Socialistisk Arbejderavis
Nr. 311 – 19. august 2011 – side 15
Oprør i England
Hvordan politiet slog Mark Duggan ihjel
Mark Duggan blev dræbt af politiet torsdag i sidste uge i det nordlige London.
Politiet kom hurtigt ud med en historie om, at han havde skudt på dem først, men de var sene til at informere Marks forældre om, hvad der var sket. De fandt ud af, hvordan han døde fra pressen.
Som alle dødsfald i hænderne på politiet blev historien om hvad der skete ændret flere gange i løbet af et par dage.
Der blev gjort meget ud af en kugle, der sad i en betjents radio, hvilket skulle betyde at Mark havde skudt på ham, og at han kun med nød og næppe undgik døden.
Nu tyder det dog på, at kuglen faktisk var fra et politi-våben, og at det andet våben fundet på gerningsstedet – en attrap – lå i en sok.
Familien arrangerede en demonstration til politistationen i Tottenham mod hvad der skete, og mod den behandling de havde fået.
Omkring 200 mennesker marcherede fra Broadwater Farm. De råbte, “No justice, no peace.” Politiet lovede at politichefen ville tale med dem, men det gjorde han ikke.
I mandags undskyldte politiet og sagde, de “kunne have mødt familiens behov mere effektivt”.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe