Socialistisk Arbejderavis
Nr. 3 – December 1984 – side 5
Ingen marxisme i Ethiopien
Martin B. Johansen
De vestlige lande har længe tøvet med at sende fødevarer til de sultende i Ethiopien, angiveligt fordi man ikke ønsker at støtte et regime, som orienterer sig mod Østblokken, og som får massiv våbenhjælp fra USSR.
Vestens svar på hvad »marxisme« i et land fører til: sult, fattigdom og borgerkrig.
Haile Selassie
Indtil 1974 blev Ethiopien regeret af kejser Haile Selassie med massiv militær bistand fra USA. Selassies regering prøvede at skjule omfanget af den første sultkatastrofe i 1972-74 og nægtede at modtage hjælp.
Regeringen fjernede ganske enkelt tusinder af flygtninge, som var kommet fra landet til hovedstaden Addis Abeba, ved at tvinge dem tilbage til provinserne.
Den politik gav et afgørende bidrag til revolutionen i 1974, hvor en generalstrejke og en omfattende studenterbevægelse væltede Haile Selassie. Efter et par kaotiske år overtog den USSR-støttede general Mengistu magten i 1977.
Det nye militær-regime prøvede via staten at modernisere landet ved optagelse af lån i udlandet og forøgelse af kaffeeksporten. »Moderniseringen« omfattede desuden en afvisning af Eritreas befrielsesbevægelses krav om selvstændighed. Mengistu ville ikke undvære det vigtige kystområde, som også er rigt på mineraler.
For at formalisere revolutionens »socialistiske« karakter besluttede militærjuntaen at danne et marxistisk-leninistisk parti. Men sammensætningen af partiets ledelse viste tydeligt, at partiet er et organ, som består, for at militæret som social klike kan beholde magten.
Centralkomiteen bestod fra starten hovedsagelig af officerer og teknikere fra Amharastammen; blot én af mange stammer i Ethiopien: 79 ud af 93 medlemmer var højerestående officerer, og over to tredjedele var fra Amhara-stammen. Medlemmer fra fagbevægelsen og bøndernes sammenslutninger var ikke repræsenteret i den »socialistiske« stats ledelse.
Det er vigtigt, at socialister afviser den borgerlige presses vås om, at der er »marxisme« i Ethiopien. Mengistu prøver at følge den sovjetiske statskapitalistiske model – en model for hvordan en lille klike kan fastholde magten i et land med en svagt udviklet industri og dermed en svag kapitalistklasse.
Statskapitalistisk model
Regimet forsøger at gennemføre industrialiseringen ved en stærk statslig styring.
Men det er umuligt for en verdensøkonomi i krise, hvor alle lande er bundet til hinanden af snærende økonomiske bånd. Der er ikke plads til, at en ny herskende klasse forsøger at etablere sig på verdensmarkedet.
Den sande marxisme i Ethiopien må bygge på erfaringerne fra generalstrejken i 1974, hvor arbejderklassen viste sin magt til at underminere den herskende klasse.
En socialistisk revolution i Ethiopien kræver, at den ikke så ubetydelige arbejderklasse afsætter generalerne.
Se også:
SAA 3: Sult: Et vanvittigt system
SAA 3: Kapitalisme skaber hungersnød: Socialisme er svaret
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed