Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 313 – 14. oktober 2011 – side 7

Mindst 250 fyres på hospitaler i Hovedstaden

Jakob Nerup

Bedre sundhed gik alle partierne til valg på. Men virkeligheden ser anderledes brutal ud. I Region Hovedstaden skal der spares 305 millioner kr. og fyres mere end 250 ansatte. Det kan da umuligt give mere sundhed.

“Budgettet betyder en reduktion på 250 årsværk. Det betyder et farvel til mange dygtige medarbejdere, 800 årsværk, men samtidig også et goddag til nye medarbejdere, 550 årsværk. Der er altså tale om omstilling og ændringer, men også om besparelser i en i forvejen trængt situation for mange medarbejdere. Men vi har truffet den mest fornuftige beslutning, som man overhovedet kan gøre inden for det budget, der er til rådighed,” siger regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S).

Det er regeringen som har sat rammerne for sundhed og hospitaler i regionerne, så de fine ord fra valgkampen var bare valgflæsk. Og så bliver det jo spændende at se, om den nye regering med SF’s sundhedsminister Astrid Kragh i spidsen ændrer den kurs.

Fagforeningerne protesterer

FOA-formand Dennis Kristensen betegner den nye budgetaftale i Region Hovedstaden som ”tragisk for velfærden”.

“Det er i dag blevet mere end svært at følge med i, hvor mange prikke-runder, der har været de seneste to år på hovedstadens hospitaler. Igen og igen får vores medlemmer at vide, at der skal afskediges, at der skal spares, og at der skal løbes endnu stærkere. Naturligvis får det meget mærkbare konsekvenser på patienterne og for kvaliteten på hospitalerne,” udtalte Dennis Kristensen til Lokalavisen.dk.

“Det er plejen og omsorgen og dermed kvaliteten det går ud over. Det er deprimerende at være vidne til midt i en valgkamp, hvor de politiske partier alle som én lover flere behandlinger, mere sundhed og bedre velfærd,” mener FOA-formanden.

Se også:
SAA 313: DSB – op til 1000 skal fyres
SAA 313: Scandlines fyrer 100
SAA 313: ”Bunden er gået ud af C20”

Flere artikler fra nr. 313

Flere numre fra 2011

Se flere artikler om emnet:
Krise og modstand (DK)

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 2146 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside