Socialistisk Arbejderavis
Nr. 313 – 14. oktober 2011 – side 15
Interview med Libertære Socialister
“Vi kæmper for en revolution”
Jesper Juul Mikkelsen
De seneste år har flere undret sig over, hvad der sker på den udenomsparlamentariske venstrefløj i Danmark. Det har virket som om den autonome venstrefløj i København siden kampen om Ungeren har været forvirret og i gang med at reorganisere sig.
Libertære Socialister(LS) er et produkt af denne nyorientering, og Socialistisk Arbejderavis bringer her et interview med Rasmus Underbjerg Pinnerup og Oskar Larsson, som begge er aktive i LS.
Kan I prøve fortælle lidt om hvornår blev LS dannet, og hvad det var for et miljø I udsprang af?
Den umiddelbare forhistorie var, at der i 2007-8 var et forsøg på at danne Anarkistisk netværk, som skulle være en samling for anarkister i Danmark. Dette initiativ faldt dog meget hurtigt sammen igen, da det viste sig, at der ikke var nogen egentlig politisk enhed. Folk der kalder sig selv anarkister er meget forskellige og har mange forskellige positioner.
Vi var dog en gruppe der fortsatte debatten og satte en anden og mere politisk enig proces i gang. Igennem tre landsmøder skrev vi en fælles platform og skabte gennem diskussioner og debat en politisk enighed. Det endte med, at vi i november 2009 dannede Libertære Socialister, som er et anarkistisk socialistisk projekt.
Jeg opfatter LS som et nybrud på den anarkistiske venstrefløj – er det rigtigt?
Jo, man kan sige, at de miljøer, der har kaldt sig selv anarkistiske i Danmark de sidste mange år, har været præget af en modvilje mod organisering og en modvilje imod officielle strukturer, og der repræsenterer vi nok et nybrud.
Vi mener, at når man siger, at man er imod organisering og struktur, vil det oftest blot dække over nogle uofficielle strukturer og en uofficiel organisering, hvor nogle folk har mere magt end andre, og man får dermed en magtstruktur, som bare er usynlig.
I LS har vi en demokratisk struktur og valgte tillidsposter og det hierarki vi har, forsøger vi at gøre synligt.
Hvis vi skal sammenligne os med noget fra den tidligere venstrefløjshistorie i Danmark, skal vi tilbage til 1910’erne til den organisation som hed Fagoppositionens Sammenslutning, som senere var en af de grupper som var med til at danne DKP.
I LS mener vi, at det har været til skade for anarkismen, at den har været sat i forbindelse med en bestemt subkultur, der har et bestemt æstetisk og adfærdsmæssigt udtryk, som har forhindret folk i at forbinde sig med den. Og derfor har vi et mål om at adskille det subkulturelle og det politiske, da mange mennesker ikke kan se sig selv i at gå med nitter i ansigtet og høre punk i røgfyldte rum.
Det overlap, der har været mellem det autonome miljø og LS skyldes, at mange af os – især i Københavns-afdelingen – er blevet politisk bevidste i denne kontekst. Man er gal på den, hvis man forstår LS som en organisering af det autonome miljø. Vi henvender os til alle, der er enige i vores politik, uanset baggrund.
Den tilknytning der har været fortoner sig, efterhånden som der kommer flere nye til, der ikke har den baggrund.
Er LS et parti?
Det kommer an på hvordan, man definerer et parti. Vi er en ideologisk forening, men vi adskiller os fra et parti, fordi vi ikke ser nogen pointe i at stille op til valg.
I øvrigt er vi en føderation af lokalgrupper, vi har ikke nogen ledelse, men tillidsposter der tager sig af praktiske opgaver. Beslutninger der vedkommer hele føderationen tages af hele føderationen.
Hvad er jeres modsvar til det bestående system?
Vi vil som sådan ikke lavet noget om selv, vi passer meget på med ikke at gøre os selv til nogen revolutionær fortrop. Vi ser det som vores opgave at sprede ideer om direkte demokrati og direkte aktion, men det er arbejderklassen selv der skal lave revolution.
Vi ønsker at styrke og opbygge arbejderklasens og civilsamfundets selvstændige institutioner og præge dem med libertære socialistiske ideer.
Når vi forholder os til en faglig konflikt, vil vi forsøge at fremlægge modeller som opfordrer arbejderne til ikke at overlade initiativet til mænd i fine kontorer, men selv tage direkte magt og beholde initiativet selv.
En af de helt store miserer for arbejderklassen er de hierarkiske fagforeninger med pampere, der har mere tilfældes med arbejdsgiverne end med arbejderne og som derfor bremser kampen.
Hvad med revolutionen?
For at være lidt ordkløver, skelner vi mellem et revolutionært parti og et pro-revolutionært parti.
Forstået som et revolutionært parti som et klassisk leninistisk parti som siger: Vi er arbejderklassens bevidsthed og samvittighed, og vi vil lede arbejderklassen til sejr, det er os der fører tovet, den slags parti er vi ikke.
Vores analyse er, at det nærmest uundgåeligt vil føre til en ny form for klasseopdeling, det var allerede Bakunins kritik af Marx tilbage i den første internationale, at det ville føre til en ny klasse af partibureaukrater, og det var også nogenlunde det som skete i Sovjet.
Over for det står ideen om det pro-revolutionært parti, der kæmper for at arbejderklassen selv udfører revolutionen. Altså kæmpe for at udbrede de ideer, der myndiggør og sætter arbejderklassen i stand til selv at udføre de nødvendige samfundsforandringer. Ikke at vi vil stå på sidelinjen og råbe af folk, vi vil selvfølgelig være en del af det.
Men vi forestiller os ikke, at LS skal tage nogen avangarde position. Vi kæmper for en revolution, men det er på det idémæssige plan, vi vil ikke selv tage nogen magt.
Det er ikke det samme som at sige, at vi ikke ønsker at sætte nogen magt i stedet for borgerskabet, og det er klart, at vi skal forsvare os imod borgerskabets reaktion, som vil forsøge at slå en revolutionære proces ned. Men det må være arbejderklassen selv, det skal forsvare revolutionen, og ikke os der skal forme en form for LS politi eller LS milits.
Vores analyse af hvad der gik galt i Sovjet, og i Spanien for den sags skyld, var at bolsjevikkerne og kommunistpartiet fratog sovjetterne og arbejderrådene deres selvstændighed.
Det er en central ide i anarkismen, at vores måde at organisere os på i dag skal afspejle det samfund vi ønsker, og ideen er så at folk vil blive trænet til at navigere når massestrejken kommer.
Vi ønsker, at der overalt i samfundet opbygges institutioner, der er klar til at tage over, når massestrejken kommer og går ind og erstatte den borgerlige stats institutioner, når den kollapser. Dette skal ikke forveksles med, at vi blot ønsker at bygge ungdomshuse over det hele og isolere os i små enklaver.
I næste avis har vi spurgt LS om de har nogen bud på opbygning af fælles modstand med bl.a. Internationale Socialister.
Se også:
SAA 313: Split i SUF
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed