Socialistisk Arbejderavis
Nr. 309 – 19. maj 2011 – side 13
Enhedslisten
I Socialdemokratiets fodspor?
Jørgen Lund
Med Enhedslistens tilslutning til Folketingets beslutning d. 19. marts i år om deltagelse i krig Libyen, tilsluttede det yderste parlamentariske venstre sig den forkerte lejr.
Heldigvis har Enhedslisten nu taget afstand fra krigens udvikling.
Tidligere har socialister betalt en høj pris for at bakke op bag statens krige – mest markant ved krigsudbruddet i august 1914.
Socialdemokraternes opbakning dengang var også en fejltagelse, men ingen tilfældighed.
Krigsbegejstring
Da den første verdenskrig startede i august 1914, var der begejstret opbakning fra flertallet af befolkningerne i de krigsførende europæiske lande, også i arbejderbevægelsen og de eneste socialistiske massepartier, socialdemokratierne.
Tysklands socialdemokrati, SPD, støttede 4. august 1914 krigskreditter til regeringen.
Det største og stærkeste socialdemokrati, med millioner af medlemmer og over 90 dagblade, havde i løbet af kort tid skiftet standpunkt. Fra international forpligtelse til at gå imod krigstrussel med alle midler til at støtte krigen.
Dette skete med baggrund i udviklingen i partiet. Der var en forestilling om, at vejen til socialisme gik via en stadig voksende andel af stemmer frem til en overtagelse af statsmagten, og ikke gennem et opgør med staten.
Bureaukratisering
Med årtiers vækst i organiseringen af parti, fagforeninger, klubber og hele det sociale liv for arbejderbefolkningen generelt, var der også vokset en idé om ’vækst’ som vejen til socialismens sejr.
Med denne udvikling var kommet et lag af ansatte, parlamentarikere, funktionærer, pressefolk – hele bureaukratiet – som levede både for og af arbejderbevægelsen.
Deres og arbejderbevægelsens vej til indflydelse og ”magt” var afhængig både af staten og kapitalismens stabilitet.
Dermed blev der skabt en loyalitet over for staten og dens krige.
Dyrt svigt
Officerer og militarister kunne bruge en enstemmig parlamentarisk opbakning som argument for rekruttering og retfærdiggørelse over for tvivlere og skeptikere.
Efterhånden som den forventede fire måneders krig blev til fire års blodigt slagteri i skyttegravene, hungersnød, tvangsindkaldelser og dyrtid, blev begejstringen forvandlet til bitterhed, som fik afløb i storstrejker, massekampe, mytterier og revolutioner, der i sidste ende var med til at stoppe verdenskrigen.
Følgerne af socialdemokratiernes krigsstøtte blev dels splittelse mellem reformister og revolutionære.
Hele den tyske arbejderbevægelse betalte også dyrt – i sidste ende blev konsekvensen af troen på staten og manglende samarbejde i kampen mod nazismen Hitlers sejr og en fem gange så blodig verdenskrig.
Se også:
SAA 309: Årsmødet: Enhedslisten ved en skillevej?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed