Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 310 – 1. juli 2011 – side 16

Den skjulte arbejdsløshed

Jens F Andersen

Hvorfor skjuler staten den reelle arbejdsløshed? Jo, danske politikere og socialstatens forkæmpere har en interesse i at skjule sandheden og feje den reelle arbejdsløshed ind under gulvtæppet.

Så kan Danmark rejse rundt i verden og spille Karl Smart og prale af verdens næstmindste arbejdsløshed og af den danske model med høje dagpenge og høje skatter. Og vi kan se tv-avisens ansatte ryste på hovedet over den høje ledighed i fx Spanien.

Opgørelsesmetoden

Men det giver jo ikke mening at sammenligne tal på tværs af grænser, når opgørelsesmetoden er forskellig.

Det er en kendt sag at Nyrup i 90’erne skjulte problemerne med ledigheden, som han ikke løste, ved at smide folk på permanente overførselsordninger, så de ikke længere optrådte i ledighedsstatistikkerne.

Også den nuværende regering har skjult ledighed ved at ændre opgørelsesmetoden.

Når vi i Danmark taler om en arbejdsløshed på ca. 165.000, er disse tal opgjort ud fra ledige i vores A-kasser. Dvs. at folk på kontanthjælp i aktivering ikke indgår. Ligeledes går der 2 på deltid på én arbejdsløs.

Efter man vedtog ”nedskæringspakken” med en halvering af dagpengeperioden fra 4 til 2 år, vil der i 2012 komme ca. 17.000 ekstra arbejdsløse, som mister deres dagpengeret.

Ud af de ca. 17.000 vil ca. 6.000 overgå til kontanthjælp, mens den resterende del på ca. 11.000 helt vil ryge ud af nogen former for forsørgelse. Dette på grund af forsørgerpligten og reglen om, at man kun må eje for ca. 10.000 kr., der kan omsættes. Mange af disse mennesker ejer hus eller ejerlejlighed, som så først må sælges.

300.000 arbejdsløse

Alene ud fra den gamle dagpengeperiode på 4 år, findes der ca. 71.000 langtidsledige, som står helt uden forsørgelse, og som derfor ikke indregnes i arbejdsløshedstal. Men disse mennesker er stadig jobsøgende.

Lægger man alle disse mennesker oven i de arbejdsløshedstal, man fremlægger i dag, ser billedet helt anderledes ud. I stedet for ca. 165.000 arbejdsløse, er det reelle tal ca. 300.000.

Med regeringens og Radikales forringelse af efterlønnen, vil der i fremtiden mangle jobs. Dette vil i høj grad ramme de unge. Man har hele tiden talt om at der på sigt kommer til at mangle arbejdskraft. Selv S og SF arbejder ud fra en plan, der hedder ”12 min.” ekstra om dagen.

Jeg tror man skal meget langt ud i fremtiden før vi kommer til at stå i denne situation, hvor vi virkelig kommer til at ”mangle hænder”.

Et meget stort skridt på vejen ville være at oplyse befolkningen om, hvad vi reelt har af arbejdsløse, i stedet for at prale med, at det går bedre i Danmark end i de lande vi plejer at sammenligne os med. Vi regner jo ikke arbejdsløshed ud på samme måde.

Flere artikler fra nr. 310

Flere numre fra 2011

Se flere artikler om emnet:
Krise og modstand (DK)

Se flere artikler af forfatter:
Jens F Andersen

Siden er vist 2963 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside