Socialistisk Arbejderavis
Nr. 312 – 23. september 2011 – side 3
Forventninger til en ny regering
Jakob Nerup
Rød blok har vundet valget! Det store flertal af danskerne; lønmodtagere, pensionister og arbejdsløse kan nu have forventninger om ny politik til gavn for flertallet. Det er dem, som er ramt rigtig hårdt af krisen.
Her falder reallønnen og arbejdspladserne forsvinder. Her rammer angreb på efterløn, halve dagpenge og hjernedød tvangsaktivering hårdt. Værst rammes indvandrere og flygtninge, fordi de udover at have de dårligste job, laveste løn og størst arbejdsløshed også må tåle hetzen mod ”de fremmede”.
Pessimisten
Ifølge pessimisten vil de borgerliges økonomiske og værdimæssige politik desværre have gode muligheder for at fortsætte efter valget. De Radikale har fastslået, at efterlønnen skal smadres. Socialdemokratiet, at der skal være løntilbageholdenhed. SF, at der ikke skal pilles ved 24-årsreglen. Enhedslisten, at der ikke kommer et mistillidsvotum fra start, selvom de skriver en smadring af efterlønnen og en fortsættelse af den nyliberale kurs ind i regeringsgrundlaget.
Det værste scenarie er, at De Radikale styrer den økonomiske politik i en ny regering. At DF genvinder indflydelse ved at være med i aftaler om fx efterløn og udlændingepolitik. Samtidig presses regeringen hårdt af dansk erhvervsliv via de multinationales interesseorganisationer DI’s og DA’s krav om nye angreb på løn, velfærd og vækst på profittens betingelser. Dette kan forstærkes, hvis krisen strammer yderligere til i Danmark.
En generel opgivenhed i arbejderklassen pga. manglende solidarisk politik fra en ny regering, gør mulighederne for et pres fra neden på Socialdemokratiet og SF svær. Tidligere socialdemokratiske regeringer har vist, at fagbevægelsens top freder dem efter bedste evne, selvom de har ført arbejderfjendsk politik. SF’erne i fagbevægelsen kan overtage denne position, nu da de både skal i regering og har overtaget socialdemokratisk politik. I fraværet af en egentlig organiseret opposition i fagbevægelsen vil mange kigge efter, hvad Enhedslisten gør.
Enhedslisten har i lang tid pointeret, at formålet med at styrke partiet, er at få indflydelse på forhandlingerne. Ifølge denne logik vil man prioritere små forbedringer gennem forhandlinger bag Christiansborgs mure frem for at mobilisere arbejderklasse og græsrødder udenfor.
Optimisten
Optimisten forventer, at den nye regering satser på at gennemføre løfterne fra valgkampen, og dermed gøre tilværelsen lidt bedre for de mange. Der vil være fokus på at skabe arbejdspladser og forbedringer i fælles velfærd, fx i form af skolerenoveringer og bedre økonomi i kommunerne. Fokus på solidariske løsninger, hvor der tages hensyn til fagbevægelsen og sættes aktivt ind for at skaffe praktikpladser og bedre forhold på erhvervsskolerne. Der vil komme et værdipolitisk skifte, fordi humanismen igen vil være ledetråd i både det globale engagement og ift. vores medborgere fra andre lande, kulturer og religioner.
Optimisten vil se en regering, hvor SF genfinder sine tidligere holdninger og gør regeringen rødere, mens De Radikale er presset på deres borgerlige økonomiske politik. Enhedslisten bør give et markant og skarpt bidrag, som et principfast venstrefløjsparti, der aldrig vil lægge stemmer til en regering, som afskaffer efterløn, halverer dagpengene eller fastholder 24-årsreglen. Optimisten tror på mulighed for, at en en stor bevægelse udenfor Christiansborg kan trække regeringen yderligere i en rød, solidarisk og humanistisk retning, og at Enhedslistens 12 folketingsmedlemmer arbejder på at give den yderligere kraft.
Den røde realist
Men den røde realist må sande, at det bliver en blå-rød regering uden et væsentligt kursskifte.
Der vil være forandring i nogle sager, fx vil starthjælpen blive afskaffet og flygtninge lukket hurtigere ud af lejrene. Trykket på kommunerne bliver måske lettet en anelse, og man sætter givetvis gang i offentligt byggeri. Men arbejdsløse skal ikke forvente bedre dagpenge eller længere perioder. De kan måske håbe på en mere enkel og mindre ydmygende aktivering, men afskaffet bliver den ikke.
Den røde realist kommer til at arbejde benhårdt for at opbygge et pres på regeringen for at stoppe forringelser. Ledelser i fagforeningerne og i studieorganisationer skal presses til at forsvare medlemmernes interesser. Presset for at forandre flygtningepolitik og udfordre islamofobien på Christiansborg skal stadig komme fra græsrødderne. Det samme gælder klimapolitikken, hvor der i den nye regering vil være mere fokus på vækst end på at nedbringe global opvarmning.
Enhedslisten skal mindes om, at de er valgt til at forvalte mindretallets krav om et solidarisk og humanistisk Danmark. De røde realister skal hjælpe Folketingsgruppen med at holde fokus på, at de er i et demokratisk parti, hvor medlemmernes beslutninger fra årsmøder ikke er til pynt. De røde realister vil tage ansvar for, at Enhedslisten bruger sin valgsucces på at styrke kampen i hverdagen og skabe håb om reel forandring ved tydelig antikapitalistisk og principfast opposition.
På med det røde arbejdstøj!
Billedtekst:
Enhedslisten skal mindes om, at de er valgt til at forvalte mindretallets krav om et solidarisk og humanistisk Danmark. (Billede: Enhedslistens valgfest i Pumpehuset)
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed