Socialistisk Arbejderavis
Nr. 309 – 19. maj 2011 – side 3
Ti år med reaktionær uddannelsespolitik
Jakob L. Krogh
Ti år med VKO har accelereret omformningen og forringelserne af de videregående uddannelser. Det er endnu ikke lykkedes at skabe de nødvendige modsvar. Der mangler netværk og alliancer mellem studerende og arbejdere for at kunne stoppe forringelserne.
S og SF forventer at hente yderligere 4,8 mia. på uddannelsesområdet bl.a. ved yderligere at øge presset for at få de studerende hurtigere igennem. Derfor betyder en ny regering ikke et skift i uddannelsespolitikken, der er behov for at studerende fortsætter med at organisere modstand og kritik.
Ideologisk og økonomisk angreb
Uddannelsessystemet er blevet udsultet økonomisk, afdemokratiseret og pålagt styringsredskaber der fremmer markedslogikken.
SU’en er blevet skåret, timetallene er faldet og der er kommet flere studerende på holdene. Uddannelsesstedernes ledelse er blevet centraliseret og varetages i dag af DJØF’ere – ikke af nogen med undervisningserfaring. Centraliseringen har sammen med nye styringslove været med til at afskaffe eller forringe demokratiet.
Der er blevet indført pointsystemet ECTS. Det har gjort det muligt at måle værdien af hver enkelt bestået eksamen – hvilket har tvunget uddannelserne til at styre ud fra markedsprincipper. Det kan være en forberedelse til indførelsen af privat uddannelse.
Endelig er borgerlig ideologi, ensretning og individualisme blevet bærende normer, med afskaffelsen af gruppeeksamener, bl.a. på RUC, indførelsen af en ny karakterskala og deraf følgende fokus på snævert definerede faglige kompetencer frem for kritisk tænkning til følge.
Kun økonomisk forsvar
Protester mod forringelserne har oftest været entydigt fokuseret på den økonomiske udsultning. Enkelte af protesterne har udskudt nedskæringer, men udviklingen er aldrig blevet stoppet.
Dette skyldes, dels at næsten alle protesterne har været endags-blokader og demonstrationer, dels at ledelserne i studenterbevægelsen har været bange for at blive set som politiske. Derfor har de undladt at formulere en grundlæggende kritik af den førte uddannelsespolitik, og at alliere sig med andre kræfter der ønskede en anden politik både på uddannelsesområdet og mere generelt.
Svagheden ved denne taktik blev tydelig da alle studenterorganisationerne i fællesskab havde indkaldt til demonstration mod forringelser af SU’en i 2020-planen den 5. Maj. Ifølge en af lederne fra Studenterrådet på Københavns Universitet var der ud af de 60 deltagere kun 4 de ikke kendte i forvejen.
Nye muligheder
Faglige dage og blokader på flere professionsuddannelser og fire dages blokader på institutter på Københavns Universitet inden for de sidste måneder viser, at der blandt både studerende og undervisere er vilje til at kæmpe for en anden uddannelsespolitik.
Det vigtigste nye ved disse protester er, at de er startet af både undervisere og studerende. Det betød at kritikken af nedskæringer blev udvidet med en kritik af afdemokratisering, centralisering og DJØFisering.
Mange af de mest aktive i blokaderne, har været næsten færdige. De er ikke været motiverede af egoistiske ønsker om at fastholde de økonomiske rammer og dermed kvaliteten på deres uddannelse.
Deres engagement er båret af et ønske om et uddannelsessystem, der kan bidrage til et mere lige samfund, og som uddanner mennesker, der kan gøre samfundet til et bedre sted at være, ikke kun bidrage til nationalregnskabet.
På Frøbelseminariet har der hængt reklamer henvendt til de studerende fra en underviser uden for seminaret, der tilbød ekstra vejledning mod betaling.
Mathias M Christensen, der er bachelorstuderende sagde. ”Det der undrer mig med den her reklame er, om der er ved at opstå et behov for ekstern vejledning, fordi de studerende ikke får den vejledning til deres opgaver, som de har behov for, og at det så medfører brugerbetaling. Det syntes jeg faktisk er et kæmpe problem, hvis det er det, det her er et tegn på.”
Hvis de aktive studerende, samtidig med at de fortsætter de konkrete protester, kan formulere en mere generel kritik af retningen i uddannelsespolitikken, kan det blive udgangspunktet for en ny og stærkere studenterbevægelse med langt flere deltagere.
Uddannelse for livet – ikke erhvervslivet
I løbet af protesterne er der både blevet dannet netværk af aktive studerende og undervisere og lavet alliancer mellem udannelsesstederne og studenterorganisationerne – især PLS er blevet inddraget på de studerende præmisser.
PLS har som en af de eneste uddannelsesorganisationer forsøgt at rejse diskussionen om det ideologiske grundlag for uddannelsespolitikken med kampagnen ”Uddannelse for livet – ikke erhvervslivet”. Med de nye netværker er der mulighed for en endnu større succes med dette nødvendige projekt.
Konkrete protester og politiske visioner
Konkret er der planlagt nye protester d. 15. juni. Hvor ledelsen af UCC, der er en sammenlægning af en række professionsuddannelser, skal behandle planerne om bygningen af et nyt Campus København på Carlsberg-grunden i Valby.
Konsekvensen af det vil være yderligere nedskæringer. Ledelsen selv skriver om planerne ”... de årlige omkostninger vil ligge ca. 20-25 mio. kr. højere, sammenlignet med de bygnings- og lejemålsomkostninger UCC har i dag”.
Det er ikke kun på UCC, hvor storstilede byggeprojekter prioriteres højere end midler til konkret uddannelsesaktivitet, af DJØF’erne i ledelsen. Derfor vil det at stoppe byggeplanerne være en vigtig sejr mod både nedskæringer, centralisering og afdemokratisering, som har præget uddannelsespolitikken.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed