Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 313 – 22. oktober 2011 (Kun online)

Gaddafis død er en lettelse for Vesten

Oberst Muammar Gaddafi blev dræbt torsdag (20. okt) i nærheden af sin hjemby Sirte i Libyen. Mange libyere, der har været deltaget i en bitter kamp mod hans brutale regime i mange måneder fejrer det på gaderne.

Tony Blair og andre vestlige ledere vil drage et lettelsens suk over, at Gaddafi ikke blev taget i live. Hvis han var blevet stillet for retten for sine forbrydelser, ville han have kunnet nævne al den hjælp, han modtog fra vestlige efterretningstjenester, som sendte sine modstandere til hans torturkamre, eller London School of Economics, som hjalp med til at rehabilitere hans og hans families regimes ry.

Gaddafi forsøgte at genvinde noget af sit anti-imperialistiske ry, da styrker, som var loyale over for ham, blev angrebet af NATO-fly.

Men han har brugt for lang tid på at fedte for vestlige regeringer og indgå aftaler med multinationale selskaber til, at det var overbevisende. Han havde omfavnet Tony Blair i 2004 og var blevet Vestens politibetjent ved at blokere for indvandring over Middelhavet.

Fremtiden for Libyens hårdt prøvede folk er langt fra sikker. Ledelsen af den nye regering er bundet til NATOs politik. Vestlige ledere vil gøre alt i deres magt for at blokere for de radikale forandringer, som revolutionen i Libyen først stillede i udsigt.

Mange af dem, der har brugt bitre måneder på at bekæmpe Gaddafis regime, er rasende over de aftaler, de kan se, der bliver indgået. Vestlige virksomheder, der glædeligt indgik aftaler med Gaddafi, haster nu tilbage til Tripoli for at underskrive kontrakter med den nye regering.

På trods af NATOs rolle i Gaddafis nederlag, kan det stadig have den virkning at inspirere andre, som kæmper i regionen mod undertrykkende regimer.

Egypten viser den virkelige måde at vinde frihed og demokrati i hele regionen. Her var arbejderne centrale for at besejre diktator Hosni Mubarak, og har kæmpet for at uddybe revolutionen lige siden hans fald med nye organisationer og strejker. Kampen for demokratiske frihedsrettigheder kan ikke adskilles fra kampen for at besejre imperialismen.

Oversat fra Socialist Worker (UK) nr. 2274
http://www.socialistworker.co.uk/art.php?id=26466

Flere artikler fra nr. 313

Flere numre fra 2011

Se flere artikler om emnet:
Libyen

Siden er vist 5343 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside