Socialistisk Arbejderavis
Nr. 313 – 14. oktober 2011 – side 10
Hvem er overklassen?
Den pæne facade: Ecco
Jens Andersen
ECCO er et af de største firmaer i Danmark. Firmaet blev oprettet i 1963 med en lille fabrik i Sønderjylland, og har altid slået sig op på at være et sympatisk firma, som er socialt ansvarligt og sætter mennesker og deres fødder i fokus.
De har blandt andet opreklameret deres medmenneskelighed ved at afholde ECCO Walkathon årligt siden 1999, hvor titusindvis af mennesker går en tur for at samle ind til godtgørende formål.
Om ECCO gør det for samvittighedens skyld, eller for at få billig reklame, skal her være usagt, men det kan selvfølgelig også være en kombination.
Udflytning af arbejdspladser
Dog er det ikke kun gode ting, man kan sige om ECCO. Om firmaer ”inderst inde” ønsker social retfærdighed kan man oftest kun spå om, da firmaer som ønsker at klare sig i den kapitalistiske konkurrence bliver nødt til konstant at forsøge at øge deres profit.
Dette er ud fra en logik, der går ud på, at man bliver nødt til at udkonkurrere sine rivaler, før man selv bliver udkonkurreret. Dette betyder oftest, at de ansatte enten skal gå ned i løn eller arbejde hurtigere.
Denne logik følger ECCO også, og på trods af, at de af mange bliver opfattet som et dansk firma, har de dog kun en meget lille del af deres ansatte i Danmark. Langt de fleste af deres ansatte er ansat i lande hvor lønnen er lav – f.eks. Kina og Indonesien.
Arbejdsforholdene i andre lande
I Indonesien samarbejdede ECCO med Suharto-diktaturet indtil dettes fald i 1998. Og da arbejderne på ECCO’s fabrik efter diktatorens fald ønskede at oprette uafhængige fagforeninger, lod ECCO arbejderne få tæsk af politiet og militæret – og de fagligt aktive blev fyret.
I Xiamen i Kina hvor ECCO oprettede sin hidtil største fabrik i 2005, arbejder de ansatte for kun cirka 5 kr. i timen. ECCO betaler også sine kinesiske arbejderes fagforeningskontingent til den statslige fagforening hvilket er problematisk, fordi de statslige fagforeninger, især de senere år, har været en hæmsko for, eller ligefrem kæmpet imod, de nyligt opståede fagforeninger, som er udsprunget af den kinesiske arbejderklasses egen kamp nedefra for bedre vilkår.
Erhvervsstøtte
Man kan selvfølgelig sige, at ECCO bare tilpasser sig landenes eksisterende forhold og styreformer uden at tage stilling til dem. Dette passer dog ikke så godt ind i det image om social retfærdighed, som ECCO ønsker at fremvise.
At ECCO tilpasser sig de lokale politiske forhold kan man også se, hvis man kigger på deres opførsel i Danmark. Den danske stat har gennem en årrække givet erhvervsstøtte til forskellige danske firmaer, selvom de måske ikke altid nødvendigvis havde brug for ekstra penge.
Således har ECCO for få år siden fået 45 millioner kroner af den danske stat til at støtte opførslen af en ny fabrik i Slovakiet, hvorefter man fyrede 91 medarbejdere i Danmark. Dette viser på den ene side, at firmaer er fuldstændig skruppelløse i deres jagt på profit. Men det viser også, at politikeres leflen for store firmaer ikke nødvendigvis giver nogen fordel for andet end firmaernes bundlinje.
Man har set den præcis samme historie udspille sig omkring lukningen af Lindø-værftet, hvor Mærsk også først havde fået en kæmpe pose penge til at opføre produktionsfaciliteter i udlandet og derefter lukker produktionen i Danmark.
Det virker også mærkeligt, at det skulle være nødvendigt at give millioner af kroner i finansiel støtte til store, multinationale selskaber. Mener man ellers de ville bukke under? Eller er det i håb om, at firmaerne skaber flere arbejdspladser i Danmark?
Ud fra firmaernes synspunkt ville det være dumt ikke at tage imod de penge, man bliver tilbudt af staten. Men for politikernes vedkommende er det et valg om, hvordan man prioriterer pengene – om man bruger dem på velfærd eller giver til dem, der i forvejen har rigeligt.
Historien om ECCO er på den ene side historien om et firma, som ønsker at opføre sig ordentligt, og på den anden side en historie om, at dette ikke lader sig gøre under kapitalismen, da hensynet til profit her altid vejer tungere end hensynet til mennesker og deres behov.
Fakta: Ecco tjener styrtende, selv om der er krise
Årsregnskabet for 2010 viser et overskud på 631 millioner før skat. Årsregnskab fra de tre forudgående år (2007, 2008, 2009) viser et samlet overskud på 1.364 millioner efter skat.
Årsregnskabet fra Ecco (i millioner kroner) | |||
År | 2009 | 2008 | 2007 |
Nettoomsætning | 5.041 | 5.374 | 5.219 |
Overskud før skat | 459,663 | 745,851 | 755,724 |
Selskabsskat | 114,306 | 171,982 | 194,314 |
Årets overskud | 299,237 | 527,399 | 537,578 |
Hvem er overklassen?
En af de fineste traditioner i revolutionær marxisme er at kritisere ens egne magthavere.
På denne side præsenterer vi vores nye artikelserie om den danske overklasse. I første omgang vil vi forsøge at identificere de rigeste familie i Danmark. Vi bringer artikelserien for at gøre op med myten om, at vi i krisetider alle (lille og stor) er i samme båd i Danmark.
Gennem denne artikelserie bestræber vi os på at få facts frem omkring overklassens rigdom og magt, samt at vise hvordan staten økonomisk og politisk støtter overklassen på bekostning af den brede almene befolkning.
Blækket på det nye regeringsgrundlag er knapt tørt, men allerede tilsiger det, at denne regering vil fortsætte angrebet på arbejderklassen og beskytte overklassen. Det vil sige kortere dagpengeperiode, afskaffelsen af efterløn, imens løfterne om millionærskat og genforhandling af A.P. Møllers olieaftale brydes.
Socialistisk Arbejderavis byder læseren velkommen til overklassen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe