Socialistisk Arbejderavis
Nr. 311 – 19. august 2011 – side 8
Revolutioner og fagforeninger
Hans Jørgen Vad
Det er ubestrideligt, at arbejderklassen havde en afgørende rolle både i den tunesiske og i den egyptiske revolution. F.eks. var de meget store strejker udslagsgivende op til Mubaraks fald den 11. februar, selv om medierne har nedtonet det.
For mange unge, som kender denne historie, kan det alligevel virke uforståeligt, at revolutionære lægger så megen vægt på fagforeninger. Hvilket vel egentligt ikke er så sært, hvis man husker på HKs rolle under CSC-konflikten, som jo tangerede det rene forræderi.
Men for at forstå det, skal man vide, at fagforeninger og fagforeninger kan være meget forskellige ting. Der er en kæmpe forskel på, om fagforeninger er et stivnet pamper-præget system, som kendetegner HK i Danmark anno 2011, eller om vi taler om de uafhængige egyptiske fagforeninger, som er vokset direkte ud af kampen.
Repressive statsfagforeninger
For at fjerne enhver misforståelse, har de nye fagforeninger intet tilfælles med Mubaraks gamle stats-fagforeninger, som var en integreret del af undertrykkelses-apparatet. Derfor var det også en sejr for de nye fagforeninger, at militæret følte sig presset til at opløse de gamle statsfagforeninger den 4. august – efter nye kæmpedemonstrationer på Tahrir-pladsen.
Fagbureaukratiet
Anderledes forholder det sig med HK – og alle andre fagforeninger i Danmark. På trods af forræderiet ved CSC-konflikten kæmper venstrefløjen – eller græsrødderne i HK – jo ikke for HKs opløsning. Hvilket igen hænger sammen med, at der i HKs basis er nogle solidariske kræfter, som ikke vil det samme som HKs bureaukratiske top.
Det typiske er, at der i lande med en udviklet fagforeningstradition udvikler sig en bureaukratisering af fagforeningerne med et stort lag af professionelle.
Deres interesser bliver at bevare systemet – og ikke at kæmpe for arbejdernes langsigtede interesser, som er at afskaffe systemet. Ikke fordi de er onde – men fordi de som lag bliver fysisk adskilt fra arbejderne på fabriksgulvet.
Gramsci og Trotskij
Gramsci, som var en italiensk revolutionær, analyserede dette i tyverne efter den ungarske og italienske revolutions nederlag og konstaterede, at det er et vilkår for enhver fagforeningsbevægelse. Over tid vil der udvikle sig en bureaukratisering, som vil være revolutionens fjende. Trotskij strammede det senere til, at i forhold til fagbureaukratiet ville “hæren og politiet være det rene legetøj” som modstandere.
Fagbureaukrati i Egypten?
De nye egyptiske fagforeninger er stadig græsrodsorganisationer uden et udviklet bureaukrati. Derfor minder de langt mere om det polske “Solidarnoúã” i 1980 end danske bureaukratiserede fagforeninger, og så længe det er tilfældet, vil de være en konstant udfordring for militæret.
Den egyptiske revolution er i en fortsat ustabil “dobbeltmagtsituation”, hvor arbejderklassens revolutionære krav vil være uforenelige med det kapitalistiske systems overlevelse i Egypten. Og så længe det er tilfældet, kan en blodig kontrarevolution være den løsning, som regimet vil søge.
Portugal 1975
Sådan blev det i Polen i 1981 og i Chile i 1973. Men faren kan også komme fra anden side, som vi så det i Portugal efter Nellike-revolutionen i 1974.
Her satsede de europæiske socialdemokratier massivt på at få opbygget et fagbureaukrati, som kunne blive en stødpude mellem græsrødderne i de nye fagforeninger og den herskende klasse. Noget lignende har man allerede kunnet se spirer til i Egypten.
Om det vil lykkes afhænger af flere forhold – ikke mindst tidsfaktoren og revolutionens skæbne i andre arabiske lande. Men også af, at der i bunden af de egyptiske fagforeninger fastholdes en politisk forståelse af nødvendigheden af uafhængige, kæmpende fagforeninger.
Den fortsatte økonomiske krise kan gøre det indlysende. Men tilstedeværelsen af en stærk revolutionær socialistisk modpol til en sådan spirende bureaukratisering vil også være nødvendig.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed