Socialistisk Arbejderavis
Nr. 309 – 19. maj 2011 – side 5
De Radikales felttog mod rød bloks vælgere
Søren Steen Hansen
Radikale Venstre har med Dansk Folkeparti og regeringen indgået en aftale om at amputere efterlønnen og udskyde folkepensionen. Dette vil få store konsekvenser for almindelige lønmodtagere og især de lavestlønnede.
Man fastholder arbejdsmarkedsbidraget og a-kassekontingentet uændret, selv om de ikke længere skal finansiere en del af efterlønnen.
Denne øremærkning til finansiering af efterlønnen fjernede man med Forårspakken 2.0 fra april 2010, som blev vedtaget af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.
Konsekvensen af dette er, at der ad bagdøren er indført en særskat på arbejde og på at være medlem af en a-kasse. Nemlig det beløb, fra arbejdsmarkedsbidraget og a-kassekontingentet, der hidtil sammen med efterlønsbidraget, har dækket udgifterne til efterløn.
I den almindelige iver for at argumentere for efterlønnens afskaffelse, har man i de økonomiske begrundelser i reglen undladt at fortælle om øremærkningen af arbejdsmarkedsbidraget og a-kassekontingentet til blandt andet at dække udgifterne til efterløn, og som netop betyder, at efterlønnen delvist er brugerbetalt.
Derimod har man ikke udnyttet mulighederne for skattebegunstigede, private pensionsopsparinger, som er væsentlig dyrere for statskassen, end efterlønnen nogensinde har været. En ordning som betyder, at ”raske og arbejdsduelige, med stor erhvervserfaring”, for nu at citere Margrethe Vestager, kan forlade arbejdsmarkedet, når det passer dem.
Hvad der ikke er rimeligt for almindelige lønmodtagere ser ud til at være rimeligt for det vælgersegment, der understøtter de Radikale samt de øvrige borgerlige partier.
Der er i forliget heller ikke kigget på de skattelettelser, der tidligere er givet til de mest velbjergede, som angiveligt skulle give en mulighed for at øge forbruget til gavn for beskæftigelsen.
Det kunne man ellers roligt have gjort. Nogle undersøgelser viser nemlig, at skattelettelserne i stor udstrækning er brugt til at øge private opsparinger.
De Radikales meriter i denne sag er, i lyset af historien, ikke særligt overraskende.
Det der kan overraske er, at S og SF ikke i langt højere grad har argumenteret med de faktiske forhold omkring efterlønnens finansiering.
Det kan jo faktisk dokumenteres at efterlønnen til dels er brugerbetalt.
En mistanke om, at S og SF finder det bekvemt, at diskussionen om efterlønnen er ude af verden, inden de måske selv kommer til regeringsmagten efter et nyligt valg, er uafvendelig.
Den seneste udmelding fra Socialdemokratiet om, at de efter et valg er villige til at acceptere efterlønsforringelser, forstærker mistanken. I øvrigt er med denne udmelding måske chance for, at de allerede har tabt næste valg.
Måske er der ikke mange, der tør stemme på S og SF efter deres passivitet som opposition under disse forhandlinger.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed