Socialistisk Arbejderavis
Nr. 313 – 14. oktober 2011 – side 5
Tættere på et frit Palæstina?
Anna Rytter
Rigtigt mange palæstinensere jubler i disse dage over udsigten til en FN-anerkendelse af en palæstinensisk stat. Men mange er også skeptiske. For hvad betyder ”en palæstinensisk stat”?
Hvis det blot drejer sig om at anerkende palæstinensernes ret til at leve og regere i de områder, hvor de har ret til at leve nu, altså Gaza og Vestbredden, går glansen pludselig af den gestus, det vil være, hvis FN og verdenssamfundet anerkender et frit Palæstina.
De selvstyrende områder Gaza og Vestbredden udgør nemlig kun en brøkdel af det oprindelige Palæstina. Siden staten Israels oprettelse i 1948 er Palæstina blevet mindre og mindre år for år. Israel har besat stadig større områder via en aggressiv bosættelsespolitik og reel krig mod den palæstinensiske befolkning.
Seneste træk fra Israels side har været oprettelsen af den apartheid-mur, der snart omkranser alle israelske enklaver i Palæstina.
Muren æder sig langsomt men sikkert ind på al den jord, der bebos af palæstinensere. Østjerusalem, der tidligere fortrinsvis var beboet af palæstinensere, er nu en labyrint af høje pigtrådsbesatte mure, nybyggede israelske boligkomplekser og veje forbeholdt biler med israelske nummerplader.
Muren forhindrer mange palæstinensiske landmænd i at dyrke deres jord, der derfor overtages af israelske bosættere. Muren forhindrer også almindelige mennesker i at passe deres arbejde eller tage en uddannelse. Selv skolebørn skal igennem checkpoints for at komme i skole.
Hvis anerkendelsen af en palæstinensisk stat ikke samtidig opstiller krav for nedrivning af muren og tilbagelevering af den stjålne og besatte jord, er anerkendelsen ikke meget værd for den almindelige palæstinenser.
Flotte ord
Lige nu ser det ud til, at USA er det eneste land, der direkte blokerer for anerkendelsen af en palæstinensisk stat. På trods af Obamas mange flotte ord om fred og demokrati, vejer hensynet til den jødiske lobby og chancerne for genvalg tungere end hensynet til den palæstinensiske befolkning.
Og oprettelsen af en palæstinensisk stat har derfor alligevel nok lange udsigter, da USA's godkendelse er nødvendig for at Israel vil indgå i forhandlinger med palæstinenserne.
Staten Israel blev oprettet på baggrund af Europas dårlige samvittighed over den dårlige behandling, de europæiske jøder var blevet udsat for gennem århundreder, og som kulminerede med Hitlers holocaust under anden verdenskrig, hvor hundredetusinder af jøder mistede livet under de mest forfærdelige forhold.
Efter anden verdenskrig var det nødvendig med et ”fristed”, hvor de europæiske jøder kunne leve uden frygt for deres liv og med ret til selvbestemmelse. Uheldigvis kom dette til at ske på bekostning af de mennesker, hvis land blev overdraget til en stor ny jødisk stat.
Oprettelsen af staten Israel er et skoleeksempel på, hvordan den ene uret ikke kan retfærdiggøres ved at begå en ny uret.
Vi kan ikke vente på, at verdenssamfundets dårlige samvittighed over den usle behandling af palæstinenserne kulminerer i anerkendelsen af palæstinensernes ret til deres eget land. Vi kan heller ikke vente på en årelang forhandling om grænseskel og overdragelsesaftaler.
For den almindelige palæstinenser handler dette om dagligdags ting, som retten til et sted at bo, retten til at arbejde, retten til uddannelse og adgang til de samme statsborgerlige rettigheder som israelerne nyder godt af.
Derfor er det nødvendigt at starte helt forfra med at skabe en stat, hvor der er plads til både palæstinensere og israelere – et helt nyt ”Palæstisrael”. Måske kan anerkendelsen af en palæstinensisk stat være et skridt på vejen i den rigtige retning – men den må ikke være målet.
Det er nødvendigt at verdenssamfundet sammen med palæstinenserne stiller skarpe krav til Israel om tilbagetrækning fra de besatte områder, nedrivning af apartheid-muren og samme rettigheder til alle borgere, uanset om de har palæstinensisk eller jødisk baggrund.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed