på den yderste radikale venstrefløj.
I fordemoen, ”Kapitalisme er krise”, var der også ny stil. Kræfter, der ikke tidligere har arbejdet meget sammen, lavede en meget politisk og militant fordemo med omkring 200 deltagere.
Et af kampråbene fra denne demo lød: One two tree four – Escalate the class war! Et råb, som meget godt ramte, hvad der samlede disse folk, nemlig ønsket om at intensivere kampen mod et sygt system.
Samtidig var det et positivt tegn, at de to demonstrationer havde som mål at møde hinanden, og det skete med klapsalver og ønsket om enhed og gensidig respekt. I begge miljøer har der siden demoen været samtaler om at fortsætte samarbejdet.
Hvor var venstrefløjen?
Et af de spørgsmål man står tilbage med efter demoen er: ”Hvor fanden var venstrefløjen?”
Hvor var S, SF og Enhedslisten, da der skulle mobiliseres? Hvor var deres økonomiske støtte, og hvor var deres medlemmer og partifaner på dagen?
Ud over enkelte partiafdelinger var det en skuffende indsats fra de tre partier, som nærmest kun var på pladsen med folketingspolitikere, der skulle holde tale.
Hvorfor støtter de tre partier ikke op bag folks krav om forandring?
Er det fordi, de allerede nu ved, der ikke bliver nogen nævneværdig forandring efter et valg? Har oppositionen virkelig ikke andet mål end at blive nye ansigter på den samme politik? Fraværet til lørdagens demonstration bestyrkede mistanken.
At Enhedslisten sammen med resten af folketinget stemte for bombningen af Libyen, og også var næsten fraværende på demoen, betyder, at mange på demoen den dag følte sig uden repræsentanter. I stedet virker det, som om Enhedslisten er ved at blive en del af den samme grød som S og SF.
Så for at konkludere: Vi oplevede på den ene side det larmende fravær af den gamle venstrefløj, men samtidig så vi måske de første spæde skridt fra en ny venstrefløj. En venstrefløj skabt af mennesker, der er begyndt at indse, at hvis vi skal opleve forandring, bliver vi nødt til at tage sagen i egne hænder.
De to miljøer, der en eftermiddag smeltede sammen, kan måske blive starten på en venstrefløj, der ikke blot venter på næste valg, men som faktisk vil være en aktiv del af klassekampen og kampen for en anden fremtid.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed