Socialistisk Arbejderavis
Nr. 308 – 8. april 2011 – side 15
Neoliberalistisk assimilering
S. V. Jensen
”...der må gælde en naturlig forventning til mennesker, der søger til Danmark og vil være danske statsborgere, om at de også ønsker at være danske.” Uddrag af Søren Pinds debatindlæg bragt i Ekstra Bladet 11. marts 2011.
Søren Pind, samt regeringen og den såkaldte opposition har længe ført politiske debatter om værdier og det at være dansk. Fælles for debatterne er dog for det første, at deres præmisser er faktuelt forkerte og intet har med virkeligheden at gøre. For det andet er debatterne igangsat og over de sidste 10 år kraftigt viderespundet med formålet at tilsløre elitens interesser og deres måder at opnå dem på.
Multikulturalisme som et Negation
Islamofobikampagnen koblede først og fremmest terror med mellemøstlig Islam. De sidste 10 år har kampagnen videreudviklet sig. Det er lykkedes at opbygge en fælles bevidsthed i medierne og i dele af befolkningen, hvor Islam opfattes som et værdisystem, som står for alt ’ondt’, modsat det ’danske’ som partout kommer til at stå i opposition og således for alt ’godt’. Stigmatiseringen har således udviklet sig til en kultur-, traditions- og værdidebat.
Retorikken, især siden valget i 2001, har omtalt immigranter som kommer til Danmark med ord som ’indvandrere med anden etnisk baggrund end dansk’, ’nydanskere’, ’perler’, ’invandrere fra ikke-vestlige lande’, osv. Det opretholder en forestilling om, at disse ikke er danske og implicit ikke lige så gode, dvs. de er imod oplysningsidealerne; lighed, ligestilling og demokrati.
Ydermere virkeliggøres deres argumentation ved, at de har gjort dem let genkendelige på grund af deres ikke-hvide hudfarve (trods mennesker fra syd-, og Østeuropa til forveksling også kan ligne folk fra ikke-vestlige lande), samt en anderledes tøjstil så som tørklæde og burqa.
Islamofobien beskriver tilmed alle med en muslimsk kultur som værende potentielt farlige, voldelige, kriminelle, kvindeundertrykkende eller voldsramte. Dette forklarer Søren Pind også i sit indlæg og konklusionsmæssigt argumenterer imod multikulturalisme. På den måde kobles biologisk fakta så som pigment med adfærdskarakteristika.
Den fremmedfjendske retorik legitimerer en diskrimination. Fx har Holbæk Kommune med henvisning til et imam citat om, at det er ulovligt at få børn uden for ægteskabet i islam, frataget en enlig mor retten til almindelige og ekstraordinære børnetilskud, børnebidrag, og økonomiske fripladser i børnenes institutioner. Udviklingen indikerer hvor centraliseret DFs logik har inficeret dansk politik.
Ydermere har værdidebatten også medført en holdning hvor ”vi” (DF og regeringen) nærmest ikke behøver at følge loven hvis den ikke huer ’vores’ interesser; ’vi’ ved bedst, som når Peter Skaarup kalder FN resolutionen, der forbyder udvisning af de statsløse palæstinensere for ”forbandet”.
Bivirkningen, og måske målsætningen, af det fjendske menneskesyn er, at frygten for ’de fremmede’ reproduceres og derfor bliver ved med at legitimere krigene og indskrænkninger af velfærdsydelser under dække af en argumentation som proklamerer forhøjet individuel frihed og international bekæmpelse af terror, som skal gøre vores verden mere tryg.
Krigen Mod Terror Doktrinen
Danmark og USA’s alliance har været tæt siden 1941 og efterfølgende via NATOs oprettelse i 1949. Alliancen har dog siden dengang været mere eller mindre ’usynlig’, dvs. den har ikke fyldt meget i den danske befolknings bevidsthed. Vigtigt at pointere er, at USA altid har været og stadig er den mest magtfulde i alliancen.
Alliancen blev yderst synlig igen i 2001 efter 9/11, hvor Bush kort efter angrebet lancerede War on Terror. I Danmark adopterede den nyvalgte statsminister Anders Fogh den samme kampagne, som han tilpassede til det danske samfund. Resultat blev at Danmark tilsluttede sig Koalitionen af de Villige og gik i krig i Afghanistan, to år senere i Irak og senest i Libyen.
Islamofobien har været et af Foghs mest effektive redskaber for at opnå tilstrækkelig føjelighed fra den danske befolkning til at gå ind for invasionerne. Det er nok ej heller en tilfældighed, at det er muslimer der fjendtliggøres siden de bor på olien i Mellemøsten.
Da Dansk Folkeparti, hvis spidskompetencer var, og stadig er, at føre sine politikker ud fra et fremmedfjendsk menneskesyn, ved samme valg blev Danmarks tredje største parti, kunne det nemt udnyttes til at retfærdiggøre og legitimere krigene.
Neoliberalisme og Fogh
Fogh intensiverede reformer baseret på en neoliberal ideologi.
Den neoliberale ideologis grundlag er, at det sociale gode (det lykkelige liv) maksimeres gennem markedstransaktioner, dvs. at staten skulle blande sig så lidt muligt i markedet.
Paradokset er, at den private sektors mål ikke er at sørge for den brede befolknings ve og vel, men derimod at maksimere sin egen profit. Et andet problem er, at neoliberalismen sætter lighedstegn mellem betalingsevne og behov. Konsekvensen af det er, at det primært er de rigestes behov der bliver dækket mens de fattigstes behov bliver ignoreret.
De neoliberale reformer præsenteredes i en frihedsdiskurs. De ældre fik fx frit valg til selv at bestemme, hvordan og hvorfra de ville købe deres ydelser, der blev indført frit skolevalg, frit sygehusvalg osv. Realiteten bag de frie valg var markedsgørelse af den offentlige sektor.
Skattestop og skattelettelser skulle ifølge neoliberalismen give borgerne mere frihed og flere penge i egen lomme. Dog har de skabt et finansieringsproblem, der nødvendiggjorde yderligere nedskæringer i velfærdsydelserne.
Resultatet var, at der blev skabt nye markeder for den private sektor, fx private sundhedsforsikringer – som der oven i købet blev givet skattefradrag til, hvilket samtidigt skærpede den private sektors konkurrence. Dette førte til et behov for nye markeder og billige råstoffer.
Dertil er drastiske metoder blevet taget i brug, som vi har set med krigene i Afghanistan, Irak og nu Libyen. Som Peter Skaarup sagde fra folketingets talerstol i 2003: ”Det må da være i Danmarks interesse, at et land som Danmark, der har bidraget aktivt til aktionen (i Irak; red.), også får en indtægt som led i det, der er foregået. Det burde hr. Villy Søvndal vel bare glæde sig over.”
Marianne Castenskiold, senior-konsulent i Dansk Industri vurderede også invasionen af Irak som lovende. Hun forklarede bl.a. danske virksomheders muligheder for at få del i de store puljer som FN og andre NGOer havde etableret i forbindelse med genopbygningen af Irak.
Ignorants
Neoliberalismen opfylder ikke målet om et godt liv for alle. Den brede danske befolkning er blevet ofre for neoliberalismens paradokser.
Regeringens propaganda har længe sat lighedstegn mellem det lykkelige liv og det ’frie marked’, mens DF har stået for at slå fast, at folk fra ikke-vestlige lande, især mellemøstlige lande med store befolkningsgrupper af muslimer, har krige i deres hjemlande, fordi de har et andet værdisystem. Derfor giver det ikke mening at bruge ressourcer på ikke-militaristisk konfliktmægling, hvis Islamofobien accepteres. Derimod er det mest rentabelt at lave militære angreb og så selv, igen, igen, være med til at bestemme hvilken leder der skal indsættes.
Humanitær krig
Når den politiske debat omhandler uendeligt uløselige emner så som værdier, kultur, traditioner og danskhed skabes der en irrelevant og paradoksal virkelighed.
De nuværende revolutioner i Mellemøsten burde være klare beviser på, at den Islamofobiske logik ikke holder.
Retorikken, efter en dekades skræmmekampagne, er ved at vende. Derfor har piben fået en anden lyd med begreber så som ’humanitær krig’. Et sådant begreb er dog ikke mindre modsætningsfuldt, da humanisme bl.a. defineres som værende respekt og tolerance for det enkelte menneske modsat krig, der betyder drab af mennesker, netop grundet intolerance.
Samtidig med at Islamofobien har legitimeret krige har den også gjort det sværere at bekæmpe neoliberalismen. Den skabte kløft mellem brune og hvide danskere, som Søren Pind forsøger at reetablere med sin assimilationsretorik, har gjort det sværere at bekæmpe neoliberalismen.
Derfor er det en nødvendighed at gå imod Pinds retorik, hvis de nedskæringer, der medfølger neoliberalismen, skal bekæmpes.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed